Den rå virkelighed på Istedgade og Halmtorvet

Sex-trafficking er et storbys-fænomen, som også ses i København. Foto: Morguefile.com
Sex-trafficking er et storbys-fænomen, som også ses i København. Foto: Morguefile.com

Solen skinner og varmer stadig en smule, da Netavisen står ude foran Hovedbanegården. Gåturen begynder fra hovedbanegården og fortsætter ned langs Istedgade. Her er stemningen anderledes end alle andre steder i København, mere dyster og trygget. Selvom intet atypisk bemærkes på den korte gåtur.

Først da Gasværksvej skal krydses, står der en prostitueret kvinde ved kiosken. Der er ingen tvivl, hun er dansk, hun snakker nemlig højlydt med kioskejeren, som åbenbart kender hende. Hun ser overraskende tilfreds ud, i lange sorte støvler, en lille rød nederdel og sort læderjakke. Hun griner højlydt og ”kaster” sine lyse krøllede lokker over skulderen.

Det virker lidt bizart, for på det modsatte hjørne af kiosken ligger Gasværksvejens skole, her høres højlydt barnelatter og leg inden bag de høje røde murer.

Læs også: Danske mænd skal oplyses om menneskehandel

Hvor finder kunderne de handlede kvinder

Gasværksvej fører op til Halmtorvet, og her er der ingen tvivl, tre unge kvinder af østeuropæisk udseende står lige overfor restaurant MioBio, de står i en afstand til hinanden, så de er sikre på de stadig kan snakke sammen.

Netavisen møder Signe Iuel på 17 år, som går i skole i nærheden.

-Hver dag ser jeg dem, og jeg ligger mærke til dem. Det kan være i Brugsen(på Halmtorvet) eller når vi skal over til de andre lokaler skolen også har, så skal vi nemlig altid krydse Halmtorvet.

De tre unge østeuropæiske kvinder samler sig og går hen imod en sort varevogn, som ikke har dansk nummerplade. De står alle tre og snakker med manden, som kører bilen. Bilen kører igen, men nu virker det som om de ved at nogle holder øje. Det er der heller ikke tvivl om, da Netavisen forsøger at komme i kontakt med dem. De er overhovedet ikke interesseret i kontakt, de fortsætter bare med at snakke deres eget sprog til hinanden og går derefter videre.

-De er en del af miljøet. Vi har altid boet her og de er jo kommet for at blive. Der er stor forskel på området for bare ti år siden, her var det mest danske kvinder vi så. Men det er det ikke mere, siger et ældre ægtepar, som ønskede at være anonyme.

Hvor tager kunderne kvinderne med hen

Netavisen har erfaret gennem tidligere ansat på hotel Guldsmed, at kunderne til de muligt handlede kvinder, benytter de hoteller som ligger i området på Vesterbro.

-Vi stoppede gæsterne i døren, hvis de ville ind med en kvinde. På den baggrund startede vi en kampagne mod trafficking, siger den tidligere ansat på hotel Guldsmed.

Derfor besøgte Netavisen Zleep Hotel, som ligger på hjørnet af Istedgade og Helgolandsgade, og tog en snak med Manager Jeanette Larsen.

-Hver tredje måned, holder vi møde med alle hotellerne her i området sammen med politiet, de er nemlig meget opmærksomme på området.

Samarbejde mellem hoteller og politi

Samarbejdet mellem hotellerne er vigtig. Derfor har både hoteller og politi en løbende dialog om problematikken omkring de prostituerede muligt handlede kvinder. Det er forebyggende samarbjede er vigtigt, så problemet forhåbentlig kan blive mindre, på den langsigtede bane.

-Vi vil slet ikke se på dem her, vores gæster bliver påvirket af det også. Vi vil simpelthen ikke have pigerne ind. Vi har derfor også nogle numre vi kan ringe til direkte, hvis der er problemer.

Læs også: Danske pas bruges til menneskehandel

Hotellerne på Istedgade, forsøger at mindske problemerne med de handlede kvinder, ved at reagere med det samme, hvis gæsterne vil have kvinderne med ind på hotellet.

-Hvis gæsterne kommer med pigerne herind, siger vi med det samme, at det må de ikke, også forsvinder de ned i kabinerne på Istedgade, siger Jeanette Larsen.

Samtidig siger hun:

-Det er jo fredelige piger, eller på nær om natten. De er meget aggressive de mørke piger, som arbejder om natten.

Manager Jeanette Larsen mener, at problemet er rykket tættere mod hovedbanegården, særligt hotellerne omkring Colbjørnsensgade virker til at være plaget af problemet.