Togpersonalet i DSB’s tog kommer alt for ofte ud for episoder med vold eller trusler om vold. Det har nu fået DSB i samarbejde med Dansk Jernbaneforbund til at sætte en forsøgsordning i gang med såkaldte bodycams:
-Vi går i gang med en forsøgsordning i starten af 2017. Vi vil gerne prøve at samle egne erfaringer sammen. Det vil vi gøre ved at samle nogle medarbejdere sammen, som gerne vil være med i det her forsøg både fra S-tog og fra fjern- og regionaltog, forklarer Mikkel Channo Jessen, som er fællestillidsmand for togpersonalet i DSB.
Forsøget går ud på, at DSB’s togpersonale fremover får sat et lille kamera på uniformen, som de kan tænde i tilfælde af, at der opstår en voldelig eller truende situation.
-Vi håber på, at det kan få en forebyggende effekt. Det er altid rart, hvis man kan få opklaret en forbrydelse, men vi vil jo helst have, at det slet ikke sker.
Mikkel Channo Jessen, fællestillidsmand for togpersonale i DSB.
- Fysisk vold
- 2014: 126
- 2015: 109
- 2016 (januar-juli): 69
- Verbale trusler om vold
- 2014: 194
- 2015: 81
- 2016 (januar-juli): 74
- Fysisk vold
- 2014: 45
- 2015: 42
- 2016 (januar-juli): 17
- Verbale trusler om vold
- 2014: 21
- 2015: 23
- 2016 (januar-juli): 15
Note: 2015-tallet for verbale trusler uden fravær afviger fra normen og kan umiddelbart ikke forklares
Kilde: DSB
Tiltaget bliver sat i værk som reaktion på, at der stadig er alt for mange fra DSB’s togpersonale, som bliver udsat for vold eller trusler om vold. Tal fra DSB personalets faktabog viser, at fra januar til og med juli i år har der i alt været 86 episoder om vold mod DSB personale og 89 episoder, hvor personalet er blevet truet med vold. Hvis udviklingen fortsætter, vil der ved udgangen af 2016 have været 147 episoder med vold og 152 episoder, hvor en DSB ansat er blevet truet. I sammenligning var der 2015 151 episoder med vold mod DSB’s personale og 104 episoder med trusler.
-Der har været nogle grove tilfælde for nyligt, blandt andet min kollega som blev skubbet ud på skinnerne ved Glostrup station. Det er meget hårdt for medarbejdere som bliver udsat for sådan noget her. Han er stadig sygemeldt den pågældende medarbejder. Jeg har mange medarbejdere, der aldrig kommer tilbage igen, fortæller Mikkel Channo Jessen.
Læs også: DSB-togfører: Bodycams vil gøre mig tryg
Inspiration fra Movia
Inspirationen til forsøgsordningen stammer fra et ligenende projekt i Movia, hvor bodycams på kontrollørernes uniformer har været fast udstyr siden december 2015. Ordningen blev fast efter en forsøgsordning, som startede i januar 2015. Dette forsøg havde gjort 90 procent af de ansatte i Movia mere trygge i hverdagen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Movia.
Bodycams er en fordel, da optagelserne kan bruges som bevismateriale efterfølgende. Ifølge Martin Channo Jessen er kameraets vigtigste funktion dog at komme volds- og trusselsituationerne i forekøbet.
-Vi håber på, at det kan få en forebyggende effekt. Det er altid rart, hvis man kan få opklaret en forbrydelse, men vi vil jo helst have, at det slet ikke sker.
Det er dog ikke alle passagerer, der vil blive gemt på optagelser fra kameraene. Bodycams optager hele tiden, men lagrer kun optagelserne, hvis personalet vælger at aktivere det.