Foto: Sille Wasehuus
Af Clara Wasehuus, Kasper F. Nielsen og Mads Carlsson
– Aktivitetsmålerne gav mig en måde at kontrollere, om jeg var god nok. Hvis ikke jeg gik 10.000 skridt, følte jeg, at jeg lige så godt kunne lægge mig ned og dø.
Sådan fortæller 20-årige Maja Vestergaard fra Knardrup, der arbejder på et hotel uden for Roskilde. For to år siden begyndte hun at måle sin fysiske aktivitet med en skridttæller. Det, der startede som en sund interesse, tog hurtigt overhånd.
Hun er en af de mange, der bruger såkaldte aktivitetsmålere i hverdagen. Faktisk har lidt over hver tredje familie en eller flere aktivitetsmålere, såsom skridttællere og pulsmålere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på seks procent fra 2019, hvilket er den største ændring i danskernes elektronikvaner.
Læs også: Ofre for digital mobning risikerer spiseforstyrrelser
Tidligere har Maja Vestergaard lidt af bulimi, men da hun begyndte med at måle sine fysiske aktiviteter, blev hendes spiseforstyrrelse mere og mere ekstrem:
– Hvis jeg havde spist et stykke agurk for meget, kunne jeg finde på at tage 20 mavebøjninger ude på toilettet, mens jeg spiste aftensmad med min familie.
Brugen af skridttæller og træningsapps sendte Maja Vestergaard ud i en treårig kamp mod “den fjerde spiseforstyrrelse”, ortoreksi.
Overdreven sundhed
Videnscenter om Spiseforstyrrelse og Selvskade, som hører under patientforeningen Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, undersøgte i 2019 ortoreksi i Danmark.
Symptomer på ortoreksi
-
-
- Ønsket om at leve sundt bliver tidskrævende. Du går meget op i sundhedstrends.
- Du kan føle skam, skyld eller angst i forbindelse med overtrædelse af “den sunde livsstil”.
- Du begynder at trække dig socialt.
- “Den sunde livsstil” giver en følelse af kontrol.
- Det er sværere at deltage i og leve et normalt liv.
Kilde: Klinik for spiseforstyrrelser Hellerup
-
Ortoreksi er endnu ikke anerkendt som en officiel spiseforstyrrelse, men handler om et overdreven fokus på sundhed og træning.
Det var især unge mellem 15-34 år, der udviste flest tegn på spiseforstyrrelsen, fremgår det i rapporten fra patientforeningen.
– Det meget store fokus på sundhed kan få negative konsekvenser for nogle af de unge, der udviser symptomer på ortoreksi, siger Birgitte Bøgh Normann Gade, der er projektleder ved Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Læs også: Instagram hjælper spiseforstyrrede unge
Undersøgelsen viste desuden, at unge med symptomer på ortoreksi træner oftere end dem uden symptomerne.
– For nogle af dem, som har symptomer på ortoreksi, kan træning komme til at fylde rigtig meget, at det går ud over deres sociale liv. Det er en livsstil, hvor det handler om at være så sund som mulig, fortæller Birgitte Bøgh Normann Gade.
Slave af tal
Ifølge sportspsykologisk konsulent hos Team Danmark Anders Flemming Bendixen kan aktivitetsmålerne motivere flere til at bevæge sig, men der er en lille risiko forbundet med målingerne:
– Man kan blive slave af nogle tal, som man ellers ikke havde adgang til. Den negative konsekvens ved aktivitetsmålingerne kan være, at tallene styrer, hvornår man kan stoppe med en aktivitet, og hvornår man kan kalde det en god dag.
Ligesom Maja Vestergaard har 26-årige Mette Nørmark Sørensen fra Horsens oplevet tallenes magt:
– Når jeg leger med min søn, kan jeg tage mig selv i at kigge på uret for at tjekke, hvor mange skridt jeg har taget. Jeg får abstinenser. Det er lige før, at jeg går rundt om spisebordet, indtil jeg når målet.
Derudover fortæller Mette Nørmark Sørensen, der er sygemeldt, at hun nogle gange slæber sin 3-årige søn med på gåtur, selvom han ikke har lyst til det.
Krop frem for teknologi
For at undgå træningsforstyrrelser anbefaler Anders Flemming Bendixen en mere konsekvent brug af aktivitetsmålerne:
– Brug et pulsur, når du træner, og gå med et andet ur resten af dagen. Så finder du ud af, hvad din træning har givet dig, og resten af dagen hvad klokken er.
Maja Vestergaard har gjort brug af den taktik og har det langt bedre i dag:
–Dét, at jeg har fjernet aktivitetsmålerne, har åbnet for en mulighed for at lytte til min krop – frem for teknologien.
Sådan gjorde vi:
Idéen udsprang af Danmarks Statistiks nye undersøgelse om aktivitetsmålere i hvert tredje hjem. Journalisterne fik telefonisk interviewet Maja Vestergaard og Mette Nørmark Sørensen, efter de selv henvendte sig i forbindelse med et instagram-opslag. Interviewene med resten af kilderne blev foretaget telefonisk.