Trafikeksperter: Små fartoverskridelser er de værste syndere

Rød bil
Påsketiden med de tilhørende frokoster og ferier skaber ekstra travlhed på de danske veje. Der er derfor en vigtig tid at få bilisterne til at indse, at selv de mindre fartoverskridelser har stor betydning for sikkerheden på vejene. Dette mener Michelle Laviolette fra Rådet for Sikker Trafik

– Gennemsnithastigheden er heldigvis faldet de sidste fem år i hvert fald, og vi måler stadig effekten. Men der er stadig rigtig lang vej, især over for de bilister, der har en mindre fartoverskridelse, fortæller hun.

Michelle Laviolette er projektleder på den aktuelle kampagne: ” Sænk Farten – en lille smule betyder en hel del”. Den har særligt fokus på folk, der har en mindre fartovertrædelse, men som ikke selv er klar over det.

-Vi håber, at kampagnerne på sigt kan gøre det socialt uacceptabelt bare at køre selv en lille smule for stærkt. Det er jo lykkedes i forhold til de høje hastighedsoverskridelser, men der er bare stadig langt til hverdagens små overtrædelser, siger hun

Der er rigtig mange af os der kører en lille smule for hurtigt, uden at være bevidste over det. I virkeligheden er de bilister de sværeste at nå, siger Michelle Laviolette

Svært at ændre på adfærd

Hos Inges Køreskole i Hillerød er man bekendt med problemerne ved at glemme farten i pressede hverdagssituationer.

-Jeg tror at man kører for stærkt, fordi det ligger i vores kultur, at vi bliver påvirket af vores omgivelser. Vi lever i en meget travl og forhastet verden. Det er i virkeligheden rigtige dårlige rammer for trafikkulturen, siger kørelærer og grundlægger af Inges Køreskole, Inge Jørgensen

-Det er vigtigt, at der bliver råbt op i travle tider, hvor man hurtigt kan glemme de meste basale færdselsregler, fordi man har travlt med at komme til påskefrokost eller hvad det nu end kan være, siger hun

Dette er trafik- og adfærdsforsker fra Danmarks Tekniske Universitet, Mette Møller enig i. Hun fortæller, at adfærd kan være rigtig vanskelig at ændre både for helt nye, men især også for erfarne bilister, der føler sig komfortable med trafikken.

-Det gælder om at finde en balance og få folk til at indse, at det er farligt i trafikken, men på en sådan måde, at folk vil tænke over det, fortæller Mette.

Hos Inges Køreskole forsøger man derfor at sætte fokus på de bagvedliggende årsager til at folk glemmer fartgrænsen.

-Vi oplever ofte hos elever, at vi kan mærke at de kører for stærkt, hvis trafikken presser dem. Ud fra det, kan jeg næsten altid fortælle dem, hvordan deres forældres adfærd er i trafikken. Derfor er det rigtig vigtigt med rollemodeller, forklarer kørerlæren

Fakta

  • For høj hastighed er skyld i halvdelen af alle dødsulykker.
  • Høj hastighed kan både være årsag til, at ulykken sker og grunden til at ulykken bliver så alvorlig.
  • De fleste dødsulykker sker på landeveje.

Holdning fører til handling

Hos Rådet for Sikker Trafik er man dog ikke i tvivl om hvad man skal gøre. Michelle Laviolette fortæller, at Rådet for Sikker Trafik har opbakning til den nye kampage gennem politiets fartkontroller. På den måde når budskabet også ud til de folk kampagnen ikke har mulighed for, og kan forhåbentlig få folk til at være ekstra opmærksomme i den travle påske.

På Ingers Køreskole i Hillerød håber man fortsat, at der bliver ved med at komme kampagner og andre tiltag, der bliver ved med at minde bilisterne om farten og deres adfærd i trafikken – også efter påske.

-Kampagnerne har en stor indirekte indflydelse, når vi kører rundt med vores elever. Vi gør meget opmærksom på kampagnetiltag, når vi er på vejen med vore elever, og tager også ofte aktuelle temaer op i vores undervisning for at diskuterer dem med vores elever og få deres respons. Det er vigtigt for os at få en så klar holdning til trafikken som muligt, ellers lærer man det aldrig siger kørelæreren