Målet om at få 95 procent af de unge til at tage en ungdomsuddannelse er ikke urealistisk, mener de unge. Men det kræver bedre vejledning
Det kan sagtens lade sig gøre at få 95 procent af de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis der bliver investeret i studievejledning. Det mener de unge selv. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder ellers de fem milliarder, som S og SF i ‘Fair løsning’ vil hente ved at få 95 procent af de unge til at tage en ungdomsuddannelse, for ‘luftpenge’. Men målsætningen er ikke urealistisk, hvis man spørger de unge.
Men skal det lykkes, skal der mere og bedre vejledning til. Og så skal studievejlederne gøre op med tanken om, at gymnasiet er finere end de andre ungdomsuddannelser. Det mener Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
– Målet er kun urealistisk, så længe der bliver sparet på de tiltag, der skal fastholde os på uddannelserne. Hvis man i stedet styrkede indsatsen, er jeg da sikker på, at 95 procent ville tage en ungdomsuddannelse. De er jo ikke interesserede i at stå uden en uddannelse, når der kommer færre og færre ufaglærte jobs, siger Frederik Wielsøe, der er formand for LH.
Styrk vejledningen
På gymnasierne er der blevet skåret så meget på studievejledningen, at det efterhånden kun er en fastholdelsesvejledning, og det er med til få flere til at falde fra ungdomsuddannelserne. Det mener Philip Davali, der er næstformand i DGS:
– Formålet med vejledningen er at få eleven til at blive på det enkelte gymnasium. Men hvis man nu har fundet ud af, at man hellere vil på teknisk skole, så kan de ikke hjælpe en. Og så risikerer vi jo, at mange dropper ud af gymnasiet uden at begynde på en anden uddannelse, siger han.
På flere erhvervsuddannelser er der i stedet iværksat en mentorordning, som har fået frafaldsprocenten til at falde med 4,6 procent. Det er den slags initiativer, de unge efterspørger.
Drop uddannelsesmotorvejen
Men det er ikke nok med mere vejledning. Vejlederne skal allerede i folkeskolen blive bedre til at hjælpe de unge til at træffe det rigtige valg.
– Mange har en forestilling om, at tekniske skoler og handelsskoler er andenrangsuddannelser til dem, der ikke er gode nok til at komme på gymnasiet. Det er vigtigt, at vi får gjort op med den tankegang om, at alle skal i gymnasiet, siger Philip Davali fra DGS.
Han kalder vejen fra folkeskolen over gymnasiet til universitetet for en uddannelsesmotorvej, som mange ser som det åbenlyse valg.
– Men vi har også brug for håndværkere og folk, der har gået på handelsgymnasium, siger han. Derfor skal studievejlederne i folkeskolen blive bedre til at give et indblik i alle de forskellige ungdomsuddannelser, man kan vælge.
Læs også Evaluering af mentorordninger på erhvervsuddannelser
Læs også Flere unge dropper ungdomsuddannelserne
Opdateret 16:10