Af Fie Mortensen og Signe Kaalund Jensen
Ud af højtalerne lyder funky rytmer, publikum skaber den gode stemning, luften sitre af spænding, og på scenen står bartenderne klar til at vise, hvad de kan. Det var synet, der mødte NetAvisen, da vi var med til DM i Klassisk Cocktail & Flair 2017.
I otte timer dystede 32 af landets bedste bartendere om at blive Danmarks bedste. Der blev konkurreret i de to discipliner Klassisk Cocktail – den bedste cocktail, og Flair – den bedste showbartender.
Fakta
- Dansk Bartender Laug er stiftet i 1950
- DM i Klassisk Cocktail har været afholdt siden 1960
- DM i Flair kom på programmet i 2003
Ny guldalder for cocktails
Det er Dansk Bartender Laug, der står bag arrangementet. Formanden Daniel Abilgaard Rasmussen forklarer, hvorfor de afholder mesterskabet.
– Vi skal bruge to danmarksmestere, som kan repræsentere os ved verdensmesterskabet, der kommer til Danmark til efteråret. Derudover er det ligesom i alle andre sportsgrene altid sjovt at finde ud af, hvem der er den bedste, siger han.
Vi snakker om en ny guldalder for cocktails.
Daniel Abilgaard Rasmussen, formand for Dansk Bartender Laug
Det er i dag svært at gå en tur gennem Københavns gader, uden at støde på en af de mange cocktailbarer. Formanden fortæller, hvorfor der er en stigende interesse for de farverige drikke.
– Der er helt bestemt en stigning i interessen for cocktails. Den gastronomiske scene har udviklet sig så meget over de sidste 10 år, og det ser vi helt klart også i bartenderverdenen. Publikum er blevet mere bevidste og kræsne, om hvad de drikker. Så der en meget stigende interesse. Vi snakker om en ny guldalder for cocktails, siger formanden.
Verdensmesterskabet kommer til Danmark
En af dem, der stillede op i disciplinen Klasissk Cockatil, var 23-årige Kristine Holm Larsen. Hun har kun været bartender et års tid, og det var første gang, at hun stillede op til DM. Kristine Holm Larsen har altid været kreativ, og det er også her hendes passion for faget udspringer.
-Min passion er helt sikkert startede, fordi siden jeg var barn har jeg været kreativ, jeg elskede at tegne, male, lege ude i haven, finde krydderurter og alt mulig andet mærkeligt, fortæller Kristine Holm Larsen.
Læs også: TV: De rydder op efter din vilde bytur
I Flair disciplinen stillede 21-årige Casper Keller op. Han har været bartender i fire år, og der var en klar grund til, at han startede sin bartenderkarriere.
– Det startede med det sociale aspekt. Jeg synes, at det var spændende, at man kunne tjene penge på at være social og have det sjovt. Det kunne være fedt, at få nogle flere ind i branchen, fortæller han.
Vinderne blev i Klassisk Cocktail Christophe Daudigny og i Flair Mathias Løfquist. De skal repræsentere de rød-hvide farver ved VM, som bliver afholdt i Øksnehallen i København den 15-18 oktober 2017.