Foto: Kim Tolstrup
Når danskerne går til stemmeboksene ved kommunalvalget den 21. november, vil blinde og svagsynede igen kunne sætte deres kryds uden at være ledsaget af en myndighedsperson. Det er realiteten efter lovændringen, der trådte i kraft den 1. juli 2017, og som første gang tages i brug til kommunalvalget. For Dansk Blindesamfund var det en festdag, da lovændringen blev vedtaget.
Siden praksissen blev ændret for ni år siden, har to valgtilforordnede skulle yde den blinde hjælp, hvoraf kun den ene af dem måtte være udpeget af personen selv.
– Det er en krænkelse af valghemmeligheden, når man skal ind i en boks med en valgtilforordnet eller to og sige højt, hvem man vil stemme på, siger John Heilbrunn, der er næstformand i Dansk Blindesamfund.
Tilbagerulning af lov
Det er første gang siden 2008, at blinde selv kan bestemme deres ledsager ved et valg.
– Nu bliver vi ikke længere diskrimineret. Det var virkelig, virkelig diskrimination. Der var ikke nogen saglig begrundelse for, at vi skulle behandles anderledes end andre borgere, siger Jørgen Eckmann, der er Dansk Blindesamfunds kredsformand i Nordsjælland.
Læs også: Københavns Kommune er halter bagefter med at sikre blinde i trafikken
Frank Ferdinandsen fra Hillerød er en af de blinde, der nu selv kan bestemme, hvem han vil have som ledsager, når stemmen skal afgives til november. Han glæder sig over ændringen, da han har følt sig ramt af den tidligere lovgivning og ikke har ville deltage i valghandlinger siden.
– Jeg følte mig meget stødt, da jeg tilbage i 2009 skulle afgive min stemme, som jeg ifølge Grundlovens paragraf 31 har lov til. Lov til en fri og hemmelig afstemning står der ovenikøbet, siger Frank Ferdinandsen.
Intet kryds i valgprotest
Frank Ferdinandsen har ikke afgivet en stemme siden lovændringen. Tidligere fik han sin hustru til at følge sig til stemmeboksen, men efter at en fremmed person også har skulle gå med, har han i protest ikke afgivet sin stemme.
– Jeg rev min stemmeseddel over i protest. Jeg bor i et lille område, og jeg er en ikke ukendt person i vores lokalområde. Der er ikke nogen lydisolering i stemmeboksene. Alle i valglokalet ville have hørt, hvor Ferdinandsen havde sat sit kryds. Det er ikke, fordi jeg skammer mig over det, men når man nu har en grundlovssikret ret til fri og hemmelig afstemning, så følte jeg mig temmelig trådt på, siger Frank Ferdinandsen.
Ingen frygt for valgsvindel
Loven blev i sin tid lavet om for at undgå valgsvindel. Man var bange for, at ledsagerne ville sætte et kryds, som den blinde ikke var indforstået med. Frank Ferdinandsen har aldrig set det som et problem eller frygtet, at den selvvalgte ledsager ville misbruge den blindes tillid.
– Jeg har selvfølgelig tillid til, at min hustru sætter krydset, der hvor krydset skal sættes. Hvis jeg ikke kunne stole på det, var hun næppe min hustru, siger Frank Ferdinandsen.
Læs også: Nørreport er et helvede for blinde
Hos Dansk Blindesamfund ser man heller ikke nogle problemer ved, at loven nu er rullet tilbage. Tværtimod forventer de, at valgdeltagelsen blandt blinde vil stige.
– Vi fik masser af tilkendegivelser, da den gamle bestemmelse blev vedtaget. Der var adskillige, der sagde, at de ikke på vilkår ville stemme, så jeg tror, flere vil nu, siger Jørgen Eckmann.
Frank Ferdinandsen drager da også tilbage til valglokalet, når kommunalvalget skydes i gang den 21. november, og denne gang for at stemme.
– Nu tager jeg min kære hustru med ind, og så gør vi det samme, som vi gjorde før 2008, siger Frank Ferdinandsen.