Foto: Wikimedia
Automatiseringen af den danske industri betyder, at det vil være muligt at have en større produktion med mindre arbejdskraft. Fremtidsforsker ved Institut for Fremskridtsforskning, Klaus Æ. Mogensen, maner dog til besindighed hos de, der frygter at udviklingen dermed vil resultere i stor arbejdsløshed.
– Det vil ikke nødvendigvis betyde færre jobs, for det vil også sænke priserne, så flere vil få råd til produkterne eller til at få løst opgaver.
Robotterne vil ikke skabe større arbejdsløshed
Også Torben Andersen, der er Professor ved Økonomisk Institut på Århus Universitet mener, at automatiseringen af industrien vil komme til at generere nye jobs. Undersøgelser fra tænketankene Cevea og Kraka, der udkom sidst i 2016, estimerer at 800.000 jobs vil forsvinde, mens de er noget mere usikre på hvor mange jobs, der samtidigt vil blive skabt. Hertil svarer han, at der generelt i de her undersøgelser, er et stor fokus på den jobdestruktion som automatisering vil have, og meget lidt på jobskabelsen der vil følge i kølvandet på de nye muligheder.
– Da tekstbehandlingsprogrammer kom frem, var der også bekymringer for alle de sekretærer der ville blive overflødiggjort. Men det er jo ikke fordi, at de sekretære blev arbejdsløse. Der er jo bare kommet flere opgaver, hvor folk arbejder med at skrive ting ind på en skærm, siger Torben Andersen.
Læs også: Teknologi i ældreplejen giver ikke mere tid, men tryghed
De ufaglærte kan blive de store tabere
Klaus Æ. Mogensen ser alligevel med nogen bekymring på fremtiden. I hans optik har man de seneste 10 år set en udvikling, der har fjernet en masse middelklassejobs, og flyttet menneskerne til lavtlønnede stillinger eller helt uden for arbejdsmarkedet. Den tendens tror han kun vil fortsætte med den stigende automatisering, da fremtidens arbejdsmarked kræver nogle kompetencer, som ufaglærte ikke har.
– Rigtigt mange mennesker vil også i fremtiden miste deres jobs, da deres kompetencer bliver unødvendige.
Jeg mener ikke at man skal beskatte robotter direkte, da det vil være hæmmende for den teknologiske udvikling. Der er de værdier der vil blive skabt på dette der skal beskattet, så vi kan sikre os at den der vinder på der omstilling, også bidrager til samfundet.
Torben Andersen, Professor ved Økonomisk Institut på Århus Universitet
Han frygter, at det vil skubbe yderligere til den udvikling, man har set de seneste 10, hvor der er skabt en gruppe betegnet prekariatet. En underklasse af lavtuddannende mennesker uden for arbejdsmarkedet.
At udviklingen vil føre til en underklasse, køber Torben Andersen ikke.
– Jeg mener ikke, at det vil skabe en decideret underklasse, da det med automatiseringen er forskelligt, hvilke jobs der vil blive ramt. Modsat mekaniseringen og andre tidligere industrielle bølger, er det ikke ligeså entydigt den samme gruppe mennesker i det her tilfælde
Læs også: Danmark er blandt de lande, der bruger flest robotter i industrien
Fordeling af velfærdsstigningen
De er dog begge enige i, at politikernes håndtering afgøre, hvorvidt uligheden stiger i fremtiden som resultat af industriens automatisering. Klaus Æ. Mogensen ønsker ikke at tage stilling til, hvordan det skal foregå, men mener, at der er muligheder såsom højere beskatning, borgerløn eller endda at vælge at beskatte robotter, som Bill Gates for nyligt har foreslået.
Torben Andersen afviser Bill Gates forslag, men mener at der skal handles, for at sikre en fair fordeling.
– Jeg mener ikke, at man skal beskatte robotter direkte, da det vil være hæmmende for den teknologiske udvikling. Der er de værdier, der vil blive skabt på dette, der skal beskattet, så vi kan sikre os, at den der vinder på der omstilling, også bidrager til samfundet.