Indførelsen af Sundhedsplatformen går som forventet

Indtil videre går det godt med at indføre det nye it-system Sundhedsplatformen på Rigshospitalet. Foto: Wikimedia Commons
Indtil videre går det godt med at indføre det nye it-system Sundhedsplatformen på Rigshospitalet.
Foto: Wikimedia Commons

Fakta om Sundhedsplatformen

  • Sundhedsplatformen er en ny elektronisk patient-journal, som skal samle alle patientdata i ét system.
  • Sundhedsplatformen gik i luften på Rigshospitalet d. 5. november 2016 kl. 03.00.
  • Platformen har i alt kostet 2,8 mia. kroner.
  • Systemet skal frem til slutningen af 2017 implementeres på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Kilde: www.sundhedsplatform.dk

I de seneste dage har kontorerne på Rigshospitalet summet af aktivitet, efter det fejlbehæftede it-system Sundhedsplatformen gik i luften natten til lørdag. Her går overgangen til det nye system indtil videre godt.

Især supporten fra superbrugerne og de 80 amerikanske hjælpere letter arbejdsgangen i det nye komplekse system.

– Superbrugerne og de amerikanske hjælpere har været en god mulighed, da de ansatte har kunne ringe efter deres hjælp og få den nødvendige støtte. Det har været en kæmpe fordel, siger vicedirektør for Rigshospitalet Susanne Poulsen.

Læs også: Rigshospitalet ruster sig til fejlbehæftet it-system

Hun understreger, at der generelt er en positiv stemning blandt medarbejderne, der så vidt som muligt prøver at hjælpe hinanden, hvis det tekniske i systemet driller.

– Det går faktisk derudaf, det er ikke uden problemer, men de løses lige så stille hen ad vejen og selvfølgelig er det hårdt, det er det jo altid, når man får et nyt system.
Charlotte Kistrup Vallys, fællestillidsmand for sygeplejerskerne på Rigshospitalet

Har kun haft småproblemer

Som forventet har overgangen til det nye it-system ikke været fuldstændig problemfrit. Problemerne ligger dog i småtingsafdelingen.

De ansatte har blandt andet haft udfordringer med brugerrettighederne i Sundhedsplatformen.

– I systemet er man sat op i roller, alt efter om man er sygeplejerske, læge eller andet, og her har man rettigheder til forskellige ting. Nogle sygeplejersker kan for eksempel booke operationer og visitere patienter, og her er der nogle ansatte, der oplever, at de ikke kan gøre det, de forventer at kunne, siger vicedirektøren.

Læs også: Bekymring for nyt it-system på Riget

Susanne Poulsen understreger, at det selvfølgelig kan give frustrationer hos de ansatte, da tingene tager længere tid, men at problemerne er lette at rette op på og derfor hurtigt bliver løst.

Fællestillidsmand for sygeplejerskerne på Rigshospitalet Charlotte Kistrup Vallys er da heller ikke i tvivl om, at problemerne kan give frustrationer hos de ansatte. Hun mener dog, at de umiddelbart går godt indtil videre.

– Det går faktisk derudaf, det er ikke uden problemer, men de løses lige så stille hen ad vejen, og selvfølgelig er det hårdt, det er det jo altid, når man får et nyt system, siger hun.

Tidsplan for indførelse af Sundhedsplatformen: