Borgerkrigen i Syrien har i løbet af de seneste to år kostet mere end 100.000 mennesker livet og drevet omkring to millioner på flugt. Hele den vestlige verden har været enige om ikke at gå aktivt ind i konflikten.
Men det har oplysninger om brugen af giftgas i et raketangreb mod den syriske civilbefolkning vendt op og ned på nu.
– I henhold til bl.a. Folkeretten og FN’s resolutioner er man forpligtet til at gribe ind nu, fordi der har været anvendt kemiske våben. USA bliver desuden provokeret voldsomt af dette angreb, fordi det er her, de har sat deres grænse. Og af hensyn til deres egen anseelse som en supermagt, bliver de nødt til at gøre noget, forklarer major ved Forsvarsakademiet, Lars Cramer Larsen.
– Alt tyder på, at det kan ske hurtigt, og at angrebet vil være en begrænset strategisk luftkampagne over nogle dage, hvor man simpelthen vil lamme Assad ved at ramme hans kommando- og kontrolfaciliteter, så han ikke kan kommunikere med sine styrker.
Lars Cramer Larsen, major
Hurtigt angreb
FN’s våbeninspektører er endnu i gang med at undersøge, om der var tale om et kemisk angreb i sidste uge. Men efterretningerne peger ifølge USA’s udenrigsminister, John Kerry, tydeligt på, at brugen af kemiske våben har fundet sted.
Derfor er man fra amerikansk side klar til et angreb mod det syriske styre og præsident Bashar Al-Assad.
Borgerkrigen i Syrien
Konflikten i Syrien har varet siden foråret 2011, hvor store demonstrationer startede oprøret mod præsident Assad.
FN anslår, at mere end 100.000 mennesker er dræbt i borgerkrigen, og at næsten to millioner er flygtet.
21. august 2013: Et kemisk angreb dræber ifølge Syriens opposition 1.300 mennesker. Læger Uden Grænser siger, at 365 er døde af gift-symptomer.
25. august 2013: FN’s våbeninspektører kommer til Syrien.
27. august 2013: USA’s efterretninger tyder på, at et kemisk gas-angreb har fundet sted.
– Alt tyder på, at det kan ske hurtigt, og at angrebet vil være en begrænset strategisk luftkampagne over nogle dage, hvor man simpelthen vil lamme Assad ved at ramme hans kommando- og kontrolfaciliteter, så han ikke kan kommunikere med sine styrker, forklarer Lars Cramer Larsen.
Han tvivler stærkt på, at der vil blive indsat amerikanske soldater på syrisk jord og mener heller ikke, at angrebet vil være rettet mod at fjerne præsident Bashar Al-Assad.
– Det er mere en straffeaktion med henblik på at tvinge Assad til forhandlingsbordet, og så et forsøg på at støtte oprøret, så det kan få momentum og tippe balancen. Det har nemlig været sat voldsomt under pres de seneste fire måneder, siger Lars Cramer Larsen.
Og USA kommer ikke til at gå alene ind i Syrien.
– Mange lande har allerede bekendt, at de gerne vil være en del af en koalition med USA, og det legitimerer selvfølgelig i høj grad et angreb, siger Lars Cramer Larsen.
Tidligere i dag meldte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) også ud, at hun overvejer Danmarks rolle i et eventuelt angreb.
– Det, vi hører fra vores nærmeste allierede, er, at de efterhånden ikke er i tvivl om, at der er tale om kemiske våben, og at det er Assad, der har brugt kemiske våben mod egen befolkning. Det her lægger selvfølgelig et maksimalt pres på FNs sikkerhedsråd, men jeg er også nødt til at sige, at hvis FNs sikkerhedsråd ikke vil reagere i den nuværende situation, så er vi nødt til at overveje alternative reaktionsmønstre. Og der vil vi lytte nøje til, hvordan vores allierede vurderer situationen, sagde statsministeren tidligere i dag ifølge tv2.dk.
USA skal blive i luften
Et angreb fra USA og dets allierede vil ikke komme som et chok for civilbefolkningen i Syrien. De har længe ventet på, at Vesten ville gribe ind. Sådan lyder det fra den syriske journalist, Jan Pet Khorto, der i dag bor i Danmark:
– Alle civile har forudset, at et indgreb ville ske på et eller andet tidspunkt, fordi konflikten er eskaleret dag for dag.
Hvis USA ender med at have militær på jorden i Syrien, så vil man se, at de radikale islamiske grupper vil svare meget stærkt igen
– Jan Pet Khorto, syrisk journalist
Men ifølge Jan Pet Khorto er det vigtigt, at USA holder sig til et luftangreb på militærbaser og ikke sender landsoldater ind i Syrien, hvis man vil undgå, at konflikten udvikler sig:
– Så længe, der ikke er soldater på landjorden, så vil civilbefolkningen acceptere Vestens indgreb, og så tror jeg ikke, at man vil se et had til USA, som man for eksempel gjorde i Afghanistan, lyder vurderingen fra Jan Pet Khorto.
– Men hvis USA ender med at have militær på jorden i Syrien, så vil man se, at de radikale islamiske grupper vil svare meget stærkt igen, siger han.
Oppositionen i den syriske borgerkrig er ikke entydig, men formet af flere grupper bl.a. Den Frie Syriske Hær og en række radikale islamiske grupper. Og de vil ikke reagere ens på et amerikansk angreb, mener Jan Pet Khorto:
– De radikale islamister er generelt meget imod, at Vesten blander sig. De mener sagtens, at Syrien selv kan klare problemet med Assad. Men hvis USA holder sig til luftangreb mod strategiske mål, så vil det ikke få store konsekvenser, siger han.