Det kan måske lyde som én til eller fra. Men fire klasser på en årgang kan blive til tre klasser. Og tre klasser på en årgang kan blive til to klasser. Et bredt politisk flertal i Lyngby-Taarbæk Kommune har den 8. oktober indgået et budgetforlig for 2027 og lavet en ny model for klassesammenlægninger.
Det er eleverne på 7. og 8. årgang, der bliver berørt af den nye model. Her stiger det maksimale antal elever pr. klasse fra 26 til 27. Og den økonomiske gevinst er da også til at få øje på. Besparelsen vil nemlig frigive 1,2 millioner kroner i 2027 og 2,8 millioner i 2028.
– Der er en forventning om, at der vil være flere klassesammenlægninger med den nye model. Ellers ville vi ikke kunne hente besparelserne, fortæller Louise Hjorth-Jensen, der er skolechef i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Hvad indebærer den nye model?
- Der kommer til at være flere klassesammenlægninger på 7. og 8. årgang i kommunen.
- Forskellen på den tidligere model og den nye er, at klasseloftet for elever på 7. og 8. årgang er hævet fra 26 til 27 elever.
Hvordan kommer det til at ske?
- Forvaltningen kontakter skolelederen på en skole, hvis de kan se, at skolen kan reducere klasseantallet, samtidig med, at de ikke kommer over 27 elever i klassen.
Hvor mange?
- Forvaltningen kan ikke svare på, hvilke konkrete skoler eller klasser, der bliver sammenlagt til næste år, da de først kigger på det i februar.
- Forvaltningen har ud fra beregningerne lavet et skøn om, at der vil være tre klassesammenlægninger i 2028.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, skoleforvaltningen
En besparelse, der gjorde mindre ondt
Magnus Von Dreiager (C) er formand for Lyngby-Taarbæk Kommunes Børne- og Skoleudvalg og er blandt dem, der vedtog budgetaftalen. Han medgiver, at der kan være nogle bagslag, når man laver en klassesammenlægning
– Selvfølgelig kan det have nogle konsekvenser at lægge klasser sammen, fortæller han.
Von Dreiager anerkender, at elever, der oplever en klassesammenlægning, vil blive udsat for nye strukturer, som kan give udfordringer. Men han ser tiltaget som en bunden politisk opgave.
– Vi stod med en bunden opgave, og selvom vi gerne havde været denne besparelse foruden, vurderede vi, at den gjorde mindre ondt end eksempelvis at lukke dagplejen.
Kommunens dagpleje var nemlig truet på overlevelse, men blev reddet i denne omgang i budgetaftalen.
Om en klassesammenlægning er godt eller skidt, er ikke så sort-hvidt endda, ifølge Von Dreiager.
– Når vi kigger på den forskning, der er, så er den på ingen måde speciel entydig i forhold til, hvad klassekvotienten skal være på. Der er jo både fordele og ulemper. Der er flere, der kan have det svært socialt i en lille klasse, mens der er andre der vil opleve, at der vil være meget støj i en stor klasse.
Forsker er kritisk over for klassesammenlægninger
Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College, og han tegner et noget mere kritisk forskningsbillede.
– Når man undersøger klassesammenlægninger i sig selv, så er det ikke en god idé, fortæller Rasch-Christensen.
Han nævner også, at det især er vanskeligt, hvis det er økonomien, der er den primære drivkraft for klassesammenlægninger og ikke de pædagogiske hensyn.
”Der er en forventning om, at der vil være flere klassesammenlægninger med den nye model. Ellers ville vi ikke kunne hente besparelserne”
– Louise Hjorth-Jensen
Rasch-Christensen mener, at der både er sociale og faglige slagsider ved klassesammenlægninger. Her uddyber han, at klasseskift og hyppige lærerskift kan påvirke både elevernes faglige og sociale udvikling. Og det er særligt de sårbare elever, man skal være opmærksom på, fortæller han.
– Hvis der sidder tre elever med eksempelvis autismediagnoser, ved vi fra forskningen, at nye strukturer påvirker dem helt vildt.
Hvis man skal undersøge den rent faglige effekt, siger Rasch-Christensen, at man for eksempel kan se på elevernes afgangsprøver og nationale test.
Ifølge tal fra Undervisningsministeriet består 11,6 % ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. For 10 år siden var det 8,7 %. Men Magnus Von Dreiager (C) er ikke nervøs for elevernes faglighed.
– Hvis man kigger på karaktergennemsnittet fra de seneste afgangsprøver, har vores skoler klart det højeste karaktergennemsnit i hele landet, siger Von Dreiager.
Han fortæller også, at han er tryg ved, hvordan personale, elever og forældre står sammen om et stærkt fagligt niveau.
Sådan gjorde jeg:
Ideen til artiklen stammer fra min research om det nye budgetforlig, og en efterfølgende undren over, hvilke forskellige perspektiver der er til stede, når der kommer flere elever i en klasse. Jeg har været i kontakt med alle kilder via telefon og gennemført de forskellige interviews mundtligt.