Under finanskrisen påvirker kommunernes budgetter vurderingerne, hvor meget hjælp kommunerne skal bevilge til borgere med fysiske problemer. Det mener Dansk Socialrådgiverforening
Socialrådgiverne i kommunerne har sværere ved at holde fast i deres egne vurderinger af, hvor meget kommunerne skal støtte personer med fysisk handicap. Kommunernes budgetter er så økonomiske trængte efter finanskrisen, at det kan påvirke den økonomiske støtte til for eksempel insulin-medicinen til en diabetiker eller støtte til en handicapbil til en kørestolsbruger.
»Socialrådgiverne prøver at fastholde den faglige vurdering, men det er selvfølgelig meget svært, hvis man ved, at der er langt et bestemt niveau og en bestemt linje i visitationsudvalget,« siger socialpolitisk koordinator Henrik Egelund Nielsen i Dansk Socialrådgiverforening.
Læs også: Fordobling af klager mod kommuner
Man bliver meget frustreret:
Visitationsudvalgene er normalt de udvalg i kommunerne, som tager de endelige beslutningerne i sociale sager. Socialrådgiverne laver typisk en vurdering af, hvor meget hjælp borgeren skal have, og så tager visitationsudvalget den endelige beslutning i sagen. Det gør det svært at være socialrådgiver.
»Enten vil man prøve at fastholde sin vurdering uændret, så bliver man meget frustreret, eller også betyder det, at man faktisk ændrer vurderingen, fordi man skønner, at det ikke er muligt komme i gennem med den vurdering, så ændrer man lidt på den. Jeg mener, at vi gør begge dele,« siger Henrik Egelund Nielsen.
Dansk Socialrådgiverforening er ikke glade for situationen, fordi kommunerne sætter medlemmerne over for nogle meget svære valg.
Faktaboks:
Det er netop kommet frem, at personer med fysiske handicap klager meget mere over kommunernes afslag på støtte til merudgifter efter Servicelovens paragraf 100. Fra 2007 til 2010 er det sket en fordobling af klager på området.
Servicelovens paragraf 100 handler om, at kommunen skal give støtte til de merudgifter, som borgeren har, som følge af sit psykiske eller fysiske handicap.
Formålet med Serviceloven i sin helhed, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.