- I hele landet deltog omkring 40.000 gymnasieelever i nedlægning af undervisningen onsdag d. 4. november.
- Heraf deltog 10.000 i demonstrationen i København.
- 57 gymnasier i hele landet var en del af nedlægningen undervisningen.Kilde: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
De studerende på Det Frie Gymnasium gennemførte i sidste uge en blokade af undervisningen for at sikre, at alle kunne deltage i demonstrationen på Christiansborg.
NetAvisen var med på sidelinjen. Så hvordan får man alle lærerne ud af bygningen, så skolen kan lukkes ned? Det havde eleverne lagt en snedig plan for.
Klokken 11.45 begynder frokostpausen. Uden for skolens port har elever stillet borde med kaffe og kage klar, som de har budt lærerne på.
Men invitationen er ikke kun et venligt tilbud. Det er også en del af dagens blokade. Asbjørn Zeller, der går i 3.g. fortæller hvorfor:
– Vi lokker dem (lærerne, red.) uden for skolen med kage og kaffe på en stille og rolig dejlig demokratisk og civil måde
Flere af lærerne er faldet for tilbuddet. Fysik- og matematiklærer, Pall Axel Palsson, fortæller glad med munden fuld af kage.
– Vi fik at vide, at der var kaffe og kage. Og det tænkte vi da var meget lækkert. Og det kan vi jo godt lide.
Ved siden af stemmer historielærer Lars Lisgart Andersen i.
– Vi er blevet inviteret til kaffe og kage, og det går vi ud fra, er fordi vi er nogle gode lærere. Og eleverne gerne vil være søde ved os, siger han.
Kort efter at lærerne har fyldt kopperne med kaffe, bliver porten indtil skolen lukket af eleverne. I skolegården bliver der hængt en vagtplan op, så eleverne kan skiftes til at holde vagt ved indgangen, så ingen lærere kommer ind. En højtaler bliver sat op, Bruno Mars bliver sat på, og flere elever samler sig omkring borde med maling og skilte.
Nogle elever skal blive tilbage for at sikre, at blokaden holder. Andre gør sig klar til demonstrationen.
– Der er mange fra vores klasse, der er en del af vagtplanen. Så de tager ikke ind og demonstrerer, men gør det muligt for os andre. Og det er mega værdifuldt, siger Asbjørn Zeller.
“Alle skal have mulighed for at organiserer sig uanset fraværsprocent”
Mens nogle elever øver kampråb, går andre i gang med at male skilte.
– Vi sidder og maler skilte, fordi vi skal til demonstration, fordi vores SU kan risikere at blive taget fra os. Og det ville være forfærdeligt. Det vil vi virkelig ikke have, siger Frederikke Anemone Krak fra 2.q.
For eleverne handler blokaden om mere end blot at komme til demonstration. Kaisa Bro Sorgenfrei der går i 3.g. forklarer hvorfor, at blokaden er vigtig for eleverne på gymnasiet.
– Pointen med de her blokader er, at der skal være lighed i, hvem der kan deltage i protesterne. Alle skal have mulighed for at organiserer sig uanset fraværsprocent eller andet, siger hun.
Læs også: Tusindvis af unge til demonstration mod SU-nedskæringer: Frederiksborg Gymnasium advarer mod fravær
Hun mener også, at regeringens finanslovsforslag, vil ramme skævt.
– Det er et tiltag, der vil skabe enorm meget ulighed. Jeg tror de har glemt, hvor enormt svært det er at gå på en ungdomsuddannelse. Vi er en presset generation.
Lidt før klokken 13 samler eleverne sig i skolegården. En elev holder tale om dagens demonstration. Da talen slutter, bryder skolegården ud i klapsalver. Samtidig breder en lettere kaotisk stemning sig. Nogen leder efter frontbanneret, mens andre forsøger at samle eleverne til afgang. Og andre elever ryger i skolegården – som man ellers normalt ikke må.
En elev spørger sine venner:
– Skal vi ikke også vælte kongen?
Og hendes venner svarer promte i kor: Jo!
De demonstrerende elever tager afsted, mens vagtholdet bliver tilbage på skolen. Kampråbene starter, og lidt ude af takt lyder der:
– Hvem har pengene? De rige! Hvem skal betale? De unge!
Tilbage ved skolen står lærerne fortsat foran skolen og uden elever at undervise. For samfundsfagslærer, Morten Hasselbach, er dagens vigtigste pointe ikke nødvendigvis spørgsmålet om SU.
– Jeg synes, det vigtigste er, uanset om man mener, om SU’en skal beskæres eller ej, at de unge mennesker forholder sig til ting ude i samfundet. Det er en succes i sig selv, at de forholder sig til en problematik ude i samfundet og bruger deres demokratiske ret til at vise, hvis der er noget, de er utilfredse med, siger han.
Sådan gjorde vi: Journalisten tog ind til Det Frie Gymnasium og lavede reportage fra blokaden. Interviewene er foregået til blokaden.