til teknologiske videnskab op over 20 %.
Foto: Dansk Industri
En syvendedel af universiteternes FoU-udgifter går til teknologibaseret videnskab ifølge rapport fra Uddannelses- og forskningsministeriet, men 43 % af de adspurgte virksomheder i en ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) efterspørger netop teknologibasteret videnskab. Derfor har DI og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) inviteret virksomheder, politiker, forsker og interesseorganisationer til at deltage i debatten ved en konference i Industriens Hus ved Rådhuspladsen.
Læs også: Forskningsbarometer 2013
– Der er tale om flere milliarder kr., der skal investeres i teknisk forskning skriver DI i ny rapport (Danmark tilbage på videnssporet 3).
Pengene skal helst komme fra et øget tilskud til forskning, men penge fra andre forskningsområder kan komme på tale, hvis yderlige tilskud ikke er mulige, siger underdirektør i DI Charlotte Rønhof ved DI konferencen.
Andelen af forskningsmidlerne skal gerne op over de på 20%, siger Charlotte Rønhof ved DI konferencen.
– Vi skal sammenligne os med lande som Tyskland og Sverige, der har en andel på lidt over 20 %, mens det ikke er vores mål at bruge over 30% såsom land som Sydkorea, Taiwan og Polen.
Charlotte Rønhof Underdirektør i DI
Læs også: Køns-favorisering af forskningsmillioner er »dybt diskriminerende«
Fakta fra rapporten og dansk forskning
- I top 20 over den mest relevante forskning ligger de fem øverste inden for teknologiområdet viser en tabel i rapporten.
- Top 5:
- 1: Energi-og miljøteknik
- 2: Fremstillingsteknologi
- 3: Materialer
- 4: Elektronik, elektroteknik og kommunikation
- 5: Maskinkonstruktion og produktionsteknik
- Danmarks samlede forskningsudgifter ligger på omkring 3% af BNP viser tal fra Danmarks Statistik og det har det gjort siden 2009. Heraf udgør offentlige udgifter omkring 1% og private udgifter er på 2%.
- European Spallation Source Scandinavia er først færdigbygget i 2019, og forskning på stedet begynder først i 2023. Projektet kommer til at koste 1,8 milliarder euro, hvor næsten halvdelen bliver betalt af værtslandene, Danmark og Sverige, mens den anden halvdelen bliver betalt af de resterende lande i ESS.
- Kilde: Dansk Industri, Danmarks Statistik og ESS Scandinavia.
Ministeren sigter efter flere penge
Danmarks udgifter til offentlig forskning ligger på omkring 1% af BNP, viser tal fra Danmarks Statistik, og de har det gjort siden 2009.
– Vi sigter altid efter at øge tilskuddet til forskningen og har 1% af BNP som et minimum og ikke et loft, siger uddannelses- og forsknings minister Sofie Carsten Nielsen (R) ved konferencen hos DI.
Men Sofie Carsten Nielsen (R) mener ikke, at vi kan tage pengene fra andre forskningsområder, da de også er vigtige.
-Vi bruger allerede 75 % af forskningsmidlerne på natur, teknologi og sundhedsvidenskab og kan derfor ikke bruge mere siger hun ved konferencen hos DI.
Hun mener heller ikke, at det skal være vækst i økonominen, som afgør, hvad der skal forskes i. Derimod skal det være den gode ide til et projekt, der skal være afgørende for, hvad der forskes i.
Læs også: The Constrution of ESS is underway
Som eksempel bruger hun et nyt projekt i Øresundsregionen, hvor der blandt andet skal forskes i teknologiområdet, “European Spallation Source” (ESS Scandinavia).
Men centret skal først stå klar i år 2019, og forskningen begynder først i 2023 ifølge projektets hjemmeside.
Mere samspil mellem forskningsområder
-Det teknologiskefelt er bedre til at skabe et slut produkt, siger Thomas L. Andresen professor og vicedirektør for DTU Nanotech ved konferencen hos DI.
Han bruger virksomheden Dako som eksempel.
Læs også: Her er vinderen af Ingeniørens produktpris
Dako vandt sidste år avisen “Ingeniøren” produktpris for deres kræftscreenings-instrument Dako omnis.
– Generelt mener Thomas L. Andresen, at der skal være mere tværfagligforskning, men indrømmer det også tit er tilfældigheder der afgøre om der kommer et, siger han ved DI konferencen.
Han fortæller at han engang fik en ide til et forsknings projekt, blot ved tilfældig snak med en anden passager under en flyrejse. Da han kom hjem fandt han ud af at der ikke var forsket i området i lang tid. Det førte til der kom ny viden inden for kræftforskning.