Foto: Flickr
Det kan vække harme hos de fleste, når der dukker billeder op af containere bag butikker fyldt med kasserede madvarer. Vi tøver ikke med, at beskylde supermarkederne for grådighed og frådseri. Er du én af dem? Så bør du måske i stedet rette den anklagende finger mod dig selv.
Der er for tiden stor fokus på madspild. I torsdags var der arrangementet “Sammen om Madspild” på Rådhuspladsen i København, og på næste torsdag er det FN’s fødevaredag.
Forbrugerne smider enormt meget mad ud derhjemme. Dels fordi de har købt for meget og været for flinke til at tage imod tilbud. Dels fordi forbrugerne går efter de mest friske varer.
Flemming Birch, direktør og konsulent for detailhandlen
En rapport fra tænketanken CONCITO fra 2011 viser, at de danske hjem smider for 16 mia. kr. mad ud i skraldespanden om året, eller det som svarer til halvanden mio. tons. fødevarer. Supermarkederne og fødevaresektoren smider ‘kun’ omkring 300.000 tons ud.
Læs også: Rapport fra CONCITO om madspild
– Forbrugerne har et enormt ansvar. Det er dem, som køber stort ind uden at tænke sig om, lyder kritikken fra Flemming Birch direktør i konsulentfirmaet Birch & Birch, der rådgiver supermarkeder i forbrugeradfærd.
Gammelt eller nyt rugbrød?
Forbrugerne er altså hovedgerningsmanden, når det kommer til madspild, og tiden er inde til selverkendelse. Udfordringen ligger i, at vi har at gøre med forbrugsvaner, som kan være svære at ændre. Flemming Birch forklarer:
– Forbrugerne smider enormt meget mad ud derhjemme. Dels fordi de har købt for meget og været for flinke til at tage imod tilbud. Dels fordi forbrugerne går efter de mest friske varer.
Som eksempel nævner han, at mange af os har den vane at række ind bagerst på hylden efter det mest friske rugbrød, selvom vi sagtens kunne nøjes med det, som er et par dage ældre.
Frans Grandjean direktør i Comminique, som sammen med blandt andre Miljøministeriet og foreningen “Stop Spild af Mad” var medarrangør af torsdagens store madspilds event, mener også, at danskerne stadig er for dårlige til at være opmærksomme op deres madspild.
– Forbrugerne er de største syndere, udtaler han.
Ønsker man at gøre bod for sit madspild, så henviser Frans Grandjean til “Fem gode råd”, som “Stop Spild af Mad” har udarbejdet.
- Planlæg dine indkøb, og undgå overdreven mængderabat.
- Gem ikke god mad bag de nye madvarer i køleskabet.
- Tøm emballagen ordentligt – skær den om nødvendigt op.
- Lav realistiske portioner, stil ikke alt frem på spisebordet.
- Genbrug gårsdagens rester til frokost eller aftensmad.
Kilde: http://sammenommadspild.dk
Supermarkederne kan ikke undgå madspild
Når supermarkederne smider mad ud, sker det som en konsekvens af markedsvilkårene.
– Kundernes hovedkriterie er varens tilgængelighed. De skal være sikre på at varerne er dér, når de kommer ned i butikken, forklarer Flemming Birch.
Og uddyber:
– Det betyder at supermarkederne skal ramme lige lidt over behovet.
Læs også: Nyt projekt skal kortlægge danskernes madspild
Flemmin Birch pointerer, at dette er ekstremt svært for supermarkederne at regne ud, da de ikke kan regne alle danskeres indkøb ud på forhånd.
– Det giver en difference. De skal helst have lidt mere på hylderne, end der bliver solgt.
Flemming Birch mener, at supermarkederne helt klart skal gøre deres del, og at de også gør det i stigende grad. Men det er først efter 2008, at de aktivt begyndte at gøre noget.
– Hvilket er sammenfaldende med, at det var dér foreningen “Stop Spild af Mad” opstod, og offentligheden for alvor blev opmærksomme på problemet, påpeger han.
Der er brug for mere oplysning
Både Flemming Birch og Frans Grandjean tilkendegiver, at oplysning gennem kampagner er det eneste, som kan få danskerne til at reducere madspildet.
– Der skal mere til, og det er også derfor, vi holdte gårsdagens arrangement, udtaler Frans Grandjean.
Miljøministeriet har i 2010 og 2012 haft kampagner, hvori der også var fokus på madspild, men har på nuværende tidspunkt ingen planlagte kampagner, udtaler Lone Lykke Nielsen biolog og projektansvarlig i Miljøministeriet.