Elever med autisme får lige så høje karakterer som alle andre

Elever på landets syv gymnasier med særlige statsfinansierede klasser for unge med en diagnose inden for autismespektret klarer sig ikke kun lige så godt fagligt som deres medstuderende på almindelige ungdomsuddannelser.

Med den rette støtte, struktur i hverdagen og det roligt miljø flytter flere af gymnasierne faktisk eleverne til et bedre gennemsnit end landsgennemsnittet igennem de særligt tilrettelagte STX- eller HF-uddannelser. Det på trods af blandt andet kommunikations- og sprogforstyrrelser og i nogle tilfælde andre diagnoser såsom angst og depression.

Læs også: Gymnasier gør status: Autismeklasser er en succes

Høje-Taastrup Gymnasium, Næstved Gymnasium og HF, Herning HF & VUC og Aalborg Katedralskole er fire blandt syv gymnasier, som får støtte af staten til at afvikle de særlige klasser. Over for NetAvisen udtrykker uddannelsesledere fra de fire gymnasier stor tilfredshed over karaktererne, som eleverne i deres autismeklasser ender med at have på deres eksamensbevis.

“Asperger”-elever ligger omkring landsgennemsnittet
Flere af de syv gymnasier, som tilbyder autismeklasser, har endnu ikke statistik over gennemsnittet for dimitterede elever fra autismeklasserne. Det har man dog på Høje-Taastrup Gymnasium, som efter 10 år har indsamlet store mængder af erfaringer om, hvordan eleverne i deres STX Aspergerlinje klarer sig fagligt.
I et notat fra Høje-Taastrup Gymnasium, som NetAvisen har fået adgang til, fremgår det, at “Asperger”-eleverne i årene 2010-2016 er kommet ud med et gennemsnit på 7,2. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet for øvrige STX-studenter i samme periode på 7.1.

Uddannelseschef på Høje-Taastrup Gymnasium Rikke Løvborg Slivsgaard påpeger, at der på STX Aspergerlinjen er en stor spredning i, hvor på karak­ter­skala­en eleverne ligger.

– Tallet skjuler måske nok lidt, at der er nogle, der er meget fagligt dygtige og nogle, som kommer igennem. Der er stor spredning, siger hun.

På Næstved Gymnasium og HF er der også stor tilfredshed over elevernes faglige kunnen. Ligesom på Høje-Taastrup Gymnasium oplever autismekoordinator Charlotte Madsen, at elever i autismeklaserne ikke skiller sig ud fra de øvrige studerende.

– Det faglige niveau er selvfølgelig det samme som i de andre klasser, i og med at de jo har en 9. eller 10. klasses afgangsprøve bag sig. Indtil videre klarer de sig lige så godt i de få prøver eller eksamener, som de har haft, som andre klasser gør.

Det er kun to år, siden Næstved Gymnasium og HF etablerede den første autismeklasse, og dermed er den også landets nyeste. Skolen råder derfor endnu ikke over præcise tal over elevernes gennemsnit og henviser derfor til Høje-Taastrup Gymnasiums erfaringer.

Læs også: Gymnasier om autismeklasser: Lang transport er et stort problem

I Herning kan eleverne på HF-kurset med en autismediagnose være særligt tilfredse over deres præstationer. Ifølge Jonna Byskov Nielsen, som er kursusleder på Herning HF & VUC, har eleverne nemlig klaret sig bedre end øvrige HF-studerende i Danmark. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet kom landets HF-studenter ud med et gennemsnit på 6,1 i 2016.

– Karaktererne ligger pænt over lands­gennem­snittet, og vi har næsten ingen, der bare lige består, siger hun.

Da tallet er baseret på få elever, kan hun dog ikke oplyse det præcise gennemsnit til NetAvisen. Jonna Byskov Nielsen oplyser desuden, at Herning HF & VUC netop nu ved at evaluere på de første elevers faglige niveau fra 2008.

På Aalborg Katedralskole skulle uddannelsesleder Lise Nørgaard for nyligt lave en rapport over gennemsnittet for deres “Asperger”-studenter. Hun kunne også konstatere, at de fagligt klarer sig ganske godt uden dog at kunne offentliggøre de nærmere tal.

– De ligger faktisk højt. Jeg sammenlignede deres karakterer med de andre HF-klasser, som vi havde, og der lå autismeklasserne højere hver gang.

NetAvisen har spurgt Lise Nørgaard, hvilket gennemsnit eleverne kom ud med på Aalborg Katedralskole, men afventer fortsat svar.

Eleverne siger også selv, at det går rigtigt godt. For pokker – giver man dem de rigtige rammer, får man også nogle mennesker med høje uddannelser – eller mulighed for det i hvert fald
Heidi Thamestrup, landsformand i Landsforeningen Autisme

Landsforeningen Autisme: De rigtige rammer er nøglen til succes
De forskellige gymnasiers beretninger om karaktergennemsnittet bakkes op af landsformanden i Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup. Hun er ikke i tvivl om, hvad der har betydning for, at elever i autismeklasser kommer igennem ungdomsuddannelsen med et gennemsnit omkring eller over landsgennemsnittet.

– Eleverne siger også selv, at det går rigtigt godt. For pokker – giver man dem de rigtige rammer, får man også nogle mennesker med høje uddannelser – eller mulighed for det i hvert fald, fortæller hun.

På Næstved Gymnasium og HF oplever Charlotte Madsen dog alligevel, at faglige udfordringer kan vise sig ved skriftlige opgaver.

– De har brug for mere støtte og mere træning. Man kan ikke i samme grad give en opgave for, og så laver de den derhjemme. Der er vores gymnasium så ekstra udfordret af, at vi har elever fra otte forskellige kommuner, og det vil sige, at en del af dem altså har rigtig lang transport.

Elever udvikler sig både fagligt og socialt
Line Victoria Vigholt Andersen på 22 år går i 2.q på Næstved Gymnasium og HF – gymnasiets autismeklasse. Inden hun blev diagnosticeret med autisme, flyttede hun rundt mellem flere folkeskoler og ungdomsuddannelser, hvor hun aldrig rigtigt følte sig ordentligt tilpas nogen af stederne.

Nu har hun gået i autismeklassen i to år, og hun genkender selv, hvordan de rigtige rammer og strukturer i den lille klasse på 10 elever udvikler hende både fagligt og socialt. Ligesom uddannelseslederne fra de fire gymnasier mener hun, at det faglige niveau svarer til de øvrige studerendes.

– Jeg tror, at autismeklasserne ligger cirka på samme niveau som andre. Selvfølgelig er der nogle elever, som kan rigtigt meget. Jeg tror, at gennemsnittet ligger meget almindeligt i forhold til det almene gymnasium. Mange af os har jo de her små forstyrrelser, som gør, at vi ikke rigtigt kan tåle støjen og larmen, så det er nok den primære måde, hvorpå det er anderledes.

Læs også: Disse gymnasier tilbyder autismeklasser

I 3.s på Høje-Taastrup Gymnasium går en anden elev, Line Rosenstand, på 21 år. Også her er klassen lille med kun 10 elever. Det, sammen med en bedre struktur og faste rammer, betyder, at hun er blomstret op, som hun selv formulerer det.

– Jeg har udviklet mig rigtigt meget fagligt ved at komme her, og jeg synes, at jeg interesserer mig meget mere for fagene, end jeg gjorde før. Og det er lettere for mig at kunne sige noget i timerne og være aktiv.

  Aspergers Syndrom, autisme, gymnasieelever, karaktergennemsnit