Bøllehatte, røde næser og hvide plastik-pavilloner plastret ind i gaffatape. Roskilde Festival nærmer sig efter to års aflysninger, men de velkendte pavilloner bliver ikke til at finde på dele af festivalpladsen.
Gæsterne bruger pavillonerne som overdækning for solen eller læ for regnen, men det bliver i år forbudt på dele af pladsen. Udover at være et festligt samlingspunkt, er de hvide pavilloner nemlig også en kilde til enorme mængder affald, da de fleste bliver efterladt, når musikken stopper på Roskilde, og alle tager hjem fra festivalpladsen.
Derfor ønsker Roskilde Festival nu at forsøge sig med forbud – og alternativer til de klassiske billige plastik-pavilloner.
– De er lavet af et bestemt blandingsmateriale, der gør, at vi ikke kan få dem sorteret i nogle ordentlige fraktioner, og derfor kan vi ikke genanvende materialerne, siger Emma Sjørvad fra festivalens ‘Team Bæredygtig”.
Derudover er pavillonerne af så ringe kvalitet, at mange festivalgæster ofte medbringer mere end en, hvis den første skulle gå i stykker, forklarer Emma Sjørvad.
Oprydning på Roskilde Festival
- Omkring 250 frivillige møder ind søndag og hjælper med at rydde pladsen
- Omkring 1200 frivillige er tilknyttet hele festivalens affaldsindsats
- Det tager 1-2 uger at rydde pladsen
- I 2019 brugte Roskilde Festival otte millioner kroner på oprydning
- Affaldsmængderne er gennemsnitligt steget med ca. 76 tons om året
Kilde: Roskilde Festival
Ønsker mere selvbyggeri og mindre forbrug
Et andet sted i landet – nemlig på Skanderborg Festival – har man allerede valgt at lave et totalforbud mod de hvide pavilloner. Ifølge kommunikationschef Randi Rehmeier er der flere årsager til forbuddet.
– Dels er der vist meget få campister, der piller deres pavillon pænt sammen, og tager den med hjem efter en uges festival. Vi er meget opmærksomme på, at hverken festivalen eller gæsterne genererer unødigt affald, og i den forbindelse er pavillonerne ikke så ideelle. Desværre, siger Randi Rehmeier.
Roskilde Festival Højskole er i år ansvarlig for en del af pladsen, der hedder Common Ground, hvor de skal teste alternative løsninger på deres camp, med plads til 4.500 mennesker. De arbejder på at skabe løsninger, hvor gæsterne selv bliver en del af byggeprocessen.
– Vi vil gerne lave det mere selvbyggeragtig og mindre forbrugerorienteret. Hver gang vi tænker løsninger, så tænker vi forbrugerløsninger og nye produkter. Måske skal vi netop tænke i at være lidt mere agile og fleksible i den måde, vi går til festival på. Det vil vise sig, siger Nikolaj Hansen underviser på Roskilde Festival Højskole.
Læs også: Christopher betaler 1000 kroner ekstra til billethaj: Jeg SKAL til Roskilde Festival
Brug-og-smid-væk-kultur
Det ideelle ville ifølge Nikolaj Hansen være, at gæsterne passede på deres ting, og tog dem med hjem igen, så det ikke ender som affald.
Samme budskab kommer fra Charlotte Jensen, der er adfærdsanalytiker i den grønne tænketank CONCITO, som arbejder for klimaløsninger og grøn omstilling.
– Vi lever stadig i en brug-og-smid-væk-kultur, og vi orienterer os efter det, vi oplever som meningsfuldt og praktisk muligt i de sammenhænge, vi befinder os i. Hvis det ikke er praktisk muligt at genbruge og genanvende, og hvis det ikke er det, der er centralt og meningsfuldt i en given sammenhæng, så får vi ofte det ikke gjort, siger hun.
Roskilde Festival har ingen konkrete planer om at lave et totalforbud for alle 130.000 gæster, men det vides ikke, om forbuddet kan blive en realitet i fremtiden.
– Det er selvfølgelig noget, vi har haft oppe og vende grundet den viden, som vi har om den manglende genanvende. Men jeg tror, at der er rigtig mange hensyn at tage både til den unikke campoplevelse, men også fordi det er et meget stort projekt at skulle stå ved indgangene og se, hvad folk har med på pladsen. I stedet for at løfte forbudsfingeren vil vi hellere være med til at inspirere til andre løsninger, siger Emmna Sjørvad.
Det er i år 50 års jubilæum for Roskilde Festival, der finder sted på Dyreskuepladsen i Roskilde sidst i juni.
Sådan gjorde vi: Efter en historie på NetAvisen om snyd med salg af Roskilde-billetter, har skribenten læst en del på sociale medier om festivalen. Skribenten kontaktede derfor Roskilde Festival Højskole for at høre om nye tiltag i forhold til en bæredygtig festivalkultur. Kilderne fra højskolen er interviewet under et besøg på skolen. De yderligere kilder er interviewet over telefon.