Foto: www.morguefile.com
Danske Mai Madsen, der stadig er med i konkurrencen om en rejse til Mars, har netop taget næste skridt og sendt et obligatorisk lægetjek ind til organisationen Mars One, som er stifter af konkurrencen.
Igen stormer kritikken ned over projektet. Thomas Søbirk Petersen, lektor på RUC med speciale i straf og etik, mener, at projektet er uetisk.
Læs også: Dansker om Mars-rejse: Jeg kommer ikke af sted
– Jeg vil sige, at det er uetisk at indgå i et forsøg, hvor den gavn, der kommer ud af det, ikke er målbar. Jeg er tilbøjelig til at være negativ moralsk stemt overfor forsøget, siger han.
Det er en form for selvskade, som samfundet ikke vil acceptere. Vi vil heller ikke acceptere medicinske forsøg, hvor der er meget stor sandsynlighed for at dø indenfor to år
Organisationen vil sende fire danskere til Mars i år 2023.
202.586 har søgt om at blive en af de fire personer, og der er nu 1058 personer tilbage, hvoraf Mai Madsen er eneste dansker.
Finansieringen skal blandt andet komme fra et tv-show, hvor man kan følge med i, hvem der skal være de fire vindere af rejsen til Mars.
Mars One er organisationen bag projektet, der arbejder på at sende fire personer op til den røde planet i år 2023. Rejsen er uden returbillet, og hvis alt går, som det skal, er planen at sende nye personer op til planeten hvert andet år. Pengene skal blandt andet komme fra et reality tv-show, som Mars One stabler på benene, hvor man kan følge med i, hvem de fire endelige astronauter skal være.
Læs også: Lider Jorden samme skæbne som Mars?
Kristian Pedersen, direktør for DTU Space, der flere gange har været involveret i NASAs og ESAs rummissioner, mener, at Mars One udlover en billet til døden.
– Man kan ikke overleve i mere end et til to år på Mars under de omstændigheder. Det er en selvmordsmission, siger han.
Det får klokkerne til at ringe hos Thomas Søbirk Petersen, som ikke kan se det etisk forsvarlige i at sende folk af sted på en langstrakt selvmordsmission, når det ikke er sikkert, hvilken gavn der vil komme ud af forsøget.
– Det skal ikke være muligt at slå sig selv ihjel, bare fordi man gerne vil deltage i et forsøg. Det er meget usikkert, hvad der kommer ud af det. Men jeg synes faktisk også, at staten burde beskytte de her individer mod den her form for langstrakt selvmord. Det er en form for selvskade, som samfundet ikke vil acceptere. Vi vil heller ikke acceptere medicinske forsøg, hvor der er meget stor sandsynlighed for at dø indenfor to år, siger han.
37-årige Mai Madsen synes ikke, at projektet er uetisk.
– Jeg har jo meldt mig selv. Det er frivilligt, og der er ingen der har meldt mig til det. Så jeg tænker ikke, at der burde komme noget etisk problem ind over det, siger hun.
Folk vælger selv rumrejsen
Mars One gør, ligesom Mai Madsen, opmærksom på, at folk selv vælger at være en del af projektet, og derfor synes organisationen ikke, at det er uetisk.
– Alle, der vælger at tage af sted, gør det, fordi de vælger det. De vil modtage ekstensiv forberedende træning, så de er helt sikre på, hvad de skal forvente. Astronauter, som har bestået udvælgelsesprocessen, kan altid vælge at droppe ud af missionen på hvilket som helst tidspunkt, også under forberedelserne, skriver Mars One på engelsk på deres hjemmeside.
Organisationen skriver også, at teknologien kan udvikle sig, mens Mars-beboerne lever på Mars, så de muligvis en dag kan rejse mod Jorden igen.