Forældre retter skarp kritik mod friskole i Brøndby: »Børn bliver drønet ud«

Del

Flere forældre fortæller om konfliktfyldte forløb med Park Allé Privatskole, der er endt med, at deres børn er blevet meldt ud. Skolens bestyrelsesformand bakker op om personalets vurderinger.

På en trafikeret vej i Brøndby ligger en rød murstensbygning, som danner rammerne for Park Allé Privatskole. Omkring 350 elever har deres daglige gang på friskolen, som i folkemunde kaldes for PAP.  

På papiret klarer PAP sig godt med højt karaktergennemsnit og positive bemærkninger i deres seneste tilsynsrapport. Men hvis man spørger nogle af forældrene, er alt ikke fryd og gammen på Park Allé Privatskole.

Fælles for forældrenes kritik er, at PAP har fremstillet deres børn på en måde, som de ikke selv genkender, hvilket er gået ud over børnene, der har måttet forlade skolen. 

– Der er et problem med, at nogle børn bliver fremstillet på en måde, som forældrene ikke kan genkende, og det resulterer så i, at de bliver drønet ud. Det er ligesom mønsteret, siger Helle Britt Hansen, der er mor til en tidligere elev på skolen. 

Jannick Ditlevsen er en af de forældre, som har samme oplevelse. Hans søn blev smidt ud fra PAP i tredje klasse.  

– Vi har nogle gange følt, at han blev lidt udstillet, som om de andre skulle være bange for ham. Det blev håndteret meget forkert af skolen, siger han. 

“I det øjeblik hun havde skrevet den mail, så vendte hele billedet. Den skulle vi bare kalde tilbage og vi skulle skrive et dementi. Det kørte helt af sporet.”
– Jannick Ditlevsen, forælder

Efter at der havde været nogle episoder frem og tilbage, blev Jannick Ditlevsen og sin kone indkaldt til møde på skolen, hvor de oplevede en tilspidset retorik. 

– Han (red. en fra ledelsen) brugte ordet afstumpet vold. Det gik mig meget på. Vi snakker om en dreng i 3. klasse, der slog i affekt over at blive mobbet, fortæller han.

Bestyrelsesformanden for Park Allé Privatskole, Nicolaj Schrøder Wilms, er klar over, at der kan være forskel på skolen og forældrenes oplevelse af børnene, men han stoler på de ansattes vurderinger.   

– Vi har nogle dygtige pædagogiske medarbejdere på skolen. De ting de kan se, er ikke altid det samme som forældrene kan se. Det kan godt give nogle sammenstød, siger han.

Savnede kommunikation og intiativ fra skolen

Camilla Keihr er mor til en dreng i femte klasse, som nåede at gå på skolen i 2 uger, inden både forældrene og skolen valgte at ophøre samarbejdet. 

– Da der er gået 14 dage, ringer skolelederen og siger, at vi skal have et møde, fordi vores søn har en adfærd, som de ikke kan stå inde for på skolen, fortæller hun. 

Inden mødet havde skolen ikke orienteret forældrene om konkrete episoder eller problemer med sønnens adfærd. 

– Hvis nu der skulle have været nogen af de episoder, som de beskriver, er det jo under alt kritik, at vi ikke har hørt noget, så vi kunne tage hånd om tingene eller italesætte det overfor vores barn, siger hun. 

Jannick Ditlevsen har også oplevet manglende intiativ fra skolens side. Han og hans kone havde efterspurgt PPR og en handlingsplan på deres søn, men ingen af delene nåede at blive ført til ende.

Uklare rammer går ud over barnet

I følge Jannick Ditlevsens var det en mail, som hans kone havde sendt ud til de andre forældre i sønnens klasse, der eskalerede situationen.

– I det øjeblik hun havde skrevet den mail, så vendte hele billedet. Den skulle vi bare kalde tilbage og vi skulle skrive et dementi. Det kørte helt af sporet, fortæller han

Kort efter blev deres søn hjemsendt i en uge, inden han blev udmeldt fra skolen.

Formanden for Privatskolernes Forældreorganisation, Adam Oceani, beskriver et lignende mønster, i de henvendelser han får fra forældre. 

– Det starter ofte med en konflikt om noget helt konkret, fx. trivsel, støtte eller et møde, der er gået skævt. Så kommer en advarsel eller en samtale, hvor forældrene oplever, at det pludselig er dem, der er problemet, og ikke sagen, skriver han i et skriftligt svar.  

Adam Oceani fortæller, at organisationen ikke ser et problem med friskolerne, men med lovgivningen, som giver dem et for stort råderum. 

– Når der ikke er klare rammer, kan en udskrivning i de tilfælde, hvor det går galt, ende som en uigennemsigtig proces, der rammer barnet hårdest, skriver han. 

Park Allé Privatskole ændrer procedurer

Ifølge Nicolaj Schrøder Wilms har der været uklarhed omkring skolens politikker, hvilket har skabt noget støj. 

– Der har for forældrene tidligere været lidt uklarhed om, hvad skolens politikker var, i forhold til hvornår bestyrelsen vedtog dem og hvornår de blev offentliggjort, fortæller bestyrelsesformanden.  

Barnets høringsret

  • FN’s børnekonvention, artikel 12: Barnets ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres.

  • Friskoleloven, paragraf 4 a: Skolen skal, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, sikre, at eleven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens alder og modenhed.

PAP er i gang med at ændre i deres procedurer omkring udskrivning af elever. 

– Tidligere har der ikke været nogen faste procedurer på alle områder, men i dag har vi flere. Vi er ikke færdige med at gennemgå og lave de politikker, som vi ønsker på skolen. Men det er klart, at vi følger de regler, der er på området, herunder barnets høringsret, siger han.  

Han kan ikke gå ind i enkeltsager på grund af tavshedspligt, men han er bekendt med nogle af de forældre, der har rejst kritik mod skolen. 

Park Allé Privatskole gennemgik et ledelsesskift i sommeren 2026, og der er nu to konstituerede ledere.

Sådan gjorde vi: På Facebook gruppen Vores 
Brøndby kunne jeg læse, at flere forældre var utilfredse med Park Allé Privatskole. Jeg kontaktede dem over Messenger og interviewede dem efterfølgende. Formanden fra Privatskolernes Forældreorganisation besvarede mine spørgsmål over mail. Bestyrelsesformanden for skolen blev forelagt kritikken og stillede op i et telefoninterview. 

Læs mere

Andre nyheder