Nogen mener, at elever trives bedst i en klasse, hvor der er flere børn. Med flere muligheder og flere fællesskaber. Andre mener, at for store klasser kan smadre en hel årgang. Især hvis det handler om besparelser, og ikke børnenes bedste. Lyngby-Taarbæk Kommune har hævet loftet for antallet af elever på 7. og 8. årgang. Nu kan der være maksimalt 27 elever i en klasse og ikke 26, som tidligere. Og det betyder flere klassesammenlægninger.
Kun et spørgsmål om penge
Det behøver ikke nødvendigvis at være en dårlig idé med en klassesammenlægning. Faktisk kan det være en god idé, hvis det sker på det rette grundlag. Det mener Heidi Lindstrøm Andersen, der er forælder til et barn på 8. klassetrin på Lindegårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Men ifølge hende glimrer det rette grundlag ved sit fravær med den nye model for klassesammenlægninger.
– Når noget sker på baggrund af besparelser, er det noget, der bliver pålagt skolen inden for relativt kort tid. Og det er sjældent en fed løsning. Med det nye budgetforlig bliver der slet ikke skelet til, om det er til gavn for eleverne eller ej. Der bliver ene og alene kigget på penge.
Louise Hjorth-Jensen, der er skolechef i kommunen, fortæller, at der er en forventning om, at der vil være flere klassesamenlægninger med den nye model.
– Ellers ville vi ikke kunne hente besparelserne, fortæller hun.
Hvad indebærer den nye model?
- Kommunen har d. 8. oktober vedtaget et nyt budgetforlig med et bredt politisk flertal. Her har de ændret modellen for klassesammenlægninger, for at hente besparelser.
- Besparelsen vil frigive 1,2 millioner i 2027 og 2,8 millioner i 2028.
- Forskellen på den tidligere model og den nye er, at klasseloftet for elever på 7. og 8. årgang er hævet fra 26 til 27 elever.
Hvor mange bliver berørt af den nye model?
- Det er endnu uvist hvilke konkrete skoler og klasser, der bliver sammenlagt til næste år. Forvaltningen kigger på det i februar.
- Der er en forventning om, at der vil være flere klassesammenlægninger med den nye model.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, skoleforvaltningen.
Ifølge Heidi Lindstrøm Andersen er det helt centralt, at man inden en klassesammenlægning ser på, hvad det er for nogle elever, man har med at gøre.
– Det rette grundlag opstår, når man kigger på, hvor eleverne kan styrke hinanden både fagligt og socialt. Når det bare er på baggrund af et specifikt antal elever, bliver der slet ikke taget højde for, hvad det er for nogle elever. Det kan jo ende med at smadre en hel årgang, worst case, fortæller hun.
Ikke et tiltag, der går i den rigtige retning
Men at kommunen vil have flere elever i klasserne, får ikke kun panderynkerne til at titte frem hos forældrene. Også kommunalbestyrelsesmedlem, Niels Haxthausen (F), rejser kritik af den nye model.
– Vi har alt for mange familier med børn, der kommer i klemme på grund af skolevægring og mistrivsel. Der er selvfølgelig også mange, der har det godt. Problemet opstår, når nogen kommer i klemme, og et tiltag som dette er ikke noget, der går i den rigtige retning.
Det kan jo ende med at smadre en hel årgang, worst case.
– Heidi Lindstrøm Andersen
Heidi Lindstrøm Andersen nævner, at der på Lindegårdsskolen er flere såkaldte 3-plus-kriterieelever. Det er elever, der opfylder nogle kriterier for øget opmærksomhed eller særlige støttetilbud.
– Det er ikke ensbetydende med, at det er elever, der klarer sig dårligere, men hvis man laver en klassesammenlægning og har en skævvridning i andelen af børn med udfordringer og særlige behov, så kan det komme til at udfordre en årgang.
Haxthausen understreger, at forslaget ikke er groet i deres baghave. Han fortæller også, at de selvfølgelig står ved det, men at der ikke skal herske nogen tvivl om, at det var en af de besparelser, der gjorde meget ondt.
Unuanceret at tale snævert om tallet
Men man kan også bare tale snævert om antallet. At det ændres fra 26 til 27. Det er en anelse unuanceret, hvis man spørger Jais Heilesen, der er forperson i skolebestyrelsen på Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune.
– Det, der fylder for mig og forældreperspektivet, er ikke nødvendigvis en grænse for, hvornår man lægger klasser sammen, men at det bliver håndteret på en god måde.
Heilesen vil gerne nuancere debatten. Han vil gerne slå et slag for, at det ikke behøver at gå så galt i praksis. For man kan godt nå et sted hen, hvor man får dannet nogle fornuftige nye fællesskaber. Men han anerkender også, at det er naturligt at bekymre sig som forældre.
– Som forældre er man altid bekymret forud for en klassesammenlægning, for man står med det, man kender, og ser ind i noget ukendt. Man bryder nogle fællesskaber op, og det vil altid vække bekymring.
Men ifølge Heilesen er det vigtigt at køre en åben proces med inddragelse og tydelighed, for så skal man nok komme godt igennem det.
Sådan gjorde jeg:
Artiklen er en opfølgningshistorie, og udspringer af en anden nyhedsartikel, jeg skrev vedrørende kommunens nye budgetforlig og den nye model for klassesammenlægninger. Undervejs i min research er jeg stødt på kritiske stemmer, men også stemmer, der gerne vil nuancere debatten. Det forsøger artiklen at belyse. Jeg har talt med alle kilder mundtligt og udført de forskellige interviews over telefon.