Mohammad Freha sad ikke klistret til skærmen, da regeringen præsenterede deres nye integrationsplan ’Alle skal bidrage’ til et pressemøde på Christiansborg. Han sad i stedet i et klasselokale på Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg, og fik sin daglige danskundervisning. En danskundervisning, som regeringen hurtigere end før vil have suppleret med virksomhedsforløb, som for eksempel nyttejob, erhvervspraktik eller arbejde med løntilskud.
Læs også: Ros til regeringens integrationsplan.
– Det er en god idé. Jeg vil gerne bidrage til Danmark, med min erfaring som revisor, siger Mohammad Freha, som er flygtet til Danmark fra Syrien.
Fra retfærdighedskamp til sprogkamp
Før krigen brød ud i Syrien, tog Mohammad Freha sin revisoruddannelse på Damaskus Universitet. Da demonstrationer og optøjer blev til borgerkrig, måtte han kæmpe for at komme ud af den krigshærgede region. Siden han i efteråret 2014 kom til Danmark, har Mohammads daglige kamp handlet om at lære det danske sprog, og at blive klar til det danske arbejdsmarked. Et arbejdsmarked, han er ivrig efter at komme ud på.
- Deltagere i integrationsprogrammet skal tage et arbejde, hvis der er et at få. De har ret og pligt til at deltage i for eksempel nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik.
- Man skal blive bedre til at drage nytte af de nytilkomnes kompetencer, ved at lave hurtigere og mere effektiv afdækning af erfaringer og uddannelseskvalifikationer
- Indvandrere og flygtninge skal have et virksomhedsforløb, hvis de har været på kontanthjælp i mere end 6 måneder.
- Regeringen vil styrke samarbejdet mellem kommunerne, og sikre at de lærer af hinanden. Samtidig vil regeringen skabe øget incitament for at kommunerne får flygtninge og indvandrere i arbejde.
Kilde: Regeringens integrationsplan 2015: “Alle skal bidrage”.
– Jeg meldte mig frivilligt til erhvervspraktik som revisor, men kommunen sagde, at jeg skulle vente, til jeg var bedre til dansk. Det tror jeg, de har ret i. Hvis jeg var på en arbejdsplads nu, ville jeg ikke kunne forstå, hvad folk siger og gør. Det ville være pinligt, siger Mohammad Freha, som arbejder sig igennem de danske sætninger med mange pauser og fagter.
Selvom den unge flygtning ikke mener, at han er klar til erhvervspraktik endnu, så synes han, at idéen er rigtig god. Han vil meget gerne have en praktikplads i et revisorfirma, lige så snart han er blevet god nok til dansk.
Vil bidrage, men ikke spildes
Regeringens nye integrationsplan, som vil belønne kommunerne økonomisk for at skabe 30.000 flere virksomhedsforløb over de næste to år, vækker dog også bekymring hos Mohammad Freha. Han er bange for at kommunerne, af budgetøkonomiske årsager, vil presse flygtninge som ham selv til at tage ufaglærte nyttejobs.
Man bidrager og man får. Jeg skal og vil bidrage til Danmark.
Mohammad Freha, 27-årig flygtning fra Syrien.
– Jeg får lejlighed og kontanthjælp af den danske regering. Så selvfølgelig ville jeg tage imod et ufaglært nyttejob, for de giver mig så meget. Men jeg ville ikke være glad for det, understreger Mohammad Freha.
Han er bange for, at et ufaglært nyttejob, ville skade hans danskindlæring i stedet for at gavne den.
– Hvis jeg skulle arbejde som for eksempel rengøringsassistent nu, så ville jeg måske have mindre tid og overskud til at studere dansk, når jeg kom hjem fra arbejde, siger Mohammad Freha, som får danskundervisning alle hverdage, og også har meldt sig til ekstra sproghjælp, som han får to gange om ugen.
Læs også: Hvor kommer flygtningene fra?
På trods af sin bekymring, er han dog helt enig med regeringen, når de mener at alle skal bidrage. Derfor håber han at regeringens nye integrationsplan vil hjælpe ham tættere på sin drøm om at blive revisor i Danmark gennem relevant erhvervspraktik og god danskundervisning.
– Man bidrager og man får. Jeg skal og vil bidrage til Danmark. Lige nu får jeg så meget fra Danmark, men i fremtiden, når jeg har lært dansk og fået min revisoruddannelse anerkendt i Danmark, så kan jeg bidrage. Det glæder jeg mig til.