Af Klara Gade og Rebekka Holsting
Trods en grå og overskyet morgen, er humøret på Høje- Taastrup Rådhus højt. På den anden side af det store vinduesparti sidder de mange valgfrivillige og venter på at stemmeboksene åbner om et øjeblik. Der er slik i skålene på bordet, og et par frivillige svinger om i en lille tango. En mand løfter sin kaffekop og sender et smil rundt til sine kollegaer.
Klokken er nu blevet 8, og det er tid. Demokratiets festdag er skudt i gang. Ibrahim El-Khatib (B) er valgstyrerformand på rådhuset og står klar ved indgangen til stemmeboksen med en åbningstale.
– Velkommen til. Det bliver en rigtig spændende dag, siger han med et stort smil.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Spørger man Casper Grausgaard, administrativ medarbejder for kultur og fritid på rådhuset, har han ikke tidligere set så mange mennesker ved valgstedet.
– Det er mit tredje valg her på rådhuset, og det er første gang jeg ser en kø, siger han.
Ikke alle kan være med
Rundt om hjørnet fra rådhuset ligger det store indkøbscenter City2. I stedet for at stå i kø til stemmeboksen, står Shanaz Begum i kø til kassen i Føtex. Hun kan nemlig ikke stemme i dag.
– Jeg skal have et dansk pas, før jeg kan gøre det. Det er bare reglerne, siger hun.
“Det skaber politisk ulighed. Der er et B-hold her i Danmark af borgere, som ikke kan stemme ved folketingsvalget. Det er dybt beklageligt”.
Jacob Torfing
Shanaz Begum har britisk statsborgerskab, og så har hun arbejdet i lufthavnen i mange år, senest som passagerassistent for flyselskabet SAS. Hun bor i Høje- Taastrup, og det har hun gjort i over 40 år.
Høje- Taastrup Kommune har med 38,1% af befolkningen den tredjestørste andel af indvandrere og efterkommere i hele landet, viser en rapport fra Danmarks Statistik fra 2025.
Høje- Taastrup ligger også blandt de kommuner med lavest stemmeprocent. Det så man blandt andet ved kommunalvalget i 2021, hvor kommunen havde den tredje laveste valgdeltagelse. Ifølge lex.dk kan dette netop skyldes “de mange vælgere uden dansk statsborgerskab”.
“Demokratisk udenforskab”
Ifølge Jacob Torfing, der er valgekspert og professor ved Roskilde Universitet, er Shanaz langt fra den eneste, der ikke kan stemme til folketingsvalget.
– Vi har en del folk, der bor i Danmark, som kan stemme til kommunalvalget, men ikke til folketingsvalg.
– Det kan skabe et demokratisk udenforskab, fortæller han.
For at stemme til folketingsvalget kræver det, at man er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark. For at stemme til kommunalvalget er kravene mindre, da man ikke behøver at være dansk statsborger. Man skal dog være statsborger i et andet EU-land, eller have boet i landet i mindst fire år.
Og det er netop tilfældet for Shanaz. Hun stemmer til kommunalvalget, men får altså ikke et valgkort i postkassen, når der er folketingsvalg.
– Det skaber politisk ulighed. Der er et B-hold her i Danmark af borgere, som ikke kan stemme ved folketingsvalget. Det er dybt beklageligt, fortæller Jacob Torfing.
For Shanaz Begum betyder det, ikke at hun kunne stemme, at hun ikke får sat sig ind i politisk på samme måde.
– Jeg har ikke sat mig ind i det politiske denne gang. Hvorfor skulle jeg det, når jeg ikke har indflydelse? Hvis jeg kunne stemme til folketingsvalget, havde jeg gjort det, fortæller hun.
Sådan gjorde vi
Journalisterne opdagede, at Høje- Taastrup Kommune generelt har en lav valgdeltagelse. Nærmere research viste, at kommunen har en høj andel indvandrere og efterkommere uden dansk statsborgerskab, der må stemme til kommunalvalg, men ikke til folketingsvalg. De opsøgte derfor beboere i kommunen på valgdagen, der netop ikke har stemmeret til folketingsvalget.