Et bodycam på uniformen vil gøre hverdagen mere tryg for DSB’s togpersonale. Det forklarer Martin Ravn, som har været togfører hos DSB i 10 år og samtidig er arbejdsmiljørepræsentant i den lokale afdeling på Nykøbing Falster. Han mener, at det vil kunne afværge situationer, som ellers ville udvikle sig til konflikter med trusler eller vold.
-Lige så snart befolkningen får at vide, at nu kan du rent faktisk blive optaget, mens du opfører dig som en galning, vil det helt sikkert få en betydning. Der er situationer, hvor det ikke vil betyde noget, men de mennesker som bare har en dårlig dag og bliver frustreret og derfor sviner togpersonalet til, det er dem, der ville lade være med at gøre det, forklarer Martin Ravn.
– Så farer han op og fortæller, at jeg skulle i hvert fald ikke ringe til politiet, fordi han er eftersøgt skal sidde 7 år i spjældet….
Martin Rovn, togfører hos DSB
Han fortæller, at det er vigtigt, at det bliver helt åbenlyst, at der bliver filmet, hvis det skal have en forebyggende effekt. Ellers kan det hurtigt blive en form for falsk tryghed.
Læs også: DSB bekæmper vold med kameraer
Bodycams er nødvendigt
Martin Ravn ser bodycams som et nødvendigt redskab, hvis man skal bekæmpe vold og trusler mod DSB-personalet. Han har selv flere gange været udsat for trusler fra passagerne, og det er ikke en behagelig oplevelse:
-I situationen holder man den professionelle linje og mærker det derfor ikke så meget, men når situationen er overstået, det er der, adrenalinen begynder at slå til, og man kommer til at tænke på, hvad kunne der være sket.
Han har blandt andet været ude for en episode med en flok drenge, hvor en af dem gav Martin Ravn et falskt cpr-nummer. Situationen eskalerede, da Martin Ravn pointerede, at han var nødt til at ringe til politiet, hvis ikke han fik korrekte cpr-numre.
-Så farer han op og fortæller, at jeg skulle i hvert fald ikke skal ringe til politiet, fordi han er eftersøgt og skal sidde 7 år i spjældet. Og så løber der nogen tanker gennem hovedet på en, for hvad skal man gøre for at sidde i fængsel 7 år? Der bliver jeg selvfølgelig meget nervøs.
-Jeg er stor fortaler for bodycams, men hvis det viser sig, at det bliver konfliktoptrappende, så synes jeg også, at de skal væk igen. Men jeg synes, vi i hvert fald skal prøve for at se, om det kunne virke konfliktnedtrappende.
Martin Ravn, togfører hos DSB
Martin Ravn får afværget situationen ved at sige, at hans udstyr ikke virker. Han går ned i den anden ende af toget, og får ringet til politiet. Situationen vil dog ikke forlade ham med det samme:
-Jeg er temmelig rystet. Jeg sidder på hovedbanen i et par timer, og så snakker jeg med vores drift og fortæller dem, at jeg sidder altså stadig og ryster efter 2 timer.
Drengene ender med at blive fanget af politiet, og Martin Ravn vidner mod dem i retten.
Politiet bliver tvunget til at tage det seriøst
Ifølge Martin Ravn er en anden fordel ved bodycams, at politiet vil blive tvunget til at tage det seriøst, når DSB personalet anmelder vold eller en trussel om vold:
-Lige så snart man har et bodycam, hvor man kan se, hvad der er sket, så er politiet simpelthen nødt til at tage det seriøst.
Det er svært for politiet at gøre noget, når en DSB ansat er blevet truet, hvis der ikke er nogen beviser. Dette problem vil et bodycam kunne løse. Desuden kan det bruges til at bevise, hvor alvorlig en episode faktisk er. Martin Ravn og en kollega oplevede på et tidspunkt at blive slået af en ældre dame i toget. Det tog politiet ikke seriøst, forklarer Martin Ravn.
-Politimanden siger til os, at han ikke kan trække det op på vold, men han kan give hende en straksbøde på 3000 kr. Det er noget billigt sluppet. De tager det simpelthen ikke seriøst, fordi det er en ældre dame, der slår på os.
Martin Ravn og kollegaen søgte at få kvinden dømt for vold mod tjenestemænd, men det lykkedes ikke.
Mere konflikthåndtering
Udover et bodycam ville flere konflikthåndteringskurser være en stor hjælp for DSB personalet i dagligdagen, fortæller Martin Ravn.
-Jeg ville elske, hvis vi havde mere konflikthåndtering. Vi har nærmest ikke noget. Vi har nogle kurser, vi bliver tilbudt en gang om året, men hvis holdene ikke bliver fyldt op, så bliver de aflyst. Jeg har ikke været på konflikthåndtering i 6 år, tror jeg.
Det bakkes op af fællestillidsmanden for DSB’s togpersonale. Der er simpelthen ikke nok på dette område:
-Vi synes måske, at det har ligget lidt i underkanten med efteruddannelse i forhold til konflikthåndtering. Det er som regel et stort ønske fra medarbejdernes side, men det koster jo penge.
Martin Ravn synes, at det optimale ville være et kursus i konflikthåndtering minimum hvert andet år. Indtil videre må han og de andre DSB ansatte dog nøjes med bodycams på uniformen. Martin Ravn er stor tilhænger af forsøgsordningen, men han gør også opmærksom på, at det skal virke konfliktnedtrappende. Ellers er der ingen pointe i det.
-Jeg er stor fortæller for bodycams, men hvis det viser sig, at det bliver konfliktoptrappende, så synes jeg også, at de skal væk igen. Men jeg synes, vi i hvert fald skal prøve for at se, om det kunne virke konfliktnedtrappende.
DSB iværksætter forsøgsordningen med bodycams i starten af 2017.