Ved midtvejsvalget i sidste uge var retten til fri abort på stemmesedlen i flere stater.
I Missouri, Virginia og Nevada stemte vælgerne for “reproductive rights”, mens de i Idaho stemte imod har The Guardian beskrevet. Samtidigt har demokraterne opnået fremgang i andre konservative stater som f.eks. Texas, hvilket faktisk kan få betydning for amerikanske kvinders rettigheder.
Det vurderer seniorforsker i konflikt og politisk vold hos Dansk Institut for Internationale Studier, Robin May Schott.
– Selv danskerne herhjemme er enormt glade og lettede over valgresultatet, fortæller hun.
Majbrit Berlau, generalsekretær hos Sex & Samfund, oplever, at diskussionerne om abortrettigheder er blevet mere saglige og argumenterende.
– Ved midvejsvalget har vi overordnet set en række kandidater blive valgt ind i stater, hvor det normalt ikke har været muligt at vinde med en dagsorden, hvor man for eksempel går ind for adgang til fri abort, fortæller hun.
Under Kamala Harris præsidentkampagne i 2024 brugte hun ordet abort, og det var første gang i årtier, at en politiker i USA ikke kaldte det “reproductive freedom” – reproduktiv frihed.
Majbrit Berlau vurderer, det var et forsøg på at gøre den virkelighed, som hersker for en ud af tre amerikanske kvinder, til et problem, man kunne snakke højt om, og den form for diskurs har ifølge hende været et vendepunkt i abortdebatten.
– Stemmerne fra de kvinder, som har fået afvist muligheden for at få en abort eller de pårørende, der har mistet nogen i forbindelse med aborter, bliver også hørt på en anden måde end før, fortæller hun.
Hvad er ‘Roe v. Wade’ ?
-
- Roe v. Wade var en afgørelse fra USA’s højesteret i 1973 som gav kvinder en forfatningssikret ret til at få en abort.
- Dommen betød, at delstaterne ikke frit kunne forbyde abort især ikke tidligt i graviditeten.
- I 2022 blev afgørelsen ophævet, og det blev igen op til de enkelte delstater selv at bestemme deres abortlovgivning.
En afgørelse i højesteret kaldet ‘Roe v. Wade’ fastslog i 1973, at kvinder havde en forfatningssikret ret til abort, og begrænsede dermed delstaternes mulighed for at forbyde indgrebet.
Seniorforsker i konflikt og politisk vold hos Dansk Institut for Internationale Studier, Robin May Schott forklarer, at abortdebatten i dag er påvirket, af at højesteret i 2022 valgte ‘Roe v. Wade’ om efter 50 år.
– Det har betydet, at der ikke længere er en føderal garanti for kvinders ret til abort, men det bliver afgjort på delstatsniveau. Det vil sige at kvinder, som bor i fx Texas, har vidt forskellige rettigheder end kvinder, der bor i for eksempel New York og Californien, fortæller hun.
I Maine mistede Susan Collins sin post som senator efter næsten 30 år. BBC har tidligere beskrevet, hvordan Collins blev kritiseret for at have stemt for udnævnelsen af højesteretsdommer Brett Kavanaugh, der var en del af flertallet i den højesteretsafgørelse, som i 2022 omstødte den landsdækkende abortret i ‘Roe v. Wade’.
– Resultatet i Maine er betragtet som en tydelig straf for hendes rolle i at muliggøre den her udrulning af kvinders rettigheder, forklarer Robin May Schott.
Læs også: Efter stor demokratisk valgsejr: »Jeg mener, at de skal arbejde med konkret politik«
Hvad sker der i Texas?
– I Texas er der nu valgt en kvindelig guvernør fra januar 2027. Spørgsmålet er, om hun har mulighed for, at lave om på abortlovgivningen som Texas’ senat har godkendt, forklarer Robin May Schott.
Hun mener, at den nye guvernør, demokraten Gina Hinojosa, på sin vis bliver meget begrænset i, hvad hun kan opnå i forhold til beskyttelsen af kvinders rettigheder, da abortdiskussionen i en konservativ stat som Texas er enormt kompleks med mange forhindringer.
– Som politiker skal man vælge sine kampe. Det er ikke så sandsynligt, at den nye guvernør i Texas vil gå efter at ændre abortrettighederne, fordi der er så få muligheder for, at hun får succes med det. Tilgengæld kan hun ændre på bredere ting i forhold til velfærdssamfundsdebatten, som måske man kan skabe bedre vilkår, mener Robin May Schott og understreger, at demokraternes velfærdspolitik f.eks. drejer sig om mindsteløn og uddannelse, hvilket er afgørende for kvinders rettigheder.
– Kombinationen af at der nu sker en udvikling af, hvordan man snakker om abort og, at det er delstaterne, der skal lave lovgivningen, gør det oplagt, at man får diskussionerne. Flere politikere i delstaterne skal automatisk forholde sig til diskussionen, fortæller Majbrit Berlau, generalsekretær hos Sex & Samfund.
Hun håber, det vil medføre en mere nuanceret debat, som i højere grad handler om de vilkår kvinder mødes med, hvis de ikke får adgang til abort.
– Det synes jeg, at flere af kandidaterne har sat ord på. Nogle af kandidaterne er også gået direkte ind i diskussionen, blandt andre James Talerico i Texas, fortæller hun og refererer til den nyvalgte demokratiske senator i staten.
Robin May Schott ser også, at midtvejsvalget har vist en mangfoldighed blandt de nyvalgte guvernører og senatorer, som ikke er set før.
– Det er helt vildt at James Talarico vandt i Texas. Han er blevet kaldt feminin, er pro transgender rettigheder og så videre, og hans sejr er på en måde et bevis på, at Trumps brug af maskulinitet i storpolitik de sidste to år er så absurd, at vælgerne tager afstand fra det, mener hun.
Læs også: Demokratisk valgsejr: »Det er et vigtigt første skridt mod at få vores land tilbage«
Stadig lang vej igen for amerikanerne
Selvom midtvejsvalget kan være et vendepunkt for mange amerikanerne, mener Robin May Schott, at det bliver svært at rette op på Trump regeringens mange radikale politiske tiltag.
– For flertallet af amerikanere er det afgjort, at kvinder bør få ret til abort, og at det var forkert, at ‘Roe v. Wade’ blev omstødt, men jeg ved ikke, om det bliver et centralt tema for præsidentvalget i 2028, fortæller hun.
– Ved det her valgresultat får man faktisk set diversitet blandt de amerikanske vælgere. Demografien er en meget smuk ting ved USA, og det er vigtigt, at det bliver vist fremfor at blive talt ned. Jeg tror, det kan have stor betydning for ligestillingen generelt, fortæller hun.
Sådan gjorde jeg: Efter midtvejsvalgets resultater blev jeg nysgerrig på hvad demokraternes fremgang især i konservative stater som Texas og Missouri betød for kvindernes abort rettighederne i USA. Jeg lavede et telefonisk interview med forsker Robin May Schott, som selv har amerikansk baggrund for at blive klogere på situationen. Derefter kontaktede jeg samtlige NGO’er, der arbejder i USA, for at høre hvordan valget påvirker deres arbejde, og fik et telefonisk interview med generalsekretæren fra Sex & Samfund.