Foto: Everystockphoto
En offentlig online-høring lanceret af EU-kommisionen om den meget udskældte voldgiftstribunal ISDS, der er en del af den kommende frihandelsaftale TTIP mellem EU og USA er netop begyndt.
ISDS-domstolen (investor-state dispute settlement) giver bl.a. virksomheder retten til at sagsøge regeringer, som de mener fratager dem mulig indtjending ved f.eks. lovændringer og diverse miljøafgifter. Det har fremkaldt protester fra adskillige organisationer og politikere på tværs af atlanten.
Kenneth Haar, researcher ved Corporate Europe Observatory, der er en analyse- og kampagneorganisation, som arbejder for at afsløre erhvervslivets lobbyvirksomhed og indflydelse på EU’s politik, er glad for, at der nu kommer en høring.
– Det, som høringen er udtryk for, er en god ting. Den er et udtryk for, at kommisionen er presset på et af de kontroversielle punkter i de forhandlinger, der foregår. De er blevet presset i en sådan grad, at de har følt, at det er nødvendigt at lægge det ud til en fornyet og større debat, forklarer han.
Medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti Morten Messersmidt mener, at det kun er rimeligt med en høring.
– Jeg synes, det er fint, at de har sat det i høring. Det er kun naturligt, når man laver så store ændringer, at man hører, hvordan borgerne ser på det. Jeg synes, der er god grund til at være bekymret for det (ISDS-domstolen, Red.), og jeg synes, at så mange som muligt, der kan ytre sig kritisk om det, des bedre vil det være, siger han.
I EU-kommisionen tager man protesterne alvorligt.
– For at gøre det helt klart: Jeg er helt enig med mange af de kritikere, som mener, at ISDS indtil nu har resulteret i nogle meget bekymrende eksempler på retsager imod staten. Men denne sag er endnu ikke slut, og vi bør ikke foregribe udfaldet eller forhaste konklusioner omkring, hvad det endelige udfald må blive, skriver EU’s Handelskommisær Karel De Gucht i en erklæring.
Mere taktik end diskussion
I Enhedslisten hilser man også høringen velkommen, men frygter, at det er et taktisk træk fra Kommisiones side.
– Vi mener selvfølgelig, at det er godt, at der kommer en debat om frihandelsaftalen mellem USA og EU. Men jeg frygter, at det er mere er taktik end reel diskussion; at man sætter processen på pause indtil borgerne har stemt til EU parlamentsvalget, hvorefter man genoptager det uden en ordentlig demokratisk debat. Det er min bekymring, og som jeg kender EU-Kommisionen, så er det i hvertfald en bekymring, som er mget relevant, siger Nikolaj Villumsen, Europapolitisk ordfører for Enhedslisten.
Det er Morten Messerschmidt enig i, at det er et forsøg på at udsætte processen til efter valget.
– Det er er meget sandsynligt, at det er det, der stikker under. Det er kommisionen notorisk kendt for.
Kenneth Haar tror heller ikke på, at høringen er et udtryk for, at EU-Kommisionen vil ændre deres holdning på området.
– Jeg tror ikke, kommisionen styrer imod at ændre sin holdning grundlæggende. De forsøger at finde en måde at give deres forhandlingsposition en eller anden form for legitimitet, så de kan gå ud og sige bagefter, at nu har de i hvertfald lagt forslag frem til åben debat, og de har fået de og de svar, og de og de svar synes de, at de kan bruge til noget, og andet synes de ikke, de kan bruge, siger han.
Meget fjernt fra den brede befolkning
Kenneth Haar mener desuden, at Kommisionen bevidst forsøger at udelukke den bredere befolkning fra at deltage aktivt i høringen.
– Den måde kommisionen har formuleret selve høringen på med et spørgeskema og med lange juridiske bilag og den slags, er jo stort set at lukke folk ude, der ikke har beskæftiget sig med handelspolitik i mange år. Så det appelerer til en relativ snæver kreds. Men flere opfatter høringen som et startskud til en offentlig debat, hvor andre også kan komme til orde. Men selve høringsteksten, det er jo totalt sort snak for langt de fleste mennesker.
Morten Messerschmidt mener heller ikke, at kommisionen forsøger at imødkomme den brede befolkning i medlemslandene.
– Der er ingen nogen tvivl om, at man prøver at gøre det så kompliceret som muligt. Og det er jo et problem med EU’s måde at lovgive på. Det er meget, meget fjernt fra den jævne borger, og det i sig taler for, at man skal prøve at strømline og demokratisere beslutningsprocessen.
Men Kommisionen mener ikke, de udelukker den brede befolkning fra at deltage i debatten.
– Vi har gjort vores yderste for at sikre, at forklaringerne af svært teknisk, international investeringslovgivning i denne offentlige høring er forståelige og fordøjeligt, skriver Karel De Gucht i erklæringen.
Pressemedarbejder for Karel De Gucht, Tim Peter uddyber:
– Kommissionen har lagt en masse kræfter i at udarbejde en fordøjelig og forståelig offentlig høring for dem, der er interesseret i at læse den og deltage i den.