Forbrugertrend med fokus på det lokale

I et virvar af lysegrønt gemmer der sig rækker af asparges, der har stået i jorden i to år, for at suge næring til sig. Ved siden af er der efterladt et bart stykke jord, hvor kartofler har stået side om side. Skoene synker ned i den sandede jord, mens de gestikulerende hænder viser grøntsagsmarkerne frem.

Tom Hansen, indehaver af Vibesand Grønsager ved Kalundborg, arbejder hårdt for at kunne producere kvalitetsgrøntsager. Og der er travlt, for arbejdsdagen starter klokken fire om morgenen ude i marken ved den blå kartoffeloptager. Grøntsagerne skal nemlig være leveret i de nærliggende supermarkeder inden klokken syv. Men Tom mener stadig, at det er sjovt.

Læs også: Danskerne vil plukke deres råvarer i naturen

– Jeg synes, at det at skabe sådan noget er spændende, siger Tom Hansen, der sælger de lokalt producerede råvarer til borgere i Kalundborg og omegn.

Og noget tyder på, at forbrugerne også sætter pris på at købe de lokalt producerede råvarer. Danske forbrugere efterspørger nemlig i stigende grad fødevarer, der er dyrket eller opdrættet i nærheden, hvad enten der er tale om grøntsager, mælk eller kød.

Det har fået flere producenter, som Tom Hansen, til at indlede et samarbejde med supermarkeder for at få afsat deres varer, fordi danske forbrugere har fået øjnene op for landmænd og grøntsagsavlere i deres lokalmiljø.

Interesse for det lokale

– Man vil gerne følge tingene fra jord til bord. Man vil gerne vide, hvad det er man putter i munden, siger forfatter og kommunikationsrådgiver Helle Lundsgaard, der som mangeårig direktør i et reklamebureau, har arbejdet med danskernes forbrugeradfærd. Hun mener, at der er tale om en klar trend, når de danske forbrugere har rettet deres interesse mod grøntsager og kød, der er produceret i lokalmiljøet.

– Det skyldes blandt andet, at der har været en masse skrækeksempler på, at folk har fået vindruer med pesticidrester og alle mulige mærkelige ting. Så hvis man selv kan have fingeren på pulsen og følge det og vide, at det kommer lige præcis fra dén der gård, så kan man bedre kontrollere det eller i hvert fald føle, at man har bedre styr på det, siger Helle Lundsgaard.

Man vil gerne følge tingene fra jord til bord. Man vil gerne vide, hvad det er man putter i munden
Helle Lundsgaard, forfatter og kommunikationsrådgiver

Også supermarkederne har spottet den nye tendens. Coop, der driver supermarkedskæderne SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma, Fakta og Kvickly, lancerede i juni måned et såkaldt Madmanifest. Det skal blandt andet sætte fokus på dansk fødevareproduktion og Coop vil i den forbindelse bestræbe sig på at fylde supermarkedshylderne op med lokale varer.

– Der er en helt klar tendens i markedet efter lokale varer, så man kan sige det har fået en enorm succes siden det startede, siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, der samtidig forventer at succesen vil vokse i de kommende år.

Læs også: Vågn op: Du er skyld i verdens madspild

Selvom Coops Madmanifest er et nyt tiltag, har blandt andet Superbrugsen, der er en del af Coop, samarbejdet i halvandet års tid med flere lokale landmænd om levering af varer. Ifølge Jens Juul Nielsen fra Coop har detailvirksomheden på landsplan mellem 100 og 200 lokale leverandører.

Glæde og tryghed

De lokale producenter og Coop har tilsyneladende fat i noget af det rigtige. Forbrugerrådet Tænk foretog i maj måned en rundspørge blandt knap 1000 repræsentativt udvalgte danskere, for at afdække forbrugernes erfaringer med køb af lokale fødevarer.

Af tallene fremgår det, at 6 ud af 10 inden for det seneste år har købt fødevarer, der er produceret af mindre producenter i lokalmiljøet. Af dem der har købt lokale varer, svarer 7 ud af 10, at de har købt varerne, for at bakke op om de lokale producenter.

Det, der for alt i verden ikke må ske, det er, at det bliver for stort. For når ting bliver stort, så går det ud over jer forbrugere og så får I en ringere vare. Forbrugerne skal have noget, der er så friskt som overhovedet muligt
Tom Hansen, indehaver af Vibesand Grønsager

6 ud af 10 angiver kvaliteten som årsag, mens over halvdelen, køber dem på grund af friskheden. Også forøget glæde og tryghed ved køb af lokale varer er årsag til, at for eksempel nyplukkede æbler eller frisktappet mælk ryger ned i indkøbsposen.

Tom Hansen fra Vibesand Grønsager har solgt sine lokalt dyrkede kartofler og asparges i et par sæsoner. Det første år lagde han og hans hustru 300 kilo kartofler og sidste år blev det til hele syv ton. Og selvom produktionen er steget gevaldigt, er det vigtigt for Tom Hansen at fokus ikke er på kvantitet, men kvalitet.

Læs også: Drømmen om æg med fjer på

– Det, der for alt i verden ikke må ske, det er, at det bliver for stort. For når ting bliver stort, så går det ud over jer forbrugere og så får I en ringere vare. Forbrugerne skal have noget, der er så friskt som overhovedet muligt,« siger Tom Hansen, der ud over at drive Vibesand Grønsager også har et fuldtidsjob som pedel på den nærliggende fri- og efterskole, for at kunne få det til at løbe rundt.

Tom Hansen håber, at han på længere sigt kan gå ned i tid på sit job, så han kan have mere fokus på sine grøntsager.

Halvdelen vil betale mere

Tom Hansen oplever, at det kan betale sig at satse på kvalitet, for forbrugerne vil gerne betale mere for lokalt dyrkede råvarer.

– Jeg mærker en interesse for, at folk gerne vil betale for at vide, at den her ting, det er bare i orden. Det er friskt og godt. Det der med at køre ud og købe en pose kartofler i supermarkeder som man stort set kan spille bordtennis med og så stadigvæk skal betale en ret høj pris for, det tror jeg folk er lidt trætte af,« siger Tom Hansen.

Kigger man på tallene fra Forbrugerrådet Tænk, er knap halvdelen da også villige til at betale ekstra for de lokale fødevarer, sådan som Tom Hansen fra Kalundborg oplever det.

Læs også: Brug naturen: 5 spiselige planter du kan høste nu

Dog svarer næsten hver tredje af de adspurgte, at de i mindre grad er interesseret i at betale ekstra og 15 procent er slet ikke villige til at betale ekstra.

Madsociolog Jon Fuglsang peger på, at vi som forbrugere er vanemennesker.

– Det er svært for forbrugeren at vælge en mørbrad til 150 kroner, hvis der ligger tre stk. for 70 kroner lige ved siden af. Men hvis supermarkedet har taget beslutningen om, at det er den dyre, bæredygtige mørbrad, de sælger, så er valget lettere, har Jon Fuglsang, madsociolog på Professionshøjskolen tidligere udtalt til dr.dk.

Tilbage på markerne ved Kalundborg står Tom Hansen i solen og lægger planer for næste år. Næste skridt er nemlig at producere sukkermajs tilligemed kartofler og asparges. Men kvaliteten skal være i orden:

– Vi har det motto, at det vi sælger skal være noget, vi også selv vil købe, siger Tom Hansen.