Foto: Sif Ellen Linnemann Klemensen
Af August Olaf Grønne Jersild & Sif Ellen Linnemann Klemensen
Hvis man får kræft, får man ofte brug for at snakke med nogle om sine tanker og oplevelser.
Det gælder både kvinder og mænd, men sidstnævnte kan godt have svært ved at tale om tingene.
Mænd er generelt betydeligt dårligere til at benytte de tilbud til kræftpatienter, som Kræftens Bekæmpelse tilbyder, det fortæller Marlène Elisabeth Spielmann, som er projektleder i Kræftens Bekæmpelse.
Derfor besluttede man for nogle år siden at lave anderledes tilbud, som henvender sig mere til mænd.
– Vi tænkte, at vi blev nødt til at tilbyde noget for de mænd, som ellers ikke ville komme. For eksempel sådan nogle mere uformelle netværksgrupper, fortæller Marlène Elisabeth Spielmann.
Den store forskel fra de andre tilbud er, at mændene inviteres til at lave andet end at sidde og snakke.
– Her inviterer vi eksempelvis til at spise og lave mad sammen. De laver altså andre aktiviteter. Pointen er, at man laver alt andet end tradtionelle samtalegrupper, uddyber Marlène Elisabeth Spielmann.
Mænd snakker om sygdom, hvis rammerne er rigtige
For mænd med kræft kan det være svært og ubekvemt at tale om deres sygdom i faste rammer, det fortæller seniorforsker og ekstern lektor på Århus Universitets institut for folkesundhed Charlotte Handberg. Hun har blandt andet skrevet en ph.d. om kræftramte mænds brug af rehabiliteringstilbud i kommuner.
– Nogle af mændene fortalte, at det godt kan være lidt svært, hvis der er en fast dagsorden for, hvornår man skal tale om sygdom og død, at blive konfronteret med døden kan være angstprovokerende for mændene, fortæller seniorforsker Charlotte Handberg.
Den samme oplevelse har de hos Kræftens Bekæmpelse, hvor de har oplevet, at mange mænd bliver væk, når de skal sidde sammen i en samtalegruppe.
– Det kan være afskrækkende for mænd, hvis man skal sidde og se en rådgiver i øjnene og fortælle, hvordan man har det. Eller sidde i en samtalegruppe og høre, hvordan andre har det, fortæller projektleder i Kræftens Bekæmpelse Marlène Elisabeth Spielmann.
Læs også: Ny kræftkampagne: Mænd gider ikke høre om sygdom
Selvom mænd har modstand overfor samtalegrupper, vil de stadig gerne tale om sygdommen. Det skal bare være på en anderledes måde.
– Det kan være nemmere at tale om sygdom, når rammerne omkring det ikke er, at man sidder i en cirkel face to face, men at man laver andre ting, imens man taler om det, uddyber Charlotte Handberg.
Mændene fortæller ofte, at de ikke ønsker at tale om deres sygdom, men realiteten er en anden.
– Det jeg har oplevet er, at mændene siger, at de ikke har lyst til at tale om sygdom, men meget af tiden bliver brugt på at tale om det, uddyber seniorforsker Charlotte Handberg.
Foto: Sif Ellen Linnemann Klemensen
Netværksgrupper giver andet end gode snakke
Det er ikke kun ved hjælp af snak om sygdom, at mænd kan få det bedre i netværkstilbuddene.
– Der er ikke én måde at få det bedre og løse bekymringer på. Man kan også få det bedre, ved at lave forskellige aktiviteter sammen, vurderer Marlène Elisabeth Spielmann, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse.
Elefanthuset på Nørrebro, som er etableret og drevet af Københavns Kommune, er et af de steder, hvor mænd med kræft kan mødes og lave en lang række forskellige ting i fælleskab med andre kræftramte mænd. De har blandt andet fællesspisning, korsang og deres eget lille træningscenter, fortæller 70-årige William Holles, der er værkstedsleder i mødestedet.
Hør mere om Elefanthuset her:
Sygdomssnak er sat i baggrunden og fylder ikke meget i hverdagen i Elefanthuset. Men hvis der er behov for en snak, så er det altid muligt.
– Det er sjældent, at vi snakker om sygdom i dagligdagen, men hvis der er en, som har behov for det, så er der rum til det, fortæller William Holles.
Læs også: Center for Kræft og Sundhed: “Læger skal blive bedre til at henvise kræftramte mænd til os”
En af mændene, som bruger stedet, er 62-årige Tommy Nørup. Han fortæller, at mødestedet er særlig vigtigt for ham, fordi det skaber nogle faste rammer, som hans job førhen gjorde. I flere måneder har han i husets værksted savet og sammensat en seng.
– Dét, at jeg har kunne lave den her seng, har givet mig den struktur, som et job giver. Jeg havde egentlig troet, at når jeg holdt op med at arbejde, ville der være en eller anden tomhed, og det har der i overraskende grad ikke været. Det har noget at gøre med, at jeg kan finde en struktur her, fortæller Tommy Nørup.
Følelsen af struktur og kontrol er i følge seniorforsker Charlotte Handberg noget, som mange kræftramte søger efter.
– Dét at have kontrol med sit liv og have noget, der minder om normalen, er vigtigt for mange kræftpatienter, fortæller hun.
”Har du fået en elskerinde?”
Selvom mændene i Elefanthuset kan tumle med tunge tanker på grund af sygdommen, sendes mange hjem fra mødestedet med et smil på læben. En af medlemmernes humør ændrede sig så radikalt, at det blev bemærket på hjemmefronten.
– Han kom hjem onsdag aften efter kor, og så sagde konen “Sig mig hvad er der nu sket? Har du fået en elskerinde eller hvad? Du er lige pludselig begyndt at smile”, fortæller Jef Holm-Hansen administrator i huset.
Den omtalte mand er ramt af en halskræftsygdom og havde ved sit første møde i Elefanthuset været tydeligt nedtrykt. Han fortalte konen, at oplevelsen i huset havde været skøn.
– Lige pludselig, så sad han (den kræftramte, red) sammen med nogle ligestillede, der ikke bare gik ned i detaljer om sygdommen, men han kunne i stedet for tale bredt om alle mulige andre ting, uddyber Jef Holm-Hansen.
Der er på nuværende tidpunkt igangsat et studie fra Statens Institut for Folkesundhed, om hvordan kræftramte mænd oplever at engagere sig i et fælleskab med ligestillede. I studiet fokuseres der på, hvordan Mænds Mødested Elefantshuset kan facilietere bedre sundhed for de kræftramte mænd, som bruger mødestedet.
Studiet forventes færdigt i løbet af 2020, det fremgår i et indlæg på Center for Kræft og Sundheds hjemmeside.