Foto: Jacob Kongsmar Jørgensen
At samskabelse er et ”buzzword” som man bruger flittigt ude i kommunerne, er Phd. Studerende Anne Tortzen, som forsker samskabelse, enig i.
– Der er en tendens til, at samskabelse bare er en ny overskift på at blive ved med at gøre det, man hele tiden har gjort. Det kan åbne op for penge nye steder fra, altså at der udløses midler fra for eksempel fonde og puljer med det her buzzword ”samskabelse”, forklarer Anne Tortzen
Der er eksempler på kommuner der laver en række kampagner under definitionen samskabelse, hvor man inddrager ekspertviden og erfaringer fra forskellige aktører og ellers benytter de traditionelle kanaler. Dette er ikke samskabelse, mener Anne Tortzen.
– Jeg synes, det er gået hen og blevet meget hypet. Det er fuld af varm luft, og som dybest set handler om, at lige for tiden er der en helt masse organisationer, institutioner, konsulenter, tænketanke osv., der lever af den her dagsorden, mener Anne Tortzen
Resultatmåling er udfordringen
Louise Kolbjørn er initiativtager bag den sociale tværgående bevægelse SYMB! i Kalundborg. SYMB! arbejder på at skabe en platform, som samler menneskelige ressourcer og forbinde mennesker og aktører i lokalsamfundet på nye måder. Louise Kolbjørn savner en bedre forståelse for, hvad samskabelse handler om. For hende handler det om at invitere borgerne ind i maskinrummet, hvor de rent faktisk får indflydelse på hele processen, både problemdefinition, rammer, metoder og mål. Hun mener, det vil hjælpe, hvis kommunerne forholder sig mere nysgerrigt til nye initiativer, åbner mere op, og finder modet til at være mere risikovillige.
– I dag er kommuner inddelt i mange forskellige fag- og forvaltningsområder med hver deres budgetter og chefer med hver deres ansvarsområde. Det gør ofte, at man møder en stor grad af bureaukrati, som kan være med til at dræbe de gode idéer. Jeg synes, det kunne være ideelt, at man engang imellem prøver at øve sig med at sætte disse systemer lidt til side, siger Louise Kolbjørn.
Hun mener, at det kan gavne hele samfundet på sigt, hvis man tør at lægge nogle af ressourcerne ud og inddrage borgerne noget mere. Men hvilke effekter samskabelse kan give på sigt, er en problematik Anne Tortzen kender til. Hun begrunder kommunernes manglende vilje til at lægge ansvaret ud til borgerne med, at kommunerne stadig har ansvar for at kunne fremvise resultater og effekter.
– En problematik med samskabelse er, at vi ikke kan måle effekterne og værdien på samme måde som vi er vant til at kunne måle, – antal folk der er kommet i job, eller hvad det nu kan være. Det er simpelthen nogle meget bløde og relationelle gevinster der er, som måske på lang sigt kan komme til at give afkast på de bundlinjer, som vi normalt beskæftiger os med, forklarer Anne Tortzen.
Læs også: Reportage: Chartercamp om samskabelse
Samskabelse er svært at definere
Samskabelse er en svær størrelse. Mange har svært ved at definere, hvad samskabelse egentlig er. Det er tilsyneladende også derfor, at rigtig mange kommuner i Danmark har svært ved at arbejde med samskabelse. Anne Tortzen har dog to gode bud på, hvordan det skal defineres.
– Samskabelse er når civilsamfundet, enkelte borgere eller organisationer, samarbejder med det offentlige eller politikere, om at skabe noget som de to parter ikke kunne have skabt hver for sig, forklarer Anne Tortzen.
Kernen i samskabelse er ifølge hende, at der opstår synergi ved at bringe nogle nogle ressourcer i spil som ikke har været det førhen. Alle parter har en række kompetencer, som i sidste ende kan være nyttige i et kommunalt projekt.
Gentofte-modellen
Netop udnyttelsen af ressourcer har Gentofte kommune set nogle fordele i. Gentofte er en af de kommuner, som profilerer sig selv som en kommune der bruger samskabelse. Til deres udvikling af en ny ungepolitik i kommunen, manglede de nogle perspektiver og viden, som de ikke selv var i besiddelse af. Derfor inviterede kommunalbestyrelsen ti unge fra kommunen til sammen med fem kommunalpolitikere at udforme kommunens nye ungepolitik.
– Man ville gerne politisk gøre mere for de unge i kommunen, vi var årets unge-kommune sidste år, og det ville man gerne bruge som afsæt for at gøre endnu mere. Kommunalbestyrelsen ville gerne lave en ungepolitik. De havde brug for de unges egne perspektiver og viden om ungelivet, da hverken de eller os i administrationen i sagens natur tilhører den aldersgruppe, forklarer Dorthe McEwen, som er leder i Strategi og Analyse i Gentofte kommune.
Denne nye politiske arbejdsform i Gentofte kommune, startede i august sidste år. I første omgang koncentrerede man sig om at oprette otte opgaveudvalg på forskellige kerneområdeområder.
Erfaringerne fra opgaveudvalget for ungepolitikken var, ifølge Dorthe McEwen, gode. Både politikere og embedsfolk kunne se styrkerne i at inddrage relevante borgere til at udvikle et sådan projekt.
– Den tilbagemelding vi fik fra politikerne om ungepolitikken var, at ungepolitikken så helt anderledes ud, end hvis politikerne havde udarbejdet den uden de unge, uddyber Dorte McEwen.
Ifølge Dorthe McEwen, har borgernes tilbagemelding også været positiv. De har følt at have været en del af hele processen og ikke bare deltog i et kommunalt projekt, hvor kommunen havde defineret alle rammer og mål på forhånd.
Anne Tortzen understreger, at hun ikke konkret kender Gentoftes initiativ, men er skeptisk overfor at kalde at Gentoftes model et eksempel på samskabelse.
– Jeg tænker, at udvikle en politik, det er jo at arbejde efter den logik som kommunen synes er interessant. Hvor mange unge tror du egentlig synes for alvor, at lige det de har brug for, er en kommunal politik, siger hun?
Ifølge hende, kunne en anden vej være, at man i stedet for at invitere ind til en allerede etableret dagsorden, fx meldte ud til de unge, at man ønsker at forbedre deres liv som ung. Og derefter invitere dem ind til at definere hvad det gode liv er, og hvordan det kan praktiseres.
Vejen mod samskabelse
Om der er brug for samskabelse i de danske kommuner, stiller Anne Tortzen spørgsmålstegn ved. Hun er bekymret for, at samskabelsesinitiativer, der ikke er gennemtænkt, vil tage ressourcer fra områder, som er endnu vigtigere at bruge kræfter på i den offentlige sektor. Hun vil dog ikke udelukke, at der kan være mange gevinster ved samskabelse, når det reelt virker.
– Jeg vil sige, at der er en masse fortællinger i samfundet som er på spil, der netop handler om, hvorfor der er brug for samskabelse, siger hun.
Det handler ifølge hende om, at der er en række demokratiske grunde. F.eks. viser det sig at være svært at engagere borgerne og udnytte deres kompetencer gennem de traditionelle kanaler som politiske partier, brugerbestyrelser osv. Samskabelse kan give mulighed for at få inddraget flere aktører i civilsamfundet. Derudover har erfaringer vist, at effekten ofte har været positiv, og man derfor kan få mere for mindre, når man bruger de ressourcer, der allerede eksisterer ude i civilsamfundet. Derfor vil hun heller ikke helt afvise behovet, men understreger, at det skal gøres rigtigt.