Når de andre kigger med

Der er intet fjernsyn i det lille landsted. Ved lænestolen står en stor, larmende, neonblå 3D-printer, der er i gang med at printe en plade med et detaljeret mønster af hudceller set gennem et mikroskop.

– Jeg er gået i gang med at bygge en printer, der er endnu større, så jeg kan printe sko til mig selv, fortæller 27-årige Mark Qvist Petersen.

Teknologi fylder meget i stuehuset på landbrugsejendommen.

– Jeg har 15 computere, siger den unge Petersen tørt.

Læs også: Rustet til kampen mod hackerne

Qvist & Snowden

Mark Qvist Petersen er stifter af virksomheden Qvist Consult, der opfinder og udvikler software, som beskytter virksomheders computere mod ubudne gæster. Gennem tiden har han bl.a. arbejdet for tøjfirmaerne Noa Noa og SOS Sportswear og en lang række danske arkitektfirmaer.

Internetsikkerhed er en opgave, han tager meget alvorligt. Og en opgave, som herhjemme har fået synliggjort sin vigtighed, efter at den amerikanske whistleblower Edward Snowden er begyndt at fremlægge dokumenter om danske forhold. Blandt andet er det kommet frem, hvordan amerikanske virksomheder gemmer privatpersoners oplysninger i et hidtil ukendt omfang. Mark Qvist Petersen, der til daglig har fingrene dybt begravet i gule et-taller og nuller på en sort computerskærmsbaggrund, har fået bekræftet en af de fordomme, som igennem et årti har ligget og ulmet under overfladen. Der bliver kigget med. Og det har konsekvenser for den brede befolkning også. Det mener også de fleste, der forsker i overvågning og internetsikkerhed.

Læs også: Interveiw med Snowden

Problemets omfang

Det sidste halve år har jeg oplevet et tiltagende antal hackerangreb fra Kina. Når en hacker fra Kina starter et angreb mod en server, jeg administrerer, går der kun få sekunder, før mit IDS-system, Intrusion Detection System, reagerer. Og så går alarmen,
siger Mark Qvist Petersen, Qvist Consult.

– Snowden-sagen vedrører jo primært retten til privatliv. Det er en menneskeret, som handler om, at vi i udgangspunktet har kontrol over vores egen krop, bolig og familie, men også vores kommunikation, siger Rikke Frank Jørgensen, der er forsker ved Dansk Institut for Menneskerettigheder og ph.d. i internetprivatliv.

Indtil videre virker det mest som om, at det er jungleloven, der bestemmer, når vi klikker ind på en amerikansk hjemmeside.

– Den mængde af data vi efterlader om os selv, den overgår alt, hvad vi nogensinde har gjort. Samtidig er muligheden for at håndhæve beskyttelsen af de her informationer ringere, end den nogensinde har været, fordi den sker uden for Danmark, siger Rikke Frank Jørgensen

– Det er et problem, at borgeren ikke trygt kan stole på, at data bliver behandlet efter dansk lovgivning, når de surfer rundt i Danmark. Og det er et problem, som har indvirkning på demokratiet, siger Lars Stig Jørgensen, der er næstformand I Rådet for Sikker Digitalisering, som blandt andet arbejder for it-sikkerhed og beskyttelse af privatlivet:

– I et demokratisk samfund er personlivsbeskyttelse og brevhemmelighed fundamentale rettigheder, som vi ikke skal give køb på, siger han.

Læs også: Fildeling på gadeplan går uden om internettet

Politisk løsning

Pernille Skipper (EL) lagde op til i folketinget, at der bør komme en udredning af, hvor dybt overvågningen stikker. Dette er ligeledes noget, som forsker Rikke Frank Jørgensen beskriver som essentielt for at komme videre i debatten. Lige nu er der dog fortsat western-tilstande på the World Wide Web:

– Hvis du og jeg har noget data, som vi har en formodning om, bliver lagret i USA, så har vi ikke noget sted, vi kan gå hen for at efterprøve, om der rent faktisk er sket en krænkelse. Hvis vi spørger vores statsminister, så siger hun; ’der er ikke noget at komme efter’. Der er ingen politisk villighed til at lave en udredning eller lægge noget frem for befolkningen, siger hun.

– Hey. Hvis de her tæller med, så har jeg 17 computere, kommer det pludselig nedefra. Han står og peger på nederste hylde i en installation, der til forveksling minder om en russisk radiosender fra den kolde krig. Kommandocentralen er sirligt installeret under den spiralformede trætrappe.

Læs også: Nyt narkomarked på internettet udfordrer politiet

Paranoia eller fornuft

Når alarmen går, skal Petersen reagere. Konsekvenserne kan være fatale. Hvis computeren, som arbejder på højtryk for at knække den 32-cifrede adgangskode, er udstyret med ny teknik, kan det gå ufatteligt hurtigt.

Mark Qvist Petersen er skeptisk over for, om internetsikkerheden nogen sinde vil forbedre sig. Og han tager til hverdag en masse besværlige forbehold for at undgå at blive kigget over skulderen:

– Det er rent personligt, at jeg ikke mener, at der er nogen, der har ret til at kigge ind af mine vinduer. For det er egentlig det, det handler om: At der er nogen, der åbner min post og står og kigger ind af mine vinduer, hvis de kan se, hvad jeg laver på nettet, siger han bestemt, mens han ser ud gennem ruden.

Læs også: Tidlig internetadgang udruster børn mod fremtidig hacking

Ved siden af sin computervirksomhed har Mark Qvist Petersen for nylig etableret sig som fritidslandmand. På marken ved siden af den trelængede gård løber de fritgående høns rundt blandt 16 nøje vinklede solfangere, som kan holde hele den unge bondes kommandocentral forsynet med strøm, også selv om den almindelige strømforsyning en dag skulle kollapse.

– Jeg tror ikke, at der kommer en drone og skyder mig ned. Men jeg er ret overbevist om, at hvis man tager min samlede trafik på nettet, så ville der sagtens kunne lyse en rød alarmklokke et eller andet sted.

  hacker, hacking, internet, internettet, Overvågning