Påsken er højtid for madspild

Påskebord
Mange af madvarerne på påskebordet ender i skraldespanden.
Foto: Morguefile

Lune frikadeller, roastbeef og to slags sild. Danskernes spiseborde bugner af forskellige retter, når danskerne i påsken sætter sig til rette ved påskebordet. Det meste af maden ender bare ikke i maven. Det ender i skraldespanden. Det siger Selina Juul, der er stifter af forbrugerbevægelsen, Stop Spild Af Mad.

– Jul og påske er madspildshøjtider. Danskerne føler sig pressede til at følge traditioner om, at alle retter skal på bordet på en gang, siger Selina Juul.

Fakta om påsken 2014

  • Påsken varer fra 17-21 april
  • Større supermarkeder har lukket i helligdagene og har kun åbent lørdag d. 19 april
  • De mindre supermarkeder har åbent alle dage
  • I 2012 smed danskerne madvarer ud for 1,4 milliarder

Hun peger på, at danskerne generelt er blevet bedre til at mindske deres madspild, men at påsken stadig er en tid, hvor mange varer ender i skraldespanden. Ifølge Selina Juul skyldes blandt andet at, at danskerne stadig tror, at de er nødt til at fylde køleskabet for at kunne overleve i de helligdage, hvor butikkerne holder lukket.

– Selvom lukkeloven i dag er blevet liberaliseret, og mange små butikker faktisk har åbent under helligdagene, så hamstrer vi stadig i påsken. Dét at hamstre er et fortidslevn fra den tid, hvor alle butikker var lukkede. Dengang det var fysisk umuligt at købe mad i påskedagene, siger Selina Juul.

Madspild for milliarder

I 2012 offentligjorde erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer i samarbejde med Danmarks Statistik en rapport der beskrev, at der i påsken bliver smidt madvarer ud for godt 1,4 milliarder kroner.

Butikkerne appellerer til vores påske-hamstre-gen og holder den kunstige knaphedsstemning i live. Alle annoncer og  tilbudsaviser siger altid: “husk nu at få købt alt ind til påsken”.
Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen, Stop Spild Af Mad.

Selina Juul forventer, at tallet vil være lavere i år, da forbrugerne og de større supermarkeder generelt er blevet mere opmærksomme på madspild. Ifølge Selina Juul er supermarkederne blandt andet blevet bedre til, at sætte datovarerne ned i pris før de løber ud.

Onsdag og lørdag er travlest

Onsdagen før påske og den lørdag, der ligger klemt inde imellem Langfredag og Påskedag, er traditionelt set nogle af de travleste dage for landets supermarkeder. Ifølge Selina Juul er det en stor udfordring for supermarkederne at få købt det præcise antal varer hjem til butikkerne i helligdagene. Bestiller man for mange varer, kan det betyde mere madspild.

Godt købmandsskab og indsatsen imod madspild går hånd i hånd. Der ikke er nogen der har interesse i at smide noget ud, hvis man rent faktisk kan få noget for det.
Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i De Samvirkende Købmænd

Informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, mener ikke, at de hos Coop har problemer med svind i påsken. Ifølge ham bliver der ikke smidt flere varer ud i påsken blot fordi butikkerne holder lukket i to dage.

– Kunsten er, at have varer nok i butikkerne til vi lukker ned onsdag aften, men at der samtidig ikke er for mange varer i overskud. Langt de fleste resterende varer vil blive solgt om lørdagen, så vi har ikke et særskilt problem med svind, fordi vi holder lukket torsdag og fredag. Det er ikke mange år siden, at butikkerne også havde lukket om søndagen, så det er vi vant til, siger Jens Juul Nielsen.

Butikkerne udnytter højtiden

Selina Juul er enig i, at butikkerne er blevet meget bedre til at bestille det rigtige antal varer hjem, men mener samtidig, at supermarkederne stadig smider for mange varer ud. Hun mener derudover, at supermarkederne skal holde op med at opretholde de kunstige behov, som bliver skabt omkring påske. Ifølge Selina Juul opfordre butikkerne forbrugerne til at hamstre og købe stort ind i påsken.

Læs også: Sådan undgår du racer-røv i Påskeferien

– Butikkerne appellerer til vores påske-hamstre-gen og holder den kunstige knaphedsstemning i live. Alle annoncer og  tilbudsaviser siger altid: “husk nu at få købt alt ind til påsken”, siger Selina Juul.

Supermarkederne er selv med til at opfordre til det overdrevne forbrug i påsken, som i sidste ende fører til et større madspild. Selina Juul foreslår, at supermarkederne skal fokusere mere på, at udnytte maden bedre før den havner i skraldespanden og bliver til spild, i stedet for at fokusere så meget på at maksimere salget af varer i påsken.

Godt købmandskab

Vicedirektør hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd, Claus Bøgelund Nielsen, understreger, at de fleste supermarkeder gør sig meget umage med at bestille den rigtige mængde varer hjem for at undgå madspild.

– Efter at stregkoden er blevet opfundet, har man i de enkelte butikker en ret præcis viden om, hvor meget man solgte af de forskellige varer sidste år. Faktorer som vejret, og hvornår påsken falder, kan godt være med til at flytte tingene i den ene eller anden retning, men det kan man i mange tilfælde korrigere efter i sin planlægning, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Læs også: Forsker: Fremtiden er ikke økologisk

Han understreger, at det ikke altid er muligt at forudse, hvor meget der vil blive solgt i hele butikssortimentet. Derfor afviser Claus Bøgelund heller ikke, at der vil ryge en del madvarer i containerne onsdag aften. Han fastslår dog, at detailbranchen gør alt, hvad de kan for at mindske madspildet.

– Godt købmandsskab og indsatsen imod madspild går hånd i hånd. Der ikke er nogen, der har interesse i at smide noget ud, hvis man rent faktisk kan få noget for det, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Fra frugt til smoothie

Danskerne har rykket sig rigtig meget de seneste år i forhold til at nedsætte mængden af madspild. Ifølge Selina Juul er der dog stadig en lang række udfordringer.

– Min opfordring til detailhandlen vil være at fokusere mere på upcycling. Frugt og grønt kan eksempelvis laves om til smoothies og blive solgt igen i stedet for at blive smidt ud. Man kan forlænge holdbarheden på datovarer, der er tæt på at udløbe ved at lave dem om til hjemmelavede retter, som man kan fryse ned og sælge til forbrugerne. Der er mange penge at tjene for supermarkederne på de varer, som normalt bliver smidt ud, siger Selina Juul.

Hun mener, at en af grundene til få supermarkeder benytter sig af denne løsning, er, at butikkerne helst skal kunne se et økonomisk incitament, før at de gider gøre en indsats. Lige nu er det nemmere for supermarkederne at smide maden ud frem for at genanvende den på anden vis.