Strandet på kontanthjælp

Hurtig og overfladisk – som en schæferhund i sommervarmen. Sådan stod Malene og prustede på ydersiden af sin grå hoveddør, mens nøglebundtet skingert klimprede fra hendes rystende hånd. Maven gjorde ondt, og halsen snørede sig sammen, husker hun. Malene var bange. Bange for at låse sig ind i sin egen lejlighed. Og når døren lukkede og låsen klikkede bag hende, var hun også bange for at være derinde.

– Jeg begyndte at få ondt i maven. Sådan rigtig ondt i maven. Så jeg troede, at der var noget galt i den. Jeg sov dårligt og vågnede næsten hver nat grædende. Det var først der, at det begyndte at gå op for mig, at jeg ikke kun var ked af, at jeg var en samfundsnasser, men at der måske også var noget andet galt, siger 22-årige irakisk fødte Malene, mens hun husker tilbage på de to år, hun var i kontanthjælps- og aktiveringssystemet.

Der var ikke noget fysiologisk galt med Malene, men stilheden og ensomheden hun oplevede som kontanthjælpsmodtager, var den rene næring for at hendes fortids spøgelser spirede frem og hjemsøgte hende. Det manglende job var nemlig langt fra det eneste, hun tumlede med.

– Jeg ved godt nu, at det nok kom fra min fortid. Jeg er stukket af hjemmefra, fordi at jeg fik tæsk dagligt, og jeg ved, at min far ville slå mig ihjel, hvis han fandt mig, for jeg har krænket hans ære, forklarer hun.

Malene kommer fra et hjem, hvor psykisk og fysisk vold var en del af hverdagen. Hendes forældre var begge kontanthjælpsmodtagere, en løbebane hun havde svoret, hun aldrig selv skulle ende i. Men depression og angst satte en midlertidig stopper for hendes handlekraft.

I dag er Malene i gang med en uddannelse, men da hun var i kontanthjælpssystemet, var hun et eksempel på de mange unge, som har flere og mere omfattende problemer end blot ledigheden. Ikke alene er antallet af unge mellem 15 og 24 år på kontanthjælp steget med knap 30 procent de seneste fem år ifølge tal fra Danmarks Statistik, det er også de svageste unge det går dårligst for. Det er særligt er de unge i matchgruppe 3, der sidder fast kontanthjælpssystemet i længere tid. Her er antallet tredoblet de seneste fem år, viser tal fra jobindsats.dk. Gruppen består af unge, som ud over ledighed, døjer med eksempelvis misbrug, psykisk eller fysisk sygdom.

Jeg følte mig bare, som et cpr-nummer i systemet. Jeg blev overladt til mig selv, med mindre jeg selv rykkede i kommunen. Der var ingen, der lagde en plan med mig, og jeg kunne fortælle de samme ting igen og igen til forskellige mennesker, uden der skete noget.
Malene, eks-kontanthjælpsmodtager

Ikke godt nok

– De unge på længerevarende på kontanthjælp, har helt klart ofte andre problemer end bare at finde et job eller kunne forsørge sig selv, og det er dem, man har sværest ved at nå, siger Martin D. Munk, forsker i social arv ved Aalborg Universitet.

Læs mere: »Der ikke er nogen, der skal behandles uretfærdigt«

Og årsagen er enkel. Indsatsen overfor de unge har været for dårlig, lyder kritikken. Det er til trods for, at man indførte kontanthjælpsreformen tidligere på året med en særlig indsats for at få de unge i uddannelse.

– Ærlig talt synes jeg ikke, at man politisk har taget problemet helt alvorligt nok. Indsatsen har været for umålrettet, siger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet.

Han påpeger, at det er et seriøst problem for den enkelte unge, som risikerer at opgive sig selv, men også for samfundet, som står til at tabe en ungdomsressource, der i på sigt i stedet bliver en tung økonomisk byrde.

– Noget af det allervigtigste er at få dem under 25 år i uddannelse. Man må simpelthen sætte alt ind for at få denne her gruppe bragt ind på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at de får en særlig begunstiget indsats, siger Jørgen Stamhus.

I dag er over 3.000 unge i alderen 16-29 år på længerevarende kontanthjælp, viser de nyeste tal fra jobindsats.dk. I alt er knap 80.000 danskere tværs af alder og matchgrupper på kontanthjælp i 40 uger eller derover. Det betyder, at mere end hver fjerde dansker på langvarig kontanthjælp er ung.

Det er et spørgsmål opdragelse. Mange af de unge har ikke den viden, der skal til for at forsørge sig selv. Det svarer lidt til, at man bliver sat til at køre en bil, men hverken har kørekort eller ved, hvordan en bil fungerer.
Martin D. Munk, forsker i social arv

Man går på et ben

Som indsatsen ser ud nu, tilbydes de unge løsninger som primært fokuserer på at få dem i beskæftigelse. Men en del de unge på langvarig kontanthjælp kommer fra hjem, hvor offentlig forsørgelse har været en del deres hverdag –  en faktor som overses i dag.

– Hvis man kommer fra et hjem, hvor en forælder har været på kontanthjælp, så er risikoen væsentligt større for, at den unge også lander i kontanthjælp. Derfor er det vigtigt ikke kun at se på den unge, men også på familien, siger Martin D. Munk.

Læs også: Fakta om kontanthjælpsreformen fra Beskæftigelsesministeriet

Fire ud af ti unge kontanthjælpsmodtagere har forælder, som også selv har været på støtten, lyder en analyse fra tænketanken Kraka. Martin D. Munk foreslår derfor at tilbyde kognitiv terapi i et familieprogram. Det handler nemlig om at ændre tankebaner og adfærd og lære både familien den unge, hvordan man klarer sig selv.

– Det er et spørgsmål opdragelse. Mange af de unge har ikke den viden, der skal til for at forsørge sig selv. Det svarer lidt til, at man bliver sat til at køre en bil, men hverken har kørekort eller ved, hvordan en bil fungerer, siger han.

Tryghed og troværdighed

De unge som sidder mest fast i kontanthjælpssystemet, er ofte udfordret ved, at deres problemer hører under forskellige afdelinger i kommunen. Derfor føler de ikke altid, at der bliver taget hånd om deres situation og ønsker.

– Der er tale om en gruppe, hvor der er brug en særlig indsats. Derfor har vi anbefalet til regeringen, at man etablerer ungeenheder ude i kommunerne, siger Majbrit Berlau, formand i Dansk Socialrådgiverforening.

Forslaget om en ungeenhed går ud på at samle indsatsen omkring unge mellem 15 og 25 år i én forvaltningsenhed med én koordinerende sagsbehandler. I den nye kontanthjælpsaftale, som træder i kraft den 1. januar 2014 indgår ungeenheder som anbefaling til kommunerne.

– Som situationen er i dag, løber de unge spidsrod i systemet. Vejen fremad er, at vi skaber relationer, netværk, troværdige voksne og stabil uddannelsesvejledning omkring dem, siger Majbrit Berlau.

Labyrinter og blindgyder

Malene oplevede netop, at løsning på hendes problemer krævede besøg ved mange forskellige skriveborde. En virkelighed, som hun havde svært ved at overskue dengang.

–  Jeg følte mig bare, som et cpr-nummer i systemet. Jeg blev overladt til mig selv, med mindre jeg selv rykkede i kommunen. Der var ingen, der lagde en plan med mig, og jeg kunne fortælle de samme ting igen og igen til forskellige mennesker, uden der skete noget, siger hun.

Malene fandt vejen ud af kontanthjælpen og hen til skolebænken, men det var langt fra en guidet tour ud, husker hun.

– Jeg opsøgte selv min gamle studievejleder, som kunne hjælpe mig. Der var ikke andre, der prøvede at hjælpe, siger Malene.

Malene ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn af frygt for repressalier fra familien.