Er det stegt flæsk med persillesovs eller salat med bagte hasselnødder, der får dit mundvand til at løbe?
Og hvad er egentlig mest ‘dansk’?
Dette diskuteres netop nu på flere sociale medier. Især på Facebook kastes spydige kommentarer rundt mellem brugerne. Flere vegetarer giver udtryk for, at de føler sig ekskluderede i debatten.
Reaktionerne kommer ovenpå Fødevareminister Dan Jørgensens afstemning om, hvilken ret der skal være Danmarks nationalret. Frem til den 26. oktober kan man stemme på 24 forskellige retter, som alle indeholder kød.
Vegetarerne føler sig altså tydeligt ekskluderede og efterspørger retter uden kød i afstemningen.
Blandt retterne er klassikere som hakkebøf med bløde løg og rødspættefilet med remoulade. Men der er også de mere anderledes og kreative bud som farseret porre med æbler og røget sandart med rødbede og kapers.
Læs også: Her stemmer du på Danmarks nationalret
Det er vigtigt for de ikke-kødspisende debatører at sætte opmærksomhed på dyrets lidelser i forbindelse med slagtning.
Helle Nørgaard Lykkebo mener, at vi bør tænke miljøet ind i vores spisevaner og, at “volden mod dyr” bør stoppes.
Lise Hougaard giver et konkret forslag til en vegetarisk nationalret.
Andre mener, at vi skal finde noget både kødspisere og vegetarer kan spise. Her foreslås smørrebrød som kompromis.
Resultatet af afstemningen afsløres den 20. november.
Læs også: Når madallergi bliver en undskyldning