Foto: Oscar Haumann
Antallet af folk, der gerne vil hjælpe andre i nærområdet med indkøbene, har oversteget de 10.000, der var målsætningen hos Rema 1000’s indkøbsservice Vigo, da tjenesten blev lanceret i oktober sidste år.
Via Rema 1000’s app kan gangbesværede Fru Jensen på 72 tilføje varer til en indkøbsliste, som en anden i nærområdet derefter køber og leverer til hende. Og forbrugerne har taget imod konceptet over al forventning.
– Kort tid efter vi gik i luften, havde vi 18.000 tilmeldte, og det er steget siden da, siger Vigos direktør Jesper Bove-Nielsen, der også er forfatter til bogen ”Den nye deleøkonomi”.
Han vil ikke afsløre det præcise antal tilmeldte indkøbere pt, men fortæller, at de mange tilmeldte også bruger det og køber ind for hinanden. Jesper Bove-Nielsen fremhæver tjenestens deleøkonomiske form som en vigtig grund til succesen.
– På grund af den deleøkonomiske mulighed kan vi som den eneste tjeneste tilbyde landsdækkende levering uden minimumsbeløb, siger han.
Læs også: Forfatter: Vi skal dele mere
Da tjenesten af er afhængig af, at der er tilgængelige indkøbere, kan brugerne dog risikere, at de af og til ikke kan få leveret deres varer.
– Der er et par bare pletter på landkortet. Det er ligesom, hvis man bruger samkørselstjenesten GoMore. Det er ikke sikkert, der er nogen, der skal til Vejle lige nu, forklarer direktøren.
Flere på sociale medier brokkede sig over, hvorfor man ikke kunne hjælpe gratis, fordi de ikke vidste, at man godt kunne hjælpe hinanden gratis med appen. Der er mange forskellige motivationer, men vi oplever en overvejende positiv interesse for at gøre en forskel
Jesper Bove-Nielsen, direktør for Vigo
Det handler om bekvemmelighed
Jesper Bove-Nielsen tror, at mange bruger tjenesten for at lette hverdagen, når de ikke orker at handle.
– Det er ret populært hos singler og børnefamilier, og vi ser rigtig mange bestillinger, der bliver lavet til samme dag. Det handler rigtig meget om bekvemmelighed, vurderer han.
Det koster mellem 39 og 59 kroner at få varerne leveret, afhængig af mængden. Beløbet, minus et par kroner til MobilePay og forsikring, går til indkøberen. Man kan dog også vælge at hjælpe med indkøbsturen ganske gratis. Og det er der mange, som gør.
– Flere på sociale medier brokkede sig over, hvorfor man ikke kunne hjælpe gratis, fordi de ikke vidste, at man godt kunne hjælpe hinanden gratis med appen. Der er mange forskellige motivationer, men vi oplever en overvejende positiv interesse for at gøre en forskel, siger Jens Bove-Nielsen.
Deleøkonomi er hyggeligt
Ekspert i deleøkonomi Claus Skytte mener, at man kan se deleøkonomi som en nutidig fortsættelse af andelstanken.
– Den her tanke med at hjælpe hinanden med at handle ligger som fundamentet for hele vores velfærdsstat. Derfor er det naturligt, at vi hjælper hinanden, siger han.
For tre år siden benyttede tre procent af danskerne sig af deleøkonomi – i dag gælder det 11 procent. Claus Skytte tror heller ikke, at pengene nødvendigvis er den vigtigste motivation.
– Jeg tror, man starter med at gøre det for at tjene nogen penge, og så finder man ud af, at det faktisk er ret hyggeligt. Og så gør man det igen. Det ligger så dybt i os, at vi hjælper hinanden, at folk ikke forstår, hvorfor der skal være penge mellem venner, forklarer Claus Skytte.
Læs også: »I stedet for at tage cyklen, så lejede jeg en bil«
Det er især den yngre generation, der har taget deleøkonomien til sig. Ser man på de unge under 26, er det omkring en tredjedel, der benytter deleøkonomiske muligheder. Claus Skytte vurderer derfor, at deleøkonomien bliver endnu større i fremtiden.
– Det er ikke en gang startet endnu, siger han.