Det sker jævnligt, at der er udskiftning blandt folketingets politikere. Det sker fordi at politikerne af forskellige årsager, er nødsagede til at søge orlov, af den ene eller anden årsag. Et af de nye medlemmer på Christiansborg er Kasper Roug (S), der glæder sig til at begynde arbejdet i den socialdemokratiske gruppe. Et job han indtil videre skal varetage de næste 7 måneder, mens Astrid Krag er på barsel.
– Jeg tror og håber, at jeg kan komme ind og påvirke den lovgivningsproces, der løbende foregår på Borgen. Jeg overtager ikke Astrid Krags ordførerskaber (indfødsretsordfører og ældreordfører, red.), men kommer til at varetage nogle udvalgsposter, siger Kasper Roug (S).
Kasper Roug er førstesuppleant fra Sjællands Storkreds, hvor han fik et flot valg der resulterede i 4257 personlige stemmer ved folketingsvalget i juni måned. Størstedelen af de stemmer faldt i hans opstillingskreds og hjemstavn Lolland. Lige netop Lolland er noget af det, han håber at kunne tage med ind i sit arbejde på Christiansborg.
– Jeg tror og håber, at jeg kan komme ind og påvirke den lovgivningsproces, der løbende foregår på Borgen.
Kasper Roug, ny MF’er for Socialdemokratiet
– Jeg tror, at det kan styrke mit lokalområde. Det bliver positivt at få endnu en stemme fra Lolland repræsenteret i Folketinget, nok primært på de indre linjer, siger den nyudnævnte MF’er.
På Lolland-Falster Tidende deler nyhedsredaktør, David Arnholm, den opfattelse.
– Det gør jo en forskel, hver gang Lolland får en ekstra stemme inde på Christiansborg. Det gør, at der kan blive taget nogle konkrete sager op direkte med ministrene. Det sikrer os, at Lolland ikke bliver glemt. Jo flere fra Lolland Falster i Folketinget jo bedre, siger David Arnholm.
Udover Kasper Roug, havde to andre politikere, også første arbejdsdag på Christiansborg, da de i folketingssalen blev formelt godkendt som stedfortrædere. Det drejer sig om, Alternativets Nikolaj Amstrup, der tager over for Roger Matthisen (AL), mens Jesper Kiel tager en tørn i Enhedslistens gruppe i Rune Lunds (Ø) fravær. De kommer begge to til Christiansborg fra Svendborg, der altså vil være fint repræsenteret i de kommende uger og måneder.
Meget almindeligt med stedfortrædere
På Christiansborg er det meget almindeligt med stedfortrædere, og der er helt klare regler for, hvornår medlemmerne af Folketinget kan tage orlov og indkalde en suppleant. Det er førstesuppleanten fra den storkreds, hvor den orlovssøgende er valgt, der indtræder i Folketinget.
Stedfortræderen Kasper Roug mener dog ikke, at udskiftningerne udgør et problem for den socialdemokratiske gruppe.
– For Socialdemokraterne ændrer det ikke det store. Vi er den største gruppe i Folketinget, og vi har en politisk linje, som ledelsen har hånd i hanke med. Derfor bliver mit fokus også på udvalgsarbejdet, hvor jeg skal sidde ved siden af de andre MF’ere og kæmpe for vores indflydelse, siger han.
I øjeblikket er der 13 medlemmer på orlov, blandt dem er blandt andet SF’s partiformand, Pia Olsen Dyhr. Hun er i New York på delegationsrejse til FN’s generalforsamling sammen med otte af sine folketingskollegaer. Blandt de deltagende på denne rejse har kun Socialdemokraterne undladt at indkalde stedfortrædere. Det er rejser som denne, sygdom, graviditet o.l. der gør, at der løbende må indkaldes suppleanter til Folketinget. Det fremgår af Folketingets hjemmeside.
Læs også: Danskerne er utilfredse med folketingspolitikerne
Civilkarriere på standby
For de medlemmer, der stiller sig til rådighed som stedfortrædere, kræves dog også en vis fleksibilitet. For Kasper Rougs vedkommende betyder det en pause fra den civile karriere som underviser på VUC i Nakskov.
– For mit vedkommende har jeg været så heldig, at mit arbejde har bevilliget mig orlov. Det giver mig mulighed for at hellige mig folketingsarbejdet fuldstændig, siger han.
Orlovsregler i folketinget
Der gives orlov ved:
- Sygdom
- Barsel, barns fødsel og adoption
- Møder i Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting
- Midlertidig udsendelse i offentligt hverv
- Ministerorlov i forbindelse med rejser
- “Andre grunde”
Folketingets medlemmer kan søge orlov ved mere end syv forventede fraværsdage.
Et folketingsmedlem på orlov modtager vederlag, med mindre årsagsangivelsen er “andre grunde”.
Det kan dog også have en positiv effekt for de stedfortrædere, der får lov at prøve kræfter med Christiansborg-arbejdet. Christiansborg tilbyder en medieplatform, som ikke er mange lokalpolitkere forundt til daglig.
– Selvfølgelig håber jeg også på, at det her kan styrke min personlige profil. Det styrker jo min troværdighed, at jeg i en fremtidig valgkamp kan vise, at jeg har været inde i det politiske maskinrum og arbejde for de sager, jeg står for.
Den positive effekt kan formentlig også sætte sit aftryk, på Kasper Rougs fremadrettede lokal politiske virke, vurderer nyhedsredaktør David Arnholm.
– Det kommer selvfølgelig til at styrke hans kandidatur, at han har været inde på Christiansborg og prøve kræfter med arbejdet. Men man skal også huske, at han jo var sindssygt tæt på at komme i Folketinget sidste gang. Han manglede jo kun 170 stemmer. Han fik et sandt kanonvalg på Lolland, siger han.
Orlovsreglerne i praksis
Det er folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), der behandler og godkender de enkelte ansøgninger om orlov og indstiller dem til Folketinget. Herefter følger en formel behandling af ansøgningen i folketingssalen, hvor salen i hovedreglen altid følger formandens indstilling.
Det er i dag muligt for Folketingets medlemmer at søge orlov, hvis de er forhindret i at deltage i folketingsarbejdet i mere end syv dage. Senest orlovsreglerne blev revideret, var da den såkaldte “ministerfinte” blev afskaffet i 2005. Denne gjorde, at det tidligere var muligt for ministre at fratræde sig folketingsarbejdet og indkalde en stedfortræder til denne del af arbejdet. Denne taktik benyttede blandt andet det Radikale Venstre i 90’erne, hvor man dermed fik aflastet en relativ lille folketingsgruppe, der havde meget at se til som regeringsparti.