Danskerne spilder mindre mad

Der ryger færre fødevarer ned i indkøbskurven nu end for et år siden. Vi er blevet mere opmærksomme på madspild, lyder forklaringen.

Der ryger færre fødevarer ned i indkøbskurven nu end for et år siden. Vi er blevet mere opmærksomme på madspild, lyder forklaringen.

En pakke rugbrød mindre og kun en lille bakke æg. Danskerne køber færre dagligvarer end sidste år. Det viser en nye tal fra Danmarks Statistik. 
 
Tallene viser, at detailsalget i februar 2011 var 0,2 procent lavere end i samme måned sidste år. Det er fødevarer og andre dagligvarer, som danskerne køber færre af. 
 
Bevidste om mad 
Grunden til denne nedgang er, at danskerne er mere opmærksomme på madspild, lyder det fra Landbrug og Fødevarer. 
 
»Danskerne er mere modholdende, når det gælder dagligvarer. De vil gerne undgå madspild. Det er en generel tendens, vi har set over to-tre år,« siger Klaus Jørgensen, Chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer. 
 
Madspild koster danskerne 16 milliarder kr. om året. En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 10.000 kr. om året, viser tal fra Landbrug og Fødevarer.  
Hos organisationen Stop Spild Af Mad er man begejstret overfor de nye resultater. 
 
»Det er nok en blanding af mange faktorer, men der helt sikker et fokus på madspild. Folk er blevet meget mere bevidste om det,« siger stifter af organisationen, Selina Juul. 
 
Dyrere madvarer
Forklaringen på at danskerne køber færre fødevarer kan også være, at priserne på nogle fødevarer er steget siden sidste år. Det gælder blandt andet priser på frugt, grøntsager, brød og kornprodukter. Fra 2010 og 2011 er priserne på frugt f.eks. steget med fem procent, viser tal fra Landbrug og Fødevarer. 
 
»Det kan selvfølgelig have en indflydelse på det, men Familien Danmark er blevet meget bevidste om madspild. Vi køber mindre i kilo, og vi er mere forbrugerbevidste,« siger Klaus Jørgensen.
 
Selvom danskerne køber færre fødevarer, bliver der købt flere stykker tøj. Salget af beklædning er steget med 3,1 procent i februar 2011 i forhold til samme måned året før. Det viser tallene fra Danmarks Statistik. 
 
Se alle tallene her

Læs også:

Danskerne: Mad og klima hænger ikke sammen

Naturligt øl og rå mad