For ung til Danmark

– Blomster, hårnåle, lyskæder og måske noget tyndt stof, der kan hænge fra loftet, lyder det på et spanskklingende engelsk.

Der er meget, der skal købes, inden Zayra Moises skal giftes på Københavns Rådhus næste lørdag.

Selvom det blot er syv dage siden, den 22-årige colombianer satte sine fødder på dansk jord i Kastrup, håber hun på at kunne slå sig ned i Danmark med sin danske kæreste resten af livet. Indtil videre bliver hendes ophold dog kort.

Nogle gange oplever vi, at kampen om bopæl i Danmark simpelthen bliver for hård og får folk til at gå fra hinanden.
Lars Kyhnau Hansen, Ægteskab uden Grænser

Zayra Moises og andre ikke EU-borgere under 24, der forelsker sig i en dansker, er nemlig eksemplet på, at 24-års-reglen rammer andre end dem, den skulle.

For selvom det colombiansk-danske par helst ville bosætte sig i Danmark som kærester, bliver de nødt til at gifte sig og flytte til Sverige for at kunne håbe på ophold i Danmark på længere sigt. Det er den eneste måde, de to kan være sammen på.

Reglen bliver

24-års-reglen blev indført af den tidligere VK-regering tilbage i 2002 for at begrænse familiesammenføring mellem en dansk og en udenlandsk statsborger, hvis en af parterne er under 24. Reglen blev indført for at nedsætte antallet af tvangs- og proformaægteskaber mellem ikke-vestlige indvandrere i Danmark.

Især SF har siden indførelsen været imod reglen, og formand og nuværende integrationsminister, Anette Vilhelmsen, har tidligere sagt, at det er hendes fornemmeste opgave, at få den afskaffet.

Men partiet har accepteret ikke at røre ved reglen under den nuværende valgperiode. Og nu lyder det også fra en række medlemmer af SF’s landsledelse, at de er klar til at frede reglen efter et nyt valg:

Og dermed ser det ud til, at unge udlændinge som Zayra Moises, der gerne vil til Danmark og bo sammen med en kæreste, også må gå andre veje efter næste valg, uanset hvem der sidder i regering. Det er nemlig kun Liberal Alliance, De Radikale og Enhedslisten, der er modstandere af 24-års-reglen.

Malmø-finten

For Zayra Moises og kæresten Uffe Jensens vedkommende betyder 24-års-reglen, at de må flytte til Sverige en kort periode for herfra at kunne komme ind i Danmark.

– Det er godt, jeg har lidt sigøjner i mig, og at jeg ved, at Sverige er midlertidigt. Men det bliver hårdt. Jeg har ingen i Sverige, kender ikke sproget og Uffe skal arbejde i Danmark, forklarer Zayra Moises.

I Sverige er det nemlig EU’s regler, der gælder. Og hvis parret gifter sig, giver det Uffe ret til at tage Zayra med ind i landet:

– Under EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, skabes der en særlig ret til familiesammenføring. Så hvis man som dansk statsborger har været bosat i et andet EU-land, har man ret til at få sin ægtefælle med til Danmark igen, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i EU’s udlændingepolitik hos DIIS.

På den måde kan man undgå de danske regler om tilknytningskrav, bankgaranti eller lignende. Løsningen er blevet betegnet som Malmø-finten, fordi det ofte er Sverige, der bliver modtagerland.

Læs også: Ægteskab uden Grænser om Sverigeløsningen

Hos foreningen Ægteskab uden Grænser oplever man også, at mange henvender sig for at få råd til, hvordan man kan omgå Danmarks stramme udlændingelov:

– Vi råder også folk til at benytte sig af løsningen med at flytte til et andet EU-land som for eksempel Sverige, hvis de på grund af 24-års-reglen, tilknytningskrav eller lignende ikke kan blive familiesammenført i Danmark, forklarer talsmand, Lars Kyhnau Hansen.

Usikkerhed om effekt

Løsninger som Malmø-finten har blandt andet betydet, at det i de 11 år, som 24-års-reglen har eksisteret, har været svært at måle effekten af lovgivningen.

En undersøgelse foretaget af Rockwool Fonden i 2009 konkluderede blandt andet, at antallet af vielser af 23-årige kvinder med ikke-vestlig baggrund blev halveret efter indførelsen af 24-års-reglen.

– Men der var allerede en tendens til, at udlændinge giftede sig senere og senere, fortæller seniorforsker hos Rockwool Fonden, Marie Louise Schultz-Nielsen, der står bag undersøgelsen.

– Vi kunne dog helt klart se, at reglen yderligere nedbragte antallet af ægteskaber generelt. Til gengæld sagde undersøgelsen jo ikke noget om, hvorvidt det har forhindret tvangsægteskaber, for vi kunne ikke se, om folk selv har sagt ’ja’ eller ej.

Læs også: Rockwool Fondens forskningsprojekt

Og flere forskere og advokater, der har håndteret familiesammenføringssager, peger på, at par, der ikke kan blive tvunget gift i Danmark, bare bruger EU-finten og flytter midlertidigt til andre lande.

I Sverige er det hele 20 procent af migrationen til landet fra Danmark, som sker på grund af familiesammenføringer. Det viser tal Migrationsverket fra 2006.

At flytte for kærligheden

Men selvom Zayra Moises skal forbi Sverige for herefter at gå en usikker fremtid i Danmark i møde, har det at bosætte sig i Columbia aldrig været på tale:

– Det ville være meget lettere. Og jeg har ikke noget imod at bo der, for jeg kommer derfra. Men for Uffe ville det være næsten umuligt at vænne sig til fx colombianske arbejdstider, lønniveau og den ringe offentlige transport, forklarer Zayra.

Vores undersøgelse sagde  ikke noget om, hvorvidt reglen har forhindret tvangsægteskaber eller ej.

Marie Louise Schultz Nielsen, seniorforsker, Rockwool Fonden

Det er altså mere for Uffes skyld end sin egen, at hun efter at have færdiggjort sin uddannelse i ’Kommunikation og Journalistik’ har forladt venner, familie og muligheden for job i hjemlandet.

Men det at flytte fra sit hjemland til Danmark med ”pit-stop” i Sverige er hårdt for mange par, fortæller Lars Kyhnau Hansen fra foreningen Ægteskab uden Grænser:

– Det er hårdt for et parforhold at skulle flytte til et land, hvor begge parter ikke har nogle bekendte. De skal finde ny bolig og vænne sig til et nyt system. Nogle gange oplever vi, at kampen om bopæl i Danmark simpelthen bliver for hård og får folk til at gå fra hinanden.

Fremtiden i Danmark

Zayra Moises synes, at det er usikkerheden, der er det værste:

– Jeg har ikke så meget imod at lære svensk. Det skal nok blive udfordrende. Det hårdeste er, at vi ikke ved, hvor lang tid vi skal være i Sverige. Jeg har hørt om tilfælde, hvor folk har været der i to år, siger hun.

Hun vil gerne hurtigt til Danmark, så hun kan komme i gang med at lære landet og sproget at kende. Og så er det vigtigt, at hun kan få en uddannelse eller et job her i landet:

– Min største frygt er, at jeg ikke kan udvikle mig professionelt. Jeg har allerede en uddannelse fra Columbia, som betyder meget for mig, og det vil være hårdt, hvis jeg ikke kan bruge den i Danmark. Jeg drømmer også om at arbejde med professionel kommunikation i Danmark og ikke bare blive servitrice, forklarer hun.

Derfor har hun netop ringet til Roskilde Universitet for at finde ud af, hvilke kurser det vil være muligt for hende at tage, hvis opholdstilladelsen i Danmark falder på plads.

Og mens hun venter i Sverige, har hun tilmeldt sig fem online kurser på forskellige europæiske universiteter, som hun vil følge, for at have noget at give sig til.