Signifikans? Population? Konfidensinterval? Metodiske begreber er ofte ren volapyk for journalisterne, og det fører til overfortolkninger og fejl, når medierne bruger meningsmålinger og statistiske undersøgelser.
»Der er typisk problemer med både journalisternes evner til at kritisere målingers grundlag og anvendelse af konklusionerne,« siger Rune Stubager, valgforsker ved Aarhus Universitet. Han har set flere »grelle eksempler« på journalister, der misforstår eller overfortolker undersøgelser og meningsmålinger.
Også Kresten Roland Johansen, der underviser på Journalisthøjskolen og er forfatter til bogen ’En undersøgelse viser – eller gør den?’, møder ofte fejl, når journalisterne bruger statistiske undersøgelser.
»Jeg ser mange eksempler i medierne på, at journalisterne mangler en evne til at forholde sig kildekritisk, når det kommer til historier, der er dokumenteret i tal,« siger han.
Svært at forholde sig kritisk
Kresten Roland Johansen understreger, at det kan være særdeles risikabelt, når journalisterne ikke er i stand til at gennemskue tallene.
»Man er nødt til at kunne forholde sig kritisk til materialet. Ellers formidler man automatisk det videre, man bliver præsenteret for, og så er det, at andre får lov at sætte dagsordenen, som de vil,« siger Kresten Roland Johansen, der også ser regulære regnefejl, eksempelvis i basale procentudregninger.
Et spørgsmål om uddannelse
Kresten Roland Johansen mener, at en del af årsagen til journalisternes problemer med talforståelsen skal findes på uddannelserne.
»På Journalisthøjskolen har vi indført et par ugers undervisning i det, men det kunne godt fylde mere. Mange journaliststuderende har en sproglig baggrund, og er derfor ikke på forhånd klædt specielt godt på,« siger han.
Ifølge Kresten Roland Johansen skyldes den mangelfulde undervisning blandt andet, at uddannelsesstederne har været for langsomme til at fange de nye strømninger.
»Hvis man ser på, hvor mange undersøgelser, medierne bringer, så er der sket en eksplosion i løbet af de sidste 10-15 år. Så tidligere har man heller ikke haft den samme udfordring, som man har i dag. Og der har man måske haltet lidt bagefter i forhold til at klæde journalisterne på til at håndtere den udfordring.«
Rune Stubager er enig i, at bedre uddannelse vil hjælpe. Men samtidig understreger han, at journalisterne ikke bærer hele skylden. Kulturen på redaktionerne har også stor betydning.
»Der er en meget stærk, modgående kraft, der hedder, at redaktøren skal have noget at fylde i spalterne. Og når man nu har betalt i dyre domme for en måling, så skal man fan’me også have noget ud af den.«