Der er onsdag eftermiddag i Hangar 5 i Københavns Lufthavn. Navisen er taget med på et sikkerhedstjek af et moderne trafikfly for at få indblik i, hvorfor det aldrig har været mere sikkert at flyve.
Midt i den tårnhøje hangar holder et moderne trafikfly af typen Airbus A320 parkeret, og langs med flyet går luftkaptajn Ulrik Pedersen. Hans øjne følger nøje siden på flyet. Han ser efter, at alt er i orden. Den erfarne luftkaptajn kender turen om flyet til mindste detalje. Øjnene fæstner sig kort ved to små runde huller, som er markeret med en rød firkant i flyets side.
– I de huller måles lufttrykket udenfor flyet. På den måde ved man, i hvilken højde flyet flyver, forklarer Ulrik Pedersen.
– Det er vigtigt at hullerne er intakte. Hvis de er dækket til eller beskadiget kan de manipulere med højdemåleren i cockpittet.
Netop disse huller var i 1996 årsagen til, at et passagerfly fra Aeroperú styrtede ned. Hullerne var nemlig blevet dækket til med tape, og derfor virkede højdemålerne ikke.
På Aeroperú-flyet var tapen blevet glemt efter rengøring, og ingen opdagede, at det sad der. Det var en menneskelig fejl, der kostede 70 menneskeliv.
Man holder øje med hinanden
Rejser med fly er til trods for ulykker som den, der skete for Aeroperú i 1996, det sikreste transportmiddel. I 2013 skete der det laveste antal flyulykker i mere end 50 år.
De fleste ulykker sker i dag på grund af menneskelige fejl, for fly er i dag så sikre, at der yderst sjældent sker tekniske fejl, som fører til styrt.
– Vi ved, at mennesker laver fejl, og derfor holder vi øje med hinanden, og vi gør hinanden opmærksomme på, når vi laver fejl
Ulrik Pedersen, Luftkaptajn i SAS
– Vi forventer simpelthen, at den ene siger fra, hvis den anden gør noget forkert.
Læs også: Her er de vilde med overvågning
Det er ifølge Ulrik Pedersen en central del af kulturen i cockpittet, at man stiller spørgsmål til det der bliver gjort, hvis den anden gør noget, som ikke er hensigtsmæssigt. Det lærer man helt fra start på uddannelsen til pilot.
I 2013 skete der 16 flyulykker hvor 265 døde. Det er det laveste antal nogensinde. Sammenlignet er gennemsnittet for omkomne i flyulykker 720 i perioden 2004-2014. Kravene til tjeklister og sikkerhed bliver hele tiden opdateret af myndigheder, flyproducenter og flyselskaberne.
Tjeklister for alt
Men piloterne bruger ikke kun hinanden til at sikre, at alt bliver gjort rigtigt.
– Det, der kendetegner sikkerhed i luftfarten, er, at man lærer af sine fejl og sikkerheden bliver bedre, fordi man deler sine erfaringer med andre, fortæller kaptajn Pedersen, imens han går op ad trappen og åbner døren på flyet.
Døren bliver skubbet forsigtigt til side. En smal passage leder fra kabinen ind i cockpittet, hvor kaptajnen med et tryk på en enkelt kontakt starter for flyets elektroniske apparater. Stilheden i det mennesketomme fly brydes af en dyb summen og skærmene i cockpittet tændes. Han skubber de to cockpitsæder tilbage og beder hjemmevandt Navisens udsendte tage plads.
– Et fly har et hav af tjeklister. Der er tjeklister for alt, forklarer Ulrik Pedersen fra cockpitsædet, som har været hans arbejdsplads i 24 år.
– Alt er procedurebeskrevet, tilføjer han og gennemgår punkt for punkt den liste, der bruges, når flyet skal gøres klar til start.
Ifølge den amerikanske passagerflyproducent Boeing er 70 procent af alle ulykker forårsaget af menneskelige fejl. Fly er i dag så sikre, at andelen af menneskelige fejl, er kommet til at fylde mest i statistikkerne for flyulykker. Det er dog vigtigt at huske på, at antallet af flyulykker er markant mindre end for bare 20 år siden.
Intet er tilfældigt
De faste rutiner sikrer, at der ikke sker fejl. Det er vigtigt, at piloterne går op i denne rutineprægede del af arbejdet, men de skal omvendt også kunne handle hurtigt og selvstændigt, når uventede situationer indtræffer.
Betydningen af dette så man blandt andet, da to piloter i 2009 måtte tænke hurtigt og nødlande deres fly i Hudson floden i New York efter, at motorerne var blevet slået i stykker af gæs.
Læs også: Listen over EU’s sortlistede flyselskaber
Ulrik Pedersen lægger tjeklisten tilbage på plads og slukker for strømmen. Alt har faste pladser, og intet er overladt til tilfældighederne. Det samme gælder for hangaren, som kan ses fra cockpittets vindue.
Her står svejseapparaterne på rad og række indenfor de gule linjer, som er malet i gulvet.
– Hver eneste gang, mekanikerne går hjem bliver værktøjet talt op. Det gør man, for at undgå, at der ligger en skruetrækker glemt inde i en motor, hvor den vil kunne gøre skade, når flyet starter, fortæller Ulrik Pedersen, idet vi forlader Hangar 5.