Knud Ullerichs bor på sin husbåd Bertha i Ishøj Havn. Den har været hans hjem siden august 2024.
– Jeg var glad i to måneder. Så den 29. oktober 2024 opdager vi, at kommunen havde planer om at opsige os. Det foregik uden kontakt til os helårsbeboere, fortæller han til NetAvisen.
Siden da har Knud Ullerichs og de øvrige beboere i havnen kæmpet for at fortsætte deres drøm om helårsbeboelse i Ishøj Havn. Alligevel må beboerne gå fra hus og hjem, når kalenderen viser den 31. december 2026.
Årsagen dertil er kompliceret.
Beboer: Det har været en ulige kamp
Egentlig vedtog Ishøj Kommune 29. september en ny lokalplan, der muliggør op til 15 helårsboliger i Ishøj Havn.
Tidslinje
- 29. oktober 2024 omtales opsigelse af helårsbeboere i Ishøj Havn på byrådsmødet. Kommunen beslutter at udskyde sagen. Det fremgår af mødereferatet.
- 28. januar 2025 vurderer Ishøj Kommune, at helårsbeboelse i havnen ikke kan lovliggøres gennem en ny lokalplan. Det skyldes Plan- og Landdistriksstyrelsens vurdering af Fingerplanens regler for grønne kiler. Det fremgår af byrådets mødereferat.
- 29. september 2026 vedtager Ishøj Kommune lokalplan 2.07, der muliggør op til 15 helårsboliger i Ishøj Havn.
- 14. oktober beslutter havnebestyrelsen på et bestyrelsesmøde ikke at underskrive allongen. Sådan lyder det i en mail til Ishøj Kommune den 15. oktober 2026.
- 31. december 2026 ophører den hidtidige ordning af helårsbeboelse i Ishøj Havn.
– Lokalplanen giver altså mulighed for, at de kan blive boende, hvis havnen ønsker det, fortæller formand for Teknik- og Bygningsudvalget i Ishøj Kommune, Thomas Hjorth Rasmussen (S), til NetAvisen.
Men den vedtagne lokalplan er blot kommunens bud på en løsning, og den sikrer ikke havnens beboere at kan blive boende. Kommunen er den ene af to parter, der sammen skal blive enige om, hvordan en ny aftale skal se ud. Havnebestyrelsen er den anden, og den har besluttet ikke at fortsætte processen med at underskrive aftalen om helårsbeboelse. Det skyldes ifølge havnebestyrelsen de betingelser, kommunen fremsætter i lokalplanen. Det skriver den i en mail til Ishøj Kommune fra 15. oktober 2026.
Havnebestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview, men bestyrelsesformand Michael Frederiksen fremhæver i et skriftligt svar til NetAvisen, at den oprindelige opsigelse af de nuværende beboere skyldes, at Ishøj Kommune opsagde den tidligere aftale med Ishøj Havn, der muliggjorde helårsbeboelse i havnen.
Uanset hvordan ansvaret fordeles, ser det ud til, at de nuværende beboere mister rettigheden til at bo i deres hjem fra den. 31. december 2026.
– Det kommer til at blive en opsigelse af os beboere, fordi kommunen og havnebestyrelsen ikke kan komme til enighed, selvom vi mener, at der er mange muligheder, der ikke er undersøgt til bunds, mener Knud Ullerichs.
Knud Ullerichs har nu kæmpet for sit hjem gennem 23 måneder.
– Administrationen i kommunen har ubegrænsede ressourcer, mens vi har kæmpet vores kamp efter normal arbejdstid. Det har været en opslidende og ulige kamp, som vi nu har tabt, fortæller han.
Uenigheder mellem havnebestyrelsen og kommunen: Beboere i klemme
Både kommunen og den selvejende institution Ishøj Havn er sædvanligvis positivt stemt over for helårsbeboelse i havnen. Sådan lyder det i henholdsvis havnebestyrelsens mail til kommunen den 15. oktober og fra Thomas Hjorth Rasmussen, formanden for Teknik- og Bygningsudvalget i kommunen.
– Der har hele tiden været en fuld politisk opbakning til at skabe nogle rammer, der gør, at de kan blive boende dernede, siger han.
Kommunens politiske vilje er dog ikke noget, Knud Ullerichs genkender. Han har nemlig oplevet, at kommunen har dikteret og ikke været indstillet på at finde løsninger.
– Vores løsningsforslag er blevet mødt med ’duer ikke, væk’, siger han.
I et høringssvar op til vedtagelse af lokalplanen gjorde beboerne opmærksom på de udfordringer, de så i lokalplanen. Det handler blandt andet om, at kommunen vil beskytte beboerne mod støj i havnen. Det problem, mener Knud Ullerichs, slet ikke eksisterer.
Beboerne ser blandt andet, at en mulig løsning er at gøre de såkaldte støjbufferzoner mindre. Det vil frigive et større areal at placere bådene mere frit i havnen.
De opsagte beboere har nu klaget til Planklagenævnet. De håber, at klagen vil føre til, at man igen vil overveje størrelsen på støjbufferzonerne.
Det er dog ikke noget, Thomas Hjorth Rasmussen ser muligt. Han understreger, at lokalplanen skal holde sig inden for den lovgivning, de statslige styrelser udstikker.
En afsluttet sag
Hvad der konkret venter de nuværende beboere i havnen er ikke afgjort endnu. Til NetAvisen fortæller Thomas Hjorth Rasmussen, at kommunen og havnen vil starte en dialog om, hvordan helårsbeboelse bedst afvikles. Han afviser ikke, at der kan være tale om en overgangsperiode, så beboerne ikke bliver sendt på gaden fra den 1. januar 2027.
Alligevel er Knud Ullerichs’ vurdering, at sagen nok er afsluttet. ”Det er ærgerligt, fordi jeg kan se, at løsningerne findes,” tilføjer han. Samtidig understreger han, at beslutningen om at opsige helårsbeboerne burde være baseret på konkrete årsager og fakta fremfor uenigheder mellem havnebestyrelsen og kommunen.
Sådan gjorde vi: I en lokal Facebook-gruppe fandt jeg et opslag fra en borger, der skrev om sagen. Derefter gik jeg til henholdsvis havnens og kommunens hjemmesider, hvor jeg blandt andet fandt lokalplanen og referater fra møder, der hjalp mig med at finde min vinkel. Jeg kontaktede de involverede parter.