– De offentligt ansatte får stadig ringere arbejdsvilkår, mens der generelt er en meget negativ omtale af deres arbejde og værdi for samfundet. Det er en rigtig dårlig cocktail for menneskers arbejdsglæde og kan være en afgørende faktor til at folk bliver stressede og mister arbejdsglæden.
Sådan lyder det fra Peter Busch-Jensen, lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Roskilde Universitet.
– Inden for arbejdspsykologi er der intet overraskende i, at dårlige arbejdsbetingelser og meget lidt anerkendelse giver problemer for den arbejdendes arbejdsglæde, fortæller han.
En megafonmåling for TV2 og Politiken har vist, at mere end 82 procent af de offentligt ansatte oplever, at arbejdsmængden og arbejdspresset er større i dag, end det var for fem år siden og at 48 procent føler sig sig stresset.
Mange af de offentligt ansatte har mistet roen og forudsigelighed i deres hverdag, og føler sig i stedet usikre og nervøse omkring deres fremtidsudsigter.
Peter Buch Jensen, lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Roskilde Universitet
Peter Busch-Jensen mener, at der er mange forskellige grunde til, at vi ser disse tendenser.
– I den offentlige sektor bliver flere og flere løst-, projekt eller deltidsansatte. Vi taler om ansættelser med en stadig mere begrænset tidshorisont, tryghed og sikkerhed både økonomisk og opgavemæssigt. Det har nogle psykologiske konsekvenser. Mange af de offentligt ansatte har mistet roen og forudsigelighed i deres hverdag, og føler sig i stedet usikre og nervøse omkring deres fremtidsudsigter.
Læs også: Arbejdsmarkedsforsker: Tryghed i det offentlige er fortid
Udover de ændrede arbejdsforhold har omtalen af de offentligt ansatte i medier og fra politisk hold, også en betydende effekt, mener Peter Busch-Jensen.
Faktaboks: Offentligt ansatte og stress i tal
Offentligt ansatte
Oplever et større arbejdspres: 82%
Føler sig stresset: 48%
Privatansatte
Oplever et større arbejdspres: 54%
Føler sig stresset: 28%
Metode: Gennemført den 26. og 27. januar 2016 blandt 1.086 repræsentativt udvalgte danskere.
Kilde: Megafonmåling for TV2 og Politiken
– En anden faktor som er utrolig vigtig, der kan forklarer denne stress-epidemi er, at der gang på gang bliver kommunikeret det budskab, at den offentlige sektor er uproduktiv; at der ikke bliver skabt værdi, men kun udgifter for samfundet. Som offentligt ansat er det vanskeligt ikke at opleve dette som en nedgørelse af ens daglige arbejde. Man bør motivere de ansatte i stedet for at tale ned til dem.
Peter Busch-Jensen mener, at de politiske aktioner på arbejdsmarkedet har været med til at resultere i den øgede stress bland offentlige ansatte.
– Den offentlige sektor har de sidste 10 år været meget optaget af øget kontraktstyring, projektstyring og effektivisering. Mange offentligt institutioner har været underlagte massive nedskæringer, omstruktureringer og fjernelse af rettigheder, samtidigt med at der har været dårlig inddragelse af de offentlige ansatte. Det har handlet mere om kontrol end anerkendelse og motivation.
Læs også: Travl og stresset? Så flyt fingeren laaaaaangsomt
– Skolereformen er et eksempel. Politiske reformer griber radikalt ind i rigtig mange skolelæreres og pædagogers arbejdsrutiner og hverdag, samtidigt med at de slet ikke føler, at der bliver lyttet til dem, deres viden og deres erfaring. De føler ikke, at politikerne har respekt for deres perspektiv og bidrag, forklarer Peter Busch-Jensen.
Offentligt arbejde har ændret karakter
Chefpsykolog for Psykiatrifonden, Michael R. Danielsen, mener, at det danske arbejdsmarked befinder sig i en sundhedskrise. Han er enig i, at kontrollen af- og presset på de offentligt ansatte er steget og er en af hovedårsagerne til, at et stigende antal offentligt ansatte henvender sig med stress.
– Vi er på vej mod en sundhedskrise. Vi kan se en bekymrende udvikling, hvor relativt mange flere end tidligere har brug for hjælp, støtte og behandling til psykiatriske eller psykologiske problemstillinger. Vi kan se, at de krav og forventninger, som de fleste offentligt ansatte bliver mødt med på arbejdsmarkedet i disse år, i den grad ændrer karakter. De underlægges i højere grad nogle strukturelle rammer, dokumentationspligt og social kontrol.
Michael R. Danielsen påpeger dog, at man skal passe på med at tolke for meget på disse målinger, da der altid er usikkerheder som skal tages til mellemregning og at disse målinger tit blot illustrerer et øjebliksbillede.