Pilot Ulrik Pedersen går systematisk rundt om det store SAS-fly, som han til dagligt er kaptajn på.
Hans øjne arbejder sig metodisk hen over hver enkel del af flyet. Selv en lille skramme på det forkerte sted kan have fatale konsekvenser. Den visuelle inspektion af et fly forud for afgang er blot en af de mange rutiner og procedurer, som er foreskrevet i sikkerhedsarbejdet med trafikfly.
– Jeg ser efter at dækket er intakt, og at det ikke er slidt. Et hjul som dette kan holde til et begrænset antal landinger, før det skal skiftes ud, forklarer Ulrik Pedersen, imens han lægger sin hånd på hjulet og læner sig frem og betragter det nøje.
Det er blandt andet det minutiøse rutinearbejde som det, Ulrik Pedersen udfører, når han inspicerer flyet forud for afgang, der er med til at sikre, at flyulykkerne bliver stadig færre.
Flysikkerheden har aldrig været bedre, det fortæller statistikkerne til trods for ulykker som den, der indtraf i Nepal i sidste uge, hvor 18 mennesker mistede livet. I 2013 forulykkede i alt 29 fly med 265 tabte liv til følge. Det var det næstlaveste antal ulykker og laveste antal dræbte i kommerciel luftfart siden 1956, hvor flyvning var langt mindre udbredt end i dag.
I EU har man lavet en ”sort-liste”, over de flyselskaber i verden, som ikke overholder de sikkerhedskrav, der stilles til flyselskaber i Europa. Dette er med til at sikre, at ulykkesraten falder i Europa. I hvert enkelt land inspicerer myndighederne løbende de fly, der lander i lufthavnene, og sikrer, at alt er i orden.
Lovgivning danner rammen
Hos Trafikstyrelsen, der er myndigheden for flysikkerhed i Danmark, er kontorchef, Per Schmock ikke i tvivl om, hvorfor flysikkerheden er blevet bedre.
– Historisk set er grundlaget for alt luftfartslovgivning baseret på en løbende risikovurdering. Det betyder, at man langt hen ad vejen ser på, hvad der potentielt kan ske, og på den måde sikrer man sig mod ulykker. På samme måde bliver reglerne forbedret, når man ved, hvad der var årsag til en ulykke, forklarer Per Schmock.
Læs også: Listen over EU’s sortlistede flyselskaber
Reglerne for flysikkerhed bliver lavet af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), imens det er Trafikstyrelsen, som holder øje med, om reglerne bliver overholdt i Danmark.
– For at være sikker på, at flyselskaberne overholder reglerne, udfører vi tilsyn. Vi skal have været det enkelte flyselskab igennem mindst en gang hvert andet år, forklarer Per Schmock.
Trafikstyrelsen ser på mange parametre, når de inspicerer flyselskaberne, da manglende flysikkerhed kan have mange forskellige årsager.
Alle komponenter på trafikfly skal være godkendt før de tages i brug. Hver eneste komponent på et fly er designet til at have en bestemt levealder, og regler foreskriver, at dele bliver skiftet ud, før de når aldersgrænsen. Det er derfor, at der næsten aldrig springer en pære eller punkterer et dæk på fly.
Sorte bokse bruges til træning
Lovgivning for flysikkerhed sætter en lang række krav, som flyselskaberne skal overholde.
Et af kravene er, at de skal have et såkaldt Safety Management System, som bruges til løbende at holde øje med sikkerheden. Systemet sikrer, at flyselskabet ved hjælp af interne inspektioner får rettet fejl før, de får en sikkerhedsmæssig betydning. Men kravet om intern inspektion er ikke noget problem for flyselskaberne.
– Det er vigtigt, at flyselskaber har en god afrapporteringskultur. Det er den eneste måde, vi kan finde fejl og undgå, at det sker igen, fortæller Stephen Hough, der er chef for flysikkerhed i SAS.
– Vi bruger blandt andet data fra hver eneste flyvning i sikkerhedsarbejdet. Alle flyvninger bliver optaget i flyets sorte bokse, og den information bruges til at se, om der er fejl på flyet.
De sorte bokse kendes typisk fra flyulykker, hvor boksene kan fortælle, hvad der gik galt, men de kan også bruges i det forebyggende arbejde.
Læs også: Menneskelige fejl er den hyppigste årsag til flystyrt
Selvom de sorte bokse både overvåger flyet og piloternes arbejde i cockpittet, bliver det ikke brugt som et Big Brother-system, hvor den enkelte pilot bliver overvåget, præciserer Stephen Hough.
– Informationerne fra de sorte bokse bliver indsamlet og brugt generelt til at udvikle den træning, som alle piloter gennemgår løbende, og det er med til at gøre piloterne endnu bedre til deres fag, forklarer han.
2013: 265
2004: 454
2012: 475
2011: 524
2008: 588
*Siden 1956
Kilde: Aviation Safety Network
Holder øje med hinanden
Selvom piloter er højtuddannede, sker det en gang imellem, at der bliver begået menneskelige fejl.
Mennesket er kun et menneske, og alle laver fejl, men i flyindustrien skal du ikke lave fejl. Derfor har man udviklet et hav af systemer, der forsøger at fange fejlene,
Stephen Hough, chef for flysikkerhed i SAS.
Der skal altid være en backup eller en kontrol, som kan redde, hvis mennesket laver fejl. Overvågning og kontrol i sikkerhedens ånd bliver derfor ikke opfattet som noget negativt – tværtimod.
Fra sin plads i cockpittet forklarer Ulrik Pedersen, at arbejdet som pilot er omgæret af en kultur, hvor man hele tiden holder øje med, hvad den anden gør, og siger fra, hvis der sker fejl.
– Vi holder øje med hinanden, og vi gør hinanden opmærksomme på, når vi laver fejl, forklarer Ulrik Pedersen, der har fløjet passagerfly i 24 år.
– Vi forventer simpelthen, at den ene siger fra, hvis den anden gør noget forkert.