Ask Gudmundsen, 26 år, har ikke noget rigtigt studiejob. Til gengæld tjener han fra tid til anden et par tusinde ekstra til studiekontoen ved at lægge sig på et bord og lade læger i hvide kitler trække muskelmasse ud af sit lår. Forsøgene gør ham lidt fattigere på muskelmasse og fritid, men omkring 7.000 kroner rigere. Og det er 7.000 kroner, som klinger godt i lommen, når man er studerende med en månedlig SU-indtægt på under 5.700 før skat.
– Og det er 7.000 kroner for noget, der ligner 15 timers arbejde, så det er sgu meget rart, fortæller den unge studerende.
Studerende i pengenød
Der findes ikke nogen central registrering af forsøgspersoner i Danmark, men læge og forsker Morten Scheibye-Knudsen, som er indehaver af den anerkendte hjemmeside Forsoegsperson.dk, oplyser, at der uden tvivl er en overvægt af studerende, som bruger siden:
– Vi vil skyde på, at omkring 70 procent af brugerne er mellem 20 og 30 år, fortæller Morten Scheibye-Knudsen.
Han mener, at grunden til, at så mange studerende melder sig som forsøgspersoner, efter alt at dømme er, at de studerende er på udkig efter et par ekstra kroner til weekendens fadøl:
– Der er formentlig en meget tæt sammenhæng mellem gennemsnitsindtægten i en befolkningsgruppe og dennes interesse i at tjene nogle penge som forsøgspersoner, siger lægen.
Imod lovens hensigt
Ifølge loven må det ikke må være pengene, som lokker folk til at udsætte sig selv for potentielle risici ved at deltage i medicinske forsøg.
Det beløb, der udbetales til forsøgspersoner, er derfor tænkt som en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, transporttid og som et plaster på såret for den svie og smerte, forsøgspersonerne går igennem.
– Loven er ganske klar. Kompensationen må ikke have en sådan størrelse, så den kan påvirke samtykket, fortæller Johannes Gaub, formand for Den Nationale Videnskabsetiske Komité.
Nødvendigt med lokkemiddel
Johannes Gaub er dog godt opmærksom på, at netop muligheden for et par ekstra mønter på kistebunden er grunden til, at mange melder sig:
– Ja, for så vidt som vi ved, ville der næppe være frivillige, raske forsøgspersoner, der melder sig, hvis der ikke er mulighed for kompensation, siger han.
Den opfattelse bekræfter Alexander Kolte Bach, som også har deltaget i medicinske forsøg for pengenes skyld:
– Jeg ville ikke deltage i forsøg, hvis ikke jeg kunne tjene nogle penge på det. Så skulle det være noget, der var direkte sjovt. Sådan noget som at tage i biografen hver uge. Ellers ville jeg ikke, ler den 25-årige studerende.
(Læs også: Fattige forsøgspersoner nødvendige for videnskab: http://www.navisen.dk/node/759)
Faktaboks: Lov om forsøgspersoner
”Vederlag eller andre ydelser til forsøgspersoner i forbindelse med deltagelse i sundhedsvidenskabelige forsøg må ikke have karakter af at være en betalt arbejdsindsats, og det må ikke være ydelsen eller vederlaget, der motiverer til deltagelse i forsøget og afgivelsen af samtykket hertil.”
Lovens § 20, stk. 1, nr. 3 og appendiks 1.
Links:
Den Nationale Videnskabsetiske Komite: http://www.dnvk.dk/
Lov om forsøgspersoner: http://www.dnvk.dk/forskere/~/media/Files/cvk/forskere/vejledning/Appendiks%201%20december%202011%20DOK738698.ashx
Forsøgsperson.dk: www.forsoegsperson.dk