Foto: Morguefile.com
Humeniora, samfundsvidenskab og ingeniør videnskab bliver underrepræsenteret i valget af grundforskningscentre, ifølge en evalueringsrapport foretaget for uddannelses- og forskningsministeriet i 2013.
-De fleste af Danmarks Grundforskningsfond er blevet etableret inden for sundhed- og naturvidenskab, mens humeniora, samfundsvidenskab og ingeniør videnskab er underrepræsenteret.
Rapport foretaget for rapport foretaget for Uddannelses- og forskningsministeriet (Evaluation of the Danish National Research Foundation).
Det samme gør sig gældende, i den seneste omgang af nye grundforskningscentre, her er det kun to centre der ikke har noget at gøre med sundheds- og naturvidenskab, ifølge en pressemeddelse fra Danmarks Grundforskningsfond.
-Tilgengæld er der et tværfagligt på mange af centrene, siger Thomas Sinkjær direktør i Danmarksgrundforskningsfond.
-Der er kommet tre nye centre på DTU og et på Aalborg Universitet der har med det tekniske område at gøre. At det så kun er det ene på DTU, der er et rent teknisk center betyder mindre ,siger Thomas Sinkjær.
Prøver at gå efter den gode ide.
– Vi er ni medlemmer i bestyrelsen, og vi kan ikke være eksperter på alle områder, men vi prøver ikke at se efter hvilket hovedområde ansøgningen kommer fra, men om det er en god ide til et forskningsprojekt siger Thomas Sinkjær.
-Den fordeling der er mellem hovedområderne, er blevet fastlagt for mange år siden, siger Kaare Aagaard forsker i forsknings politik ved Århus Universitet
Bedre mulighed for at se på de tekniske områder.
Vi har fået to nye medlemmer i bestyrelsen, som har med det tekniske område at gøre, og de kan være med til at skabe bedre forståelse på det tekniske område siger Thomas Sinkjær.
Danmarks Grundforskningsfond blev oprrettet i 1991, og havde en start formue på to mia. kr., i 2008 fik fonden tilført yderlig tre mia. kr. Siden sin oprettelse har fonden oprettet mere end 88 “Centers of Excellence”, men i dag er der 42 aktive og dertil kommer de 12 nye.
Ingeniør fagforeningen IDA ser positivt på de 12 nye grundforskningscentre, men mener at det er et langt og sejt træk, for at få udviklingen i den rigtige retning, skriver de i en mail til Netavisen.
-Vi er enige i, at der historisk er en udfordring på denne banehalvdel – det ses også ved at kigge på FoU-årsværk inden for grundforskning, hvor der er meget få inden for det tekniske område i forhold til andre hovedområder skriver IDA i en mail til Netavisen.
Læs også: Evaluation of The Danish National Research Foundation
Fakta om grundforskning
- De seks hovedfag indenfor forskning: Naturvidenskab,ingeniør videnskab, sundhedvidenskab, jordbrugs-og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og Humaniora.
- Fou står Forskning, udvikling og innovation.
- Ca. 60 % af grundforskningen i 2012 gik til natur- og sundhedsvidenskab.
- Ca. 1 % af BNP er gået til forskning og udvikling siden 2009.
- Det offentlige FoU forskningsbudget i 2012 var på ca. 20 milliarder.
- Det offentligeforsknings budget er fordelt på fire Poster: Finanslovsbevillinger (16 mia.), Internationalebevillinger (1,5 mia.), Kommunale og regionale midler(2 mia.) og Danmarks Grundforskningsfond.
- Danmarks Grundforskningsfond blev oprettet i 1991, og har i alt givet seks milliarder kroner til dansk forskning primært via af “centers of excellence”.
- Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Grundforskningsfond.
Har været sådan altid
Modellen som Danmarks Grundforskningsfond bruger, favorisere sundheds- og naturvidenskab fordi de arbejder i storegrupper, i modsætning til humaniora og samfundsvidenskab hvor det ofte er enkelt forsker eller små grupper siger Kaare Aagaard forsker i forsknings politik på Århus Universitet.
Danmarks Grundforskningsfond har i alt givet seks milliarder kroner til dansk grundforskning, primært via af “centers of excellence”.
-Den fordeling der er mellem hovedområderne, er blevet fastlagt for mange år siden, siger Kaare Aagaard.
Ca. 60 % af FoU omkostningerne til grundforskning i 2012 gik til natur- og sundhedsvidenskab, ifølge tal fra Danmarks Statistik .
Flere penge til forskning generelt
IDA arbejder for at der sker en stigning i den offentlige forskning indenfor ingeniør videnskab, men de ser gerne at forskningsmidlerne generelt stiger fra 1 % af BNP til 1,5 % af BNP over en årerække, skriver de i en mail til Netavisen.
Siden 2009 har de offentlige forsknings midler ligget på ca. 1 % ifølge Danmarks Statistik.
Fakta om grundforskningsmidlerne og årsværk
- Fordeling af FoU grundforskningsmidler fra 2012:
- Naturvidenskab 2,4 mia kr.
- Ingeniør videnskab 0,5 mia. kr.
- Sundhedsvidenskab, 2,5 mia. kr.
- Jordbrugs-og veterinærvidenskab 0,4 mia. kr.
- Samfundsvidenskab 1,2 mia. kr.
- Humaniora 1 mia. kr.
- I 2012 blev der udgivet 9086 årsværker.
- Et årsværk svarer til én fuldtidsstilling. To halve fuldtidsstillinger giver dermed ét årsværk.
- Årsværker fordelt på hovedområder i 2012:
- Naturvidenskab 2763
- Ingeniør videnskab 606
- Sundhedsvidenskab 2719
- Jordbrugs-og veterinærvidenskab 462
- Samfundsvidenskab 1363
-Den øget investering skal være med til at løfte Danmark, fra en 27. plads op i top 10, på listen over forbrug i procent på ingeniør videnskab, skriver IDA i en mail til Netavisen.
Læs også: DI: Mere forskning i teknologi skaber mere vækst
Danmark ligger nr. 27 ud af 30, på listen over OECD lande og deres procentmæssige forbrug på ingeniør videnskab, ifølge forskningsbaromteret fra Uddannelses- og forskningsministeriet.
Læs også: Forskningsbarometer 2013
-Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil gerne øge forskningsmidlerne, men vil ikke fast sætte sig på et beløb, udtaler hun til en konference i Industriens Hus.