Foto: Morguefile.com
Den 23. juni sendte Beredskabsstyrelsens otte danske brandmænd til Kosovo for at stå for brandsikkerheden i Nato-lejren Camp Novo Selo.
Det var dog ikke en helt almindelig opgave, der ventede de danske brandfolk. Tidligere har Frankrig stået for brandberedskabet i lejren, og da de tog hjem, tog de nemlig alt udstyr, inklusiv deres brandbiler, med sig.
De danske brandmænd var derfor nødt til at køre i brandbiler tværs igennem Europa, og det var et tomt syn, der ventede brandmændene, da de efter fem dages køretur ankom til campen.
Læs også: Skovbrande er gode for skoven
– Vi fik en tom garage. Ingen køretøjer. Intet udstyr. Nul og niks, siger Carsten Bamberg, chef for brandberedskabet i Kosovo.
Foruden at rykke ud ved ildebrænde i lokalområdet, har de danske brandmænd derfor skulle opbygge en brandstation fra bunden.
Uden os kan soldaterne ikke være dernede. Og de står for sikkerheden og for at folk kan leve i god ro og orden, uden at deres moskeer og klostre bliver brændt ned.
Adam Vest-Hansen, brandmand i Kossovo
Uroen ulmer under overfladen
Selvom Nato vurderer, at det stadig er nødvendigt at have fredsbevarende styrker i Kosovo for at sikre fred og stabilitet i landet, så er brandmændenes oplevelse, at området er forholdsvis roligt.
Alligevel er der stadig spændinger i området, mener Carsten Bamberg.
– Der virker roligt, men man strammer lidt på sikkerheden, bare der er noget så banalt som en fodboldkamp. Det ulmer lidt under overfladen hele tiden. Hvor længe det bliver ved, kan man kun gisne om, siger Carsten Bamberg.
Isoleret i lejren
De spændinger der er i landet har samtidig medført, at der har været strenge sikkerhedskrav til de danske brandfolk. Det har betydet, at de ikke kunne bevæge sig uden for lejren uden Nato-soldaternes beskyttelse.
– Man er i en lejr med helt klare regler for, hvad man må. Når man tager uden for lejren, så er der procedurer for, at man skal have sikkerhedsudrustning og soldater med der kan beskytte én. Men det var jo ikke fordi, man følte sig utryg, når man tog ud, siger Nicklas Grønbech-Dam.
Læs også: Brandvæsnet vil nu bruge droner
Og det har været hårdt at være isoleret i lejren.
– Hvis man skulle være der meget længere, så ville det være ekstremt hårdt, mener Adam Vest-Hansen, der var én af de udsendte i Kosovo.
– Men det har været det hele værd, for man hjælper folk dernede. Uden os kan soldaterne ikke være dernede. Og de står for sikkerheden og for at folk kan leve i god ro og orden, uden at deres moskeer og klostre bliver brændt ned, forklarer han.
Lappeløsning for Nato
Camp Novo Selo har tidligere været fransk ledet, men da de trak sig ud, stod Nato i lidt af en kattepine, da der manglede et brandberedskab. Nato henvendte sig straks til Danmark pga. beredskabsstyrelsen tidligere succesfulde indsats i Libyen, forklarer Carsten Bamberg.
De otte brandfolk, der tog afsted, er nu hjemvendt og er blevet erstattet af et nyt dansk brandhold.
– I første omgang var det aftalen, at vi skulle være der i tre måneder. Men Nato har ikke kunne finde en løsning, og Danmark har ja til at forlænge i yderligere tre måneder.
Vi fik en tom garage. Ingen køretøjer. Intet udstyr. Nul og niks
Carsten Bamberg, chef for brandberedskabet i Kosovo
Lige nu betaler Danmark selv for brandberedskabet, men det stopper 1. januar. Beredskabsstyrelsen vil gerne fortsætte i Kosovo og har derfor tilbudt Nato fortsat at varetage opgaverne. Fremover skal det dog være på alle Nato-landenes regning.
– Lige nu er det Danmark, der betaler hele gildet, skal man huske. Hvis Nato vil have det, så kan vi godt drifte det. Men det skal være en fælles udgift, siger Carsten Bamberg på en telefon fra Kosovo.
Hvis der bliver brug for danske brandfolk i lejren igen efter nytår, er Adam Vest-Hansen i hvert fald klar til endnu en tørn:
– Helt sikkert. Jeg ville til hver en tid tage derned igen, fortæller han.