Etisk Råd vil diskutere brugen af nudging

Hos Etisk Råd har man for nyligt nedsat en arbejdsgruppe, der skal diskutere de etiske overvejelser og dilemmaer i forhold til begrebet nudging.

De fleste har efterhånden hørt om begrebet. Og selvom man ikke kender det, så er man med garanti stødt på det i sin dagligdag på et eller andet tidspunkt. Eksempler på nudging er blandt andet de små grønne fodspor, der leder hen til skraldespande i København. Eller et skilt på en skabslåge, hvorpå der står “Ryd op efter dig, din mor gør det ikke”. Med andre ord et lille “skub”, der forsøger at få dig til at ændre adfærd, og det umiddelbart være svært at få øje på, hvilke etiske dilemmaer, der ligger indlejret i sådan et begreb.

Men hos Etisk Råd er man ikke helt enig. Her mener man derimod, at det i visse tilfælde kan udviske grænserne mellem opfordring og manipulation. Næstformanden for Etisk Råd, Gorm Greisen, forklarer, at visse former for nudging ganske vist er ukontroversielle og uskadelige. Eksempelvis i tilfældet med de små, grønne fodspor hen til skraldespande. Men i nogle tilfælde kan nudging blive til andet og mere end bare “et kærligt puf”, mener han.

Her er tale om nogle, der får dig til at gøre noget, som du ikke ville gøre af dig selv. Der er nogle, der har noget magt. Det er en kontrolmekanisme.
– Gorm Greisen, Næstformand for Etisk Råd

Han nævner, at man i England på regeringsplan har nedsat et team af nudging-eksperter, kaldet The Behavioural Insights Team. Her udarbejder teamet nudging-strategier for regeringen, der i forskellige henseender skal få befolkningen til at ændre adfærd.

– Det er i den sammenhæng, vi synes, det er interessant. Dét, at en autoritet og magthaver, et ministerium eller en myndighed bruger midler til at få en befolkning til at træffe ”de gode valg”. Her er tale om nogle, der får dig til at gøre noget, som du ikke ville gøre af dig selv. Det er en kontrolmekanisme, forklarer han.

Skal samfundet favorisere

Bekymringen hos Etisk Råd går altså på den sammenhæng, man anvender nudging i, og spørgsmålet om hvem der bør anvende nudging overfor hvem, med hvilke formål, af hvilke grunde og ikke mindst med hvilke midler.

–  Hvis det er mekanismer, som er psykisk udspekulerede, så udnytter man en fordel, man har, fordi man kan trække på fagpersoner og har myndighed og magt, fortæller han.

Læs også: Etisk Råd: Skær ned på de røde bøffer

Og det er netop, når eksempelvis regeringer begynder at stille sig til dommere over og styre, hvordan folk skal leve deres liv, at det hele bliver lidt mere speget, mener medlem af Etisk Råd, Christian Borrisholt Steen. Han mener, at regeringer og offentlige institutioner skal passe meget på med at blande sig for meget i, hvilke former for livsførelse, der er bedre end andre.

– Hvad er det for et menneskesyn, der ligger bag, hvis for eksempel sundhedsvæsenet siger, at man skal være organdonor? Jeg tror, at alle kan være enige om, at det er prisværdigt at være organdonor. Men derfor kan man jo godt diskutere, om samfundet skal favorisere og sende et signal om, at du er et bedre menneske, hvis du er organdonor, end hvis du ikke er.

Nudging er et misforstået begreb

Thomas Christensen er adfærdsøkonom og arbejder for The Nudging Company. Her har man blandt andet udarbejdet nudging-strategier til at få folk på hospitaler til at vaske hænder oftere for at minimere smitterisikoen. Han mener, at mange misforstår begrebet nudging.

– Jeg kan godt forstå, hvorfor det lyder farligt. Det lyder som om, at der lige pludselig kommer en udefrakommende indflydelse, som ændrer dit valg fra A til B. Men nudging handler ikke om at overbevise folk. Nudging går derimod ud på, at du skal få incitament til at gøre noget, som du ikke får gjort, fordi du har travlt med alt muligt andet. Det handler ikke om at få folk til at sige ja til organdonation, men om at få dem til at blive opmærksomme, tage stilling og enten sige ja eller nej, fortæller han.

Hvem har bestemt, hvad den rigtige retning er? Det er altid den, der skubber. Og dermed er det styrende. Nudging kan ikke være andet end styrende.
– Dorthe Birkmose, psykolog

Han fortæller, at man ikke må fjerne folks valg, når man nudger dem. Man guider folk, men de skal stadigvæk med få ressourcer kunne slippe for det valg, man forsøger at få dem til at træffe.

– Det klassiske eksempel er en buffet, hvor du vil have, at folk skal spise mindre kage. Du kan indføre en politik, der hedder “nul sukker på kontoret”. Det er ikke nudging, for der fjerner du folks valg. Hvis du derimod placerer kagen bagerst på buffetbordet med en kniv, og kagen ikke er skåret ud, så vil der stadig være kage, og de kunne stadig træffe valget. Men det ville være mere besværligt, og så ville folk være mindre tilbøjelige til spise kage, forklarer han.

Psykolog Dorthe Birkmose er skeptisk overfor nudging. Hun mener, at der i begrebet ligger en forestilling om, at nogle mennesker kan gøre sig kloge på nogle andre menneskers liv, og det er netop det, hun finder problematisk.

– Ligeså snart man tænker i nudging, så har man jo en grundtanke om, at der er nogle mennesker, som er uvidende, ikke har så meget selvkontrol, ikke tager de rette valg, lever på forkert måde eller vælger de forkerte ting, og derfor bliver man nødt til at styre dem. Og den tanke om, at nogle mennesker skal styres i den rigtige retning, det handler jo om, at der er nogle, der vil styre nogle andre. Og det er uetisk, siger hun.

Læs også: Etik skal styrkes på nettet

Thomas Christensen mener, at hvorvidt nudging opfattes som styrende og manipulerende afhænger af, hvordan man forstår begrebet manipulation.

– Manipulation kan være, at jeg bruger nogle ressourcer på at udøve min vilje over dig. Med den definition er alting manipulation: kommunikation, salg, ledelse, opdragelse og så videre. Men en klassisk definition af manipulation er, at man vil føre nogen bag lyset ved at sørge for, at de ikke kan gennemskue konsekvenserne af deres handlinger. Så vil man narre folk, og bruge sin snedighed til at få en fordel. Og i den definition, er nudging ikke manipulation, forklarer han.

Psykolog: Man blander sig i andre folks liv

Psykolog Dorthe Birkmose er dog af en anden opfattelse. Hun mener ikke, at nudging kan være andet end styrende, uagtet hvor gode intentionerne i en nudging-strategi er.

– Definitionen af nudging er, at nogle skubber nogle andre i den rigtige retning. Men hvem har bestemt, hvad den rigtige retning er? Det er altid den, der skubber. Og dermed er det styrende. Nudging kan ikke være andet end styrende. Det kan virke tilforladeligt. Men ligeså snart man går ind og blander sig i, hvordan folk de lever deres liv, og hvilke beslutninger de tager for deres eget liv, så bliver det straks en anden snak, siger hun.

Thomas Christensen synes, at det er helt fint, at Etisk Råd vil diskutere begrebet.

– Jeg synes det er en rigtig god ide. Naturligvis skal Etisk Råd kigge på det. Det er kun godt, at der er opmærksomhed omkring det. Der flyder med historier om, at nudging kan misbruges. Og hvis staten skal gøre det, eller hvis vi skal have en pendant til The Behavioural Insights Team i England, så er der intet galt i at bruge nogle ressourcer på at gøre det ordentligt, og få tænkt tingene igennem. Det tror jeg, at alle indenfor feltet vil være enige i, konkluderer han.

Christian Borrisholt Steen fra Etisk Råd fortæller, at nudging vil være på Etisk Råds agenda det næste lange stykke tid.

– Det er noget, vi vil koncentrere os om det næste halve års tid. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde specifikt med emnet, så det er bestemt noget, vi arbejder mere med, end vi har gjort før. Jeg forventer, at der kommer en form for anbefaling eller rapport ud af det. Det er i hvert fald planen, siger han.

  adfærd, etik, Etisk Råd, Nudge, psykologi