Flere hundrede stykker papirer med billeder af utilfredse studerende var lagt foran indgangen til pressemødet, hvor regeringens universitetsudvalg i dag præsenterede sine anbefalinger for fremtiden:
– Så er udvalgsmedlemmer nødt til at træde på de studerende for at komme ind til pressemødet, forklarer Danske Studerendes Fællesråds forkvinde Sana Mahin Doost, som bogstaveligt talt føler sig holdt uden for:
– Det er så paradoksalt, at man laver et udvalg for at forbedre universitetsuddannelserne, men ikke engang inddrager dem, som det hele handler om, nemlig de studerende.
Læs også: Lærerstuderende står i et lockoutdilemma
Formand for udvalget Agnete Gersing køber dog ikke, at man har udelukket de studerende. Hun påpeger, at der har været en ”tæt dialog” med studerende, og at udvalget løbende har haft en følgegruppe af studerende, som har deltaget, hvor udvalget har hørt deres syn på tingene.
– Mange af de forslag, vi anbefaler, flugter med de ting, de studerende har efterspurgt, for eksempel bedre undervisning, mere fokus på feedback og flere timer, siger Gjersing til RUC Paper.
Mens de studerende har siddet med i en følgegruppe, har udvalget bestået af repræsentanter for universiteterne, arbejdsgiverne og fagbevægelsen.
– Universiteterne bør løbende tilpasse antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
– Studienævnene skal have mindre magt end tidligere.
– Retskravet på en kandidatuddannelse bør forlænges til at gælde for eksempel to til tre år.
– Ordningen med bonus for hurtig studiestart bør afskaffes.
– Universiteterne bør anerkende undervisning på lige fod med forskning.Kilde: Udvalget om bedre universitetsuddannelser
Studienævn mister magt
Universitetsudvalget er kommet med i alt 37 anbefalinger.
En af anbefalingerne handler om, at man vil fjerne magt fra de lokale studienævn. Helt konkret står der i anbefaling nummer 37:
“At ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet forankres entydigt i den enstrengede ledelse Der er i dag uklarhed om ansvarsfordelingen mellem studienævn og den enstrengede ledelse,” og det understreges derfor, at anbefalingen er, at “det entydigt bliver ledelsens ansvar at tilrettelægge arbejdet med og udstikke rammerne for uddannelsernes indhold og kvalitet”.
Det bekymrer Danske Studerendes Fællesråds forkvinde.
– Det er i studienævnene, de studerende kan gøre en forskel på deres egen hverdag, siger Sana Mahin Doost.
Undervisningsministeriet: Folkeskoleforældre skal inddrages i børns læring
Studienævn er nemlig i dag sammensat af både studerende og ansatte, men nu frygter Doost, at de studerende vil have væsentlig mindre indflydelse og kun blive inddraget, når studielederne ønsker det.
– De studerende vil miste indflydelse på spørgsmål som for eksempel, hvor meget vejledning de studerende har brug for, og hvordan man laver den bedst mulige undervisning. forklarer Sana Mahin Doost.
Et mere moderne uddannelsessystem
Formand for udvalget Agnete Gersing erkender, at studienævnene får mindre magt – mener hun samtidig, at det faktisk vil gavne de studerende:
– Det er i de studerendes interesse, at ansvaret for uddannelsernes kvalitet entydigt er ledelsens ansvar. Det gør det lettere for ledelsen at tage hånd om, og det gør det lettere for os, der skal holde dem ansvarlige. Studienævnene vil stadig have en vigtig rolle. De vil ikke have endelig kompetence, som de har i dag, siger Gersing, der også er departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, over for RUC Paper.
Så det er ikke det samme som nu?
– Nej, det er det ikke helt det samme. Men hvis man har gode argumenter, og man gør sit arbejde godt, så har man også stor indflydelse,” siger hun og understreger, at det grundlæggende handler om, at ”uddannelserne skal blive bedre”.
Sådan gjorde vi: Vi har kontaktet Danske Studerendes Fællesråd for at få de studerendes reaktion på Universitetsudvalgets arbejde, der er offentliggjort i dag. Hun er interviewet på telefon. Agnete Gersing er interviewet af RUC Papers redaktør Mette Kjærsgaard, og NetAvisen har fået lov til at anvende citaterne.