Børn venter over et år på hjælp: Byrådet dropper ekstra ressourcer til presset PPR-område

Bor du i Hillerød Kommune og har et barn med talebesvær, risikerer du at vente op til 13 måneder på den fornødne hjælp.

Kæmper dit barn i stedet med uro i kroppen og koncentrationsbesvær, lyder ventetiden på over et halvt år.

Den pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR) i Hillerød Kommune er under pres. Det viser en analyse, som forvaltningen refererer til i det seneste budgetforslag for Børn- og Familieudvalget.

Analysen viser, at Hillerød Kommune halter efter nabokommuner som Fredensborg, Rudersdal og Frederikssund, når det gælder ressourcer til PPR. 

Analysen viser, at hver ergo- og fysioterapeut skal håndtere knap 74 elever mod 56 elever i nabokommunerne. Det betyder ventetider på over et halvt år til en ergo- eller fysioterapeut. Derudover viser analysen, at der er op mod 13 måneders ventetid til en talepædagog.

Samtidig kunne Frederiksborg Amt Avis i november 2025 fortælle, hvordan børn venter op til 10 måneder på vurderinger, der giver adgang til støtte i skolen. 

Lars Elbrandt (SF), formand for Børn- og Familieudvalget, lægger ikke skjul på sin utilfredshed med de lange ventelister:

– Jamen, jeg synes, det er uacceptabelt, og det tror jeg også, at mange af mine kommunalbestyrelses kollegaer synes, siger han. 

Alligevel har Lars Elbrandt (SF), der har børn og unge som sin vigtigste mærkesag, sammen med et samlet byråd afvist et forslag om at opnormere PPR-området i det nye budgetforlig for 2027-2030.

To voksne i klassen frem for specialister

Forslaget handlede om at tilføre midler til 2 fysioterapeuter og 1 logopæd i et forsøg på at reducere de lange ventetider.

Fysioterapeuterne hjælper børn og unge med fysiske, motoriske eller sansemæssige udfordringer, og talepædagoger hjælper børn med talevanskeligheder.

Ifølge Lars Elbrandt (SF) har et stramt kommunalt budget tvunget byrådet til at træffe hårde valg.

Derfor har forligspartierne prioriteret midlerne til at få flere timer med to fagprofessionelle i 2. klasse på samtlige distriktsskoler. En ordning der i daglig tale kaldes ‘to-lærerordning’, som de i forvejen har i 1. klasse og børnehaveklassen. 

– Jeg tror helt klart på det med, at vi skal forebygge. PPR er jo til dels forebyggende, men der er desværre også meget af det, hvor man skal reparere, når tingene er sket. Hvis vi forebygger, hjælper vi både børnene og familierne meget bedre. Hver krone, vi bruger på forebyggelse, får vi igen mange gange, siger Lars Elbrandt.

Børns Vilkår: Det er ikke nok med to voksne i klassen

Men ifølge Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent hos Børns Vilkår, kan man ikke direkte erstatte den specialiserede støtte med to voksne i undervisningen. Børns vilkår er en interesseorganisation, der kæmper for at sikre børn og unges rettigheder. 

Jeg tør ikke sige noget. Jeg tror på, at det vi gør, har en god effekt. Jeg ved bare ikke, om den effekt er stor nok til, at jeg kan garantere, at der ikke kommer en stigning
Lars Elbrandt (SF).

– Når vi taler om børn, der har specialiserede behov, så er det ikke nok med to voksne i klassen. Det kan meget sjældent kompensere for manglen på specialiseret støtte som talepædagoger eller ergoterapeuter, siger hun.

Lone Smidt fortæller, at flere timer med to fagprofessionelle kan være meget værdifuldt, men at de specialiserede indsatser har andre formål.

– De to indsatser har forskellige formål. Flere voksne kan være meget værdifuldt, som kan give mere støtte i undervisningen og mere ro og struktur, men de specialiserede indsatser har til formål at udrede og tilføre noget specialiseret viden om børnenes behov, siger hun.

Læs også: Høje-Taastrups skoler kæmper med mistrivsel – hver sjette elev dumper dansk og matematik

Lone Smidt peger konkret på børn med sansemotoriske udfordringer. Det er børn, der har svært ved at finde ro i kroppen, holde balancen eller lukke larm og uro ude. Her kan to voksne hjælpe barnet med aktiviteter og give de pauser, barnet har brug for. De har bare ikke de nødvendige ressourcer til at finde ud af, hvad barnet bliver overbelastet af. 

Ingen garantier mod voksende ventelister

Lars Elbrandt (SF) tror på, at forebyggelsen på sigt vil kunne lette på udgiftstrykket. Med de sparede penge, vil han gerne lave forbedringer på børne- og skoleområdet.

Han nævner Frederiksborg Byskole, som har haft succes med to fagprofessionelle i indskolingen.

– Det blev fortalt på byskolen, hvordan det faktisk har givet noget økonomi, så de har haft mulighed for selv at ansætte ressourcepædagoger i alle klassetrin. Så det giver god mening at bruge pengene forebyggende, siger han. 

Alligevel tør Lars Elbrandt (SF) ikke garantere, at de nye tiltag i indskolingen er nok til at bringe de lange ventetider i PPR ned.

– Jeg tør ikke sige noget. Jeg tror på, at det vi gør, har en god effekt. Jeg ved bare ikke, om den effekt er stor nok til, at jeg kan garantere, at der ikke kommer en stigning, siger Lars Elbrandt (SF).

Det er ikke en udmelding, som begejstrer Lone Smidt fra Børns Vilkår.

– Familier med børn, der ikke trives, har brug for at få af vide at hjælpen er på vej, så det synes jeg er et uheldigt signal at sende til de familier, siger hun.

Sådan gjorde vi: Jeg gravede ned i det nyligt indgåede budget for Hillerød Kommune fra 2027-2030. Der kunne jeg se, at byrådet havde afvist to konkrete budgetforslag på PPR-området. Derefter læste jeg budgetforslaget og fandt ud af, at ventetiderne på PPR området er lange og at det går skidt sammenlignet med nabokommunerne. Så gik jeg i mediearkiverne, og fandt ud af, at der tidligere har været fokus på de lange PPR-ventetider i Frederiksborg Amt avis. Derfor undrede jeg mig over, at byrådet ikke har valgt at prioritere området. Så jeg begyndte at kontakte kilder og endte så med denne historie.