”Tjener, der er kun én flue i min suppe!” Sådan kunne det lyde på restauranter rundt om i landet, hvis danskerne slutter sig til de 2,5 milliarder mennesker, der allerede spiser insekter.
For nu skal det være slut med at betragte kryb og kravl som uappetitlige skadedyr. Ifølge FN’s fødevareorganisation, FAO, og adskillige forskere er der nemlig god grund til at lade insekter og edderkopper indgå i kosten som erstatning for kød fra dyr.
På FAO’s hjemmeside kan man læse, at insekter har et meget højt proteinindhold, og mange er rige på vigtige fedtsyrer samt jern, zink og B-vitamin. Derudover er insekter koldblodede, så de er meget bedre til at omsætte deres føde til kropsmasse end dyr. Fx skal en fårekylling bruge seks gange så lidt føde som en ko for at danne den samme mængde protein.
Ormene prutter ikke
Men det er ikke de eneste grunde til, at insekter i maden er en god idé. Hollandske forskere ved Wageningen University har vist, at insekter udleder færre drivhusgasser og ammoniak end fx kvæg. Det gør krybene til et oplagt alternativ for landbrugssektoren, hvor husdyrhold bidrager markant til CO2-udledningen.
Danske forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet er også dykket ned i fænomenet entomofagi, som er den tekniske term for insektspisning.
»Det er klimavenligt på den måde, at det er små, hurtigt voksende organismer, som spiser rub og stup. Og de udnytter generelt det, de spiser, effektivt, så det er en effektiv animalsk produktion,« siger lektor Nanna Roos, der forsker i insekter som næringskilde i udviklingslande.
Dansk skepsis
Nanna Roos tror dog, det har lange udsigter, før insekter som menneskeføde bliver udbredt i den vestlige verden. På den anden side ville det ikke være første gang, at danskerne tog en eksotisk spise til sig. Fx blev rå fisk svøbt i tang først en almindelig ret i starten af det 21. århundrede.
»Så går der måske fem eller ti år, og så er det sådan ”ha ha, kan du huske den dengang, hvor man syntes, det var mærkeligt at spise melorme, for dem går man jo på restaurant og spiser nu”,« siger Nanna Roos.
Foruden at vi i Danmark ikke ligefrem har nogen tradition for at spise insekter, mangler fødevareindustrien også at få øjnene op for potentialet i ”minihusdyrene”.
»Det, der mangler, er en systematisk udvikling af produktionssystemer på samme måde, som vi har udviklet vores husdyrbrug,« forklarer Nanna Roos.
Kokken Nikolaj Kirk er enig i, at insektmad får svært ved at vinde indpas i de danske køkkener.
»Som det ser ud nu, så er danskerne allerede ved at være så langt fra almindelig svinelever, kyllingehjerte og hønseføder, at de synes, det er ulækkert. Og så tror jeg bare ikke, de tager insekter til sig,« siger han.
Nikolaj Kirk er ellers selv begejstret for at bruge bl.a. sommerfuglelarver, græshopper og biller i madlavningen, og han spiser insekter derhjemme flere gange om måneden.
En del af forklaringen kan være, at vi bare ikke kender til muligheden.
»Der har ikke været oplysning nok omkring det eller talt nok om det til, at masserne synes, det er spændende,« mener Nikolaj Kirk.
Indtil videre lader det derfor til, at insekter i Europa primært kommer til at indgå i kosten – for dyr.
LÆS MERE:
FAO’s hjemmeside om spiselige insekter