Foto: Morguefile
Zoo i København bliver i øjeblikket mødt med alt fra dødstrusler til krav om lukning, efter aflivningerne af giraffen Marius og fire løver. Men aflivninger af overskydende dyr sker over det hele, og zoo er langt fra de største dræbere.
Nogle er så styret af deres følelser, at de ikke formår at forholde sig til argumenter. Det må vi jo acceptere.
Torben Christiansen, Skovfoged i Dyrehaven
Et af de steder, hvor fingeren sidder løst på aftrækkeren, er Dyrehaven nord for København. Her er der i de indhegnede områder plads til ca. 2.100 hjorte. Af dem skyder skovens skytter hvert år op mod 700 for at holde bestanden nede. Det oplyser Torben Christiansen, der er skovfoged i Dyrehaven.
For dyrenes bedste
– Vi har et ansvar for, at dyrene har et godt liv. Det ansvar løfter vi ved, at vi fjerner den overskydende bestand, så de, der er tilbage, har det godt. Set fra min vinkel, så indebærer det, at man må regulere på antallet og på individerne, fortæller han.
Læs også: Her skal du passe på Bambi
De mange aflivninger skyldes, at erfaringer viser, at det er skadeligt for både skoven og dyrene, hvis bestanden bliver for stor. Torben Christiansen fortæller, at næsten alle hjortene bliver aflivet, men nogle enkelte, mellem 30 og 100, sælges til avl. Til sammenligning oplyser zoo, at de afliver mellem 20 og 30 dyr årligt.
Og aflivningerne er helt normale, og er for dyrenes og skovens bedste. Derfor mener Torben Christiansen også, at Zoologisk Haves handlinger er helt på sin plads.
Handler om viden
Aflivningerne i København har skabt stor medieopmærksomhed, og især på de sociale medier fylder episoderne meget. Det sker både på Twitter og på Facebook, hvor gruppen Close Copenhagen zoo har fået over 38.000 likes.
Læs også: Twitter gløder: Boykot Zoologisk Have i København
Og den opmærksomhed er helt ude i skoven, mener skovfogeden. Han fortæller, at mange spørger til, hvorfor så mange søde små dyr skal skydes.
– Vi taler med rigtig mange mennesker om aflivningerne. Og 95 procent af dem forstår det udmærket, når vi forklarer sammenhængen. Men nogle er så styret af deres følelser, at de ikke formår at forholde sig til argumenter. Det må vi jo acceptere.
Normal håndtering
Også i Knuthenborg Safaripark afliver de hvert år dyr, der af forskellige grunde ikke længere passer ind i parken. Det er helt normalt, og sker over hele verden, fortæller dyrechef i Knuthenborg Safaripark Lisbeth Høgh.
Alt det her hysteri, det bygger på følelser. Vi arbejder på et højt videnskabeligt plan, og vi forventer ikke, at alle har den viden, som vi har. Men vi skaber altså dyrevelfærd på baggrund af videnskab.
Lisbeth Høgh, Dyrechef i Knuthenborg Safaripark
– Det handler faktisk mest af alt om dyrevelfærd. Vi påtager os et ansvar for, at dyrene har det bedst muligt. Jeg mener det er helt misforstået, at dyrevelfærd handler om, at dyrene skal leve længe. De skal leve godt, siger Lisbeth Høgh.
Derfor tror hun også, at opstanden mest af alt handler om uvidenhed.
– Alt det her hysteri, det bygger på følelser. Vi arbejder på et højt videnskabeligt plan, og vi forventer ikke, at alle har den viden, som vi har. Men vi skaber altså dyrevelfærd på baggrund af videnskab, forklarer hun
Intet alternativ
Mange har kritiseret aflivningerne af dyrene. En af indvendingerne er, at der er andre alternativer. Mange udenlandske dyreparker bruger p-piller til deres dyr, så de ikke yngler. På den måde undgår man at skulle aflive en Simba, Bambi eller Marius. Men den løsning gør intet godt, mener Lisbeth Høgh.
Læs også: Da verden gik amok over en død giraf
– Prævention er, som vi ser det, en dårlig løsning, for det er så vigtig en del af dyrenes natur at de får lov at parre sig. Det er det stik modsatte af dyrevelfærd. Vi ved også
, at præventionen er skadelig for dyrene og gør dem deprimerede, siger Lisbeth Høgh.
Hun mener, ligesom Torben Christiansen, at balladen om dyredrab er helt ude af proportioner.
– Det er desværre de mindst konstruktive, der råber højest i den her debat, og mange af dem er slet ikke interesserede i dyrene. Under alle omstændigheder ved de i hvert fald ikke nær så meget om dyr, som vi gør, mener Lisbeth Høgh.