Ukraine splitter de nationalkonservative internt: Det generer partierne ifølge politisk kommentator

Det seneste år har kapløbet om at føre den hårdeste udlændingepolitik taget til i dansk politik. Midterpartierne har taget en højredrejning og konkurrerer nu med den de nationalkonservative om at være strammest. Som modsvar udkom Dansk Folkeparti med ‘Den strammeste udlændingeplan i danmarkshistorien’ i marts, mens Danmarksdemokraterne lancerede 45 konkrete tiltag til en strammere udlændingepolitik i 2025.

Listen over skærpelser på området bliver længere og længere. Men når det kommer til spørgsmålet om de ukrainske flygtninges opholdstilladelse i Danmark, er det pludselig uklart, hvor stramme de nationalkonservative partier forholder sig. For når man spørger enkelte medlemmer, hænger deres holdninger ikke konsekvent sammen med partiernes officielle partilinjer. Noget tyder på et opbrud i det nationalkonservative bagland, hvor partierne har svært ved at finde fælles fodfæste om den ukrainske linje.

Særloven skal ændres

Dansk Folkeparti bør lade udlændinge blive, hvis de er i arbejde. Det mener bestyrelsesmedlem Gert Løfgren, som har siddet i en af partiets 10 arbejdsgrupper, som har været med til at udforme Dansk Folkepartis arbejdsprogram to år tilbage. Programmets overordnede linje fra 2024 er klar: man vil standse ‘islams fremmarch’ og begrænse ‘adgangen til at få permanent opholdstilladelse i Danmark’.

I dag mener Gert Løfgren, at vi bør åbne op for, at ukrainere kan få permanent opholdstilladelse. Vi mangler arbejdskraft, og derfor skal der ændres i særloven – en ordning som Dansk Folkeparti vedtog  sammen med en række andre partier i Folketinget i 2022, der giver ukrainske flygtninge midlertidig opholdstilladelse, så længe der er krig i Ukraine. Det fortæller Gert Løfgren i et interview:

– Der er noget i vejen med særloven. Det er jo et folkefærd, som passer godt til vores livsstil og vores værdier. Man må ikke tro, at Dansk Folkeparti er interesserede i at smide alle udlændinge ud af landet. Vi ved godt, at vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, for ellers så får vi ikke de 322 milliarder ind i statskassen, som vi gerne skulle have i erhvervslivet. Det er helt klart min holdning. Så må jeg jo tage den med på partiet, hvis de mener noget andet, men det garanterer jeg for, at de ikke gør

Gert Løfgren peger på tal fra Dansk Erhvervs analyse fra 2023, som dækker over hele den udenlandske arbejdskrafts bidrag og svarer til omkring 11,6 procent af den samlede BNP.

Alle flygtninge skal hjem

Hvis man spørger gruppeformand og politisk ordfører for Dansk Folkeparti, Peter Kofod, får piben en anden lyd. Hans udtalelse er i tråd med partiets nylige udlændingeudspil, som vil forhindre permanent opholdstilladelse for alle udlændinge. Iranske flygtninge såvel som ukrainske skal hjemsendes, så snart krigene i deres hjemlande har lagt sig, lyder det fra Peter Kofod i en skriftlig udtalelse til Netavisen:

– Det har aldrig været meningen, at flygtninge skal være i Danmark for evigt. Det, danskerne er blevet lovet, er, at vi tager imod flygtninge, når der er ufred i deres lande, men at vi så også sørger for, at de rejser hjem igen, når der er fred. Og det er det, Dansk Folkeparti kæmper for. Flygtninge skal rejse hjem, når det er muligt. Hjem og genopbygge deres lande. Hjem og hjælpe med at få landet på fode igen. Det gælder ukrainerne såvel som alle andre flygtninge

Et generende bagland

Ukraine er en ‘giftig og delikat sag’ for Dansk Folkeparti, forklarer politisk analytiker og kommentator, Noa Redington. Partiets kerne hviler på at være de strammeste på udlændingeområdet, og det kan få Dansk Folkeparti til at fremstå uden klar linje som parti og på området, at enkelte medlemmer åbner op for en mere lempelig tilgang over for ukrainerne, siger han:

– Derfor er det generende, at der er nogen i baglandet, som siger, at denne gruppe af udlændinge faktisk klarer sig rigtig godt. Dansk Folkeparti vil egentlig helst bare gerne gemme det væk. Når det er svært at finde ud af, hvad de egentlig mener om Ukraine, er det ikke, fordi de ikke har en holdning til det, men fordi de ikke vil udtale sig. Derfor taler de præcist upræcist, forklarer han.

Danmarksdemokraternes linje

I Danmarksdemokraterne varierer holdningen til ukrainske flygtninge. I udspillet ‘Flere hjem – Færre hertil’ lægger partiet op til en mere effektiv hjemsendelsespolitik, hvor flygtninge uden beskyttelsesgrundlag skal sendes hjem og kun har midlertidigt ophold. Det vil også gælde ukrainere, hvis de er dækket af begrebet ‘flygtninge’.  

Men den linje udfordres internt. Folketingskandidat i Sjællands Storkreds ved det netop afholdte valg, Christian Wibholm, åbner for, at ukrainere i arbejde kan blive:

– Hvis de bidrager og er i beskæftigelse, skal ukrainske flygtninge have mulighed for at lov at blive i Danmark permanent. Vi skal jo ikke sende folk hjem, hvis de er i arbejde her

Splittelsen stopper ikke ved partigrænsen

Den mere åbne tilgang til ukrainerne genfindes også hos Ole Blickfeldt, tidligere Danmarksdemokrat og nu løsgænger. Han blev ekskluderet fra partiet af Inger Støjbjerg efter at have peget på en rød borgmester efter kommunalvalget. Selvom han ikke længere kan snakke på vegne af partiet, sympatiserer han stadig med de nationalkonservative på udlændingeområdet. Dog ikke når det gælder den officielle holdning til ukrainske flygtninge:

 – De ukrainske flygtninge er meget flittige mennesker. Der er næsten ikke noget arbejdsløshed. Og de har en mentalitet og en kultur, der matcher vores 100%. Altså en til en. Så jeg hælder mere og mere til, at dem, som ikke er noget problem at have, og som virkelig arbejder og er flittige – de kan få lov at blive 

Messerschmidt i Mar-a-lago spænder ben for ukraine-kritik

At forholde sig kritisk over for Ukraine har aldrig været en udfordring før for Dansk Folkeparti. Så sent som i efteråret stod Morten Messerschmidt på talerstolen og kritiserede det danske bidrag til Ukraine ved det nylige kommunalvalg. Det vil han næppe gøre igen, siger Noa Redington:

– Af de nationalkonservative partier er det sværest for Dansk Folkeparti at håndtere det her, fordi Morten Messerschmidt var hos Trump i Mar-a-Lago, og der hænger en snert af trumpisme ved ham. Alt, hvad der har med Trump at gøre i dansk politik, er blevet helt ekstremt giftigt, og det er sket inden for de seneste 4-5 måneder. I og med at kritikken af Ukraine er blevet kædet sammen med også at være trumpist, har man skruet gevaldigt ned for den fra Dansk Folkepartis side, siger han.

Ifølge en meningsmåling fra Epinion fra 2025 mener 41 procent af de borgerlige vælgere, at bidraget til Ukraine er for højt. Det er en vælgergruppe, som Dansk Folkeparti ikke kan ignorere. Samtidig er det svært for partiet at finde gode argumenter for hjemsendelse, når ukrainerne har vist sig som en ressourcestærk gruppe, der udfylder reelle huller på arbejdsmarkedet og faktisk er dygtige til at integrere sig, forklarer Noa Redington.

DF’s catch 22

Ukrainske flygtninge klarer sig statistisk godt på det danske arbejdsmarked og passer dermed dårligt ind i partiets fortælling om flygtninge som en belastning for samfundet. Åbner man op for, at flygtninge i beskæftigelse kan få permanent opholdstilladelse, risikerer man at skabe præcedens for flygtninge fra MENAPT-landene, mener han. MENAPT-landene er den landegruppering, som de danske myndigheder bruger til at betegne særligt mellemøstlige- og nordafrikanske landområder. 

Hvis partiet omvendt vælger at tie, fremstår de uklare på området, hvilket kan svække deres politiske identitet. Og anerkender man ukrainernes bidrag, underminerer partiets sin egen strammerkurs og taber de ukraine-kritiske vælgere. Det er en næsten umulig balance, forklarer Noa Redington:

– Det er en meget besværlig diskussion, som der er flere lag og mange forskellige positioner i. Men Dansk Folkeparti er jo sådan et parti, som bevæger sig fremad, og ser hvad der virker, og hvad det ikke virker. Det er en utrolig svær balancegang, så det også interessant, at Danmarksdemokraterne har en lidt anden holdning til det.

Danmarksdemokraternes armlægning med Dansk Folkeparti

Ifølge Redington er det ikke overraskende, at Danmarksdemokraterne har en blødere linje over for ukrainske flygtninge end Dansk Folkeparti. En væsentlig del af forklaringen er geografisk: ukrainere er i høj grad bosat i landdistrikterne, særligt i det midtjyske, som er Danmarksdemokraternes kerneområde. Her møder vælgerne ukrainerne, og på den måde, bliver de ikke opfattet som “fremmedelegemer” i samfundet på samme måde som mange andre flygtningegrupper, som han siger. Det giver Danmarksdemokraterne en oplagt mulighed for at markere sig som det realistiske alternativ til Dansk Folkeparti, forklarer Noa Redington:

– De er så at sige de “rigtige” flygtninge, som vi skal hjælpe. Det er noget, man taler om i partiet, at man skal hjælpe i nærområderne – det er ikke i Syrien, men det er i Ukraine. Så det er ikke så overraskende, at Danmarkdemokraterne viser, at her er et område, hvor de har et mere nuanceret greb om virkeligheden end Dansk Folkeparti.

Sådan gjorde jeg:

Historien opstod i forbindelse med en anden artikel, hvor jeg søgte kilder fra Dansk Folkeparti til at forklare, hvorfor særloven ser ud, som den gør. Partiet var en af aftaleparterne bag loven i 2022. I kontakten med partimedlemmer blev det tydeligt, at der internt i Dansk Folkeparti er uenighed om, hvorvidt særloven bør ændres, så ukrainske flygtninge kan få mulighed for permanent ophold, når krigen slutter. Herefter kontaktede jeg andre nationalkonservative partier for at undersøge, hvordan de positionerer sig i forhold til Dansk Folkepartis mere splittede linje. Jeg blev hurtigt opmærksom på, hvor få der ønskede at udtale sig, så snart emnet var ukrainske flygtninge. Det gav indtryk af, at Ukraine er et følsomt og vanskeligt emne at tage stilling til politisk. Den vurdering blev senere bekræftet i et interview med Noa Redington, som pegede på, at partiernes berøringsangst over for kritik af Ukraine blandt andet hænger sammen med Donald Trumps voksende negative omdømme i dansk politik – særligt i kølvandet på konflikten mellem USA og Grønland. Derudover gav han en politisk analyse af, hvorfor ukrainere har en anden flygtningestatus, og hvorfor det er så vanskeligt – især for de nationalkonservative – at tage en klar offentlig position på den ukrainske linje.